Rådgiverne i ansvarlig forskningspraksis skal ikke opfattes som en erstatning for forskningslederen, institutlederen eller dekanen.

Så den, der foretrækker det, kan fortsat gå til ledelsen med et spørgsmål, et problem eller en mistanke i forbindelse med ansvarlig forskningspraksis.

Derimod skal rådgiverne ses som et supplement til ledelsen og som en mulighed for fortrolig, uafhængig rådgivning til enhver, der deltager i forskningsaktiviteter.

Fortrolig rådgivning skal forstås på den måde, at rådgiverne i ansvarlig forskningspraksis ikke må videregive oplysninger til ledelsen, som de har fået i forbindelse med deres rådgivning.

Mistanke om uredelighed

Hvis for eksempel en forsker eller en laborant giver oplysninger, som kan give mistanke om uredelighed – eller anden adfærd, der strider mod ansvarlig forskningspraksis – skal rådgiveren henstille til, at den, der giver oplysningerne, bringer sin viden videre til institutlederen, Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis på AU eller til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Tavshedspligt undtagen når …

Rådgiveren skal selv reagere og er ikke bundet af sin tavshedspligt, hvis hun eller han i forbindelse med en rådgivning får kendskab til meget alvorlige overtrædelser af ansvarlig forskningspraksis.

Hvilket for eksempel vil sige overtrædelser, som på grund af fremgangsmåden er af særlig grov beskaffenhed, er begået gentagne gange eller er begået af flere i forening.

Høj faglig legitimitet og integritet

Rådgiverne vil blive udpeget blandt lektorer, seniorforskere, professorer eller emeriti ved AU, som har stor indsigt i ansvarlig forskningspraksis, har bred og lang forskningserfaring, og som besidder høj faglig legitimitet og integritet.