Skilsmissen, der endelig kom

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Der har længe været knas i ægteskabet. Det er ikke fordi, de ikke holder af hinanden og børnene, for det gør de. Og de har også kæmpet for at få det til at fungere. Men parterne trives ikke, og for at de skal få det godt igen, er der ingen vej udenom: Institut for Erhvervskommunikation skal skilles. Erhvervssprogene forlader instituttet på BSS og flytter fra årsskiftet over til Arts for at slå pjalterne sammen med kultursprogene.

30.06.2016 | Lea Laursen Pasgaard

Institut for Erhvervskommunikation skal skilles. Erhvervssprogene og virksomhedskommunikation går fra hinanden. Foto: Melissa Bach Yildirim og Maria Randima

Analogien med et kuldsejlet ægteskab mellem instituttets sektioner for sprog og kommunikation er udbredt blandt instituttets medarbejdere, og alle de kilder, Omnibus har talt med, er grundlæggende enige om, at den forestående skilsmisse er den rigtige løsning.

Den eneste udvej

”Jeg er glad nok for, at vi er blevet skilt. Ingen ønsker en skilsmisse, men jeg tror, det er den eneste udvej, og nu må vi komme videre alle sammen,” siger lektor Anne Schjoldager, som har speciale i oversættelse og forsker inden for engelsk.

Hun har været en del af den koordinationsgruppe, som har arbejdet med sammenlægningen af AU’s sprogfag, og er en af de medarbejdere, der fra årsskiftet skal rykke til Arts. Det samme gælder lektor Tina Paulsen Christensen, som også er undervisningskoordinator på Tysk. Hun er også tilfreds med skilsmissen og ønsker at se fremad:

”Nu er vi endelig blevet skilt, og så har vi brug for en hurtig afgørelse i forhold til resten af instituttet. Vi har brug for en endelig bodeling, så vi kan få fordelt licenser og studiepladser.”

LÆS OGSÅ: Sproguddannelser på Arts og BSS lægges sammen

Hård proces

Særligt på grund af dimensioneringen har økonomien på Institut for Erhvervskommunikation i de senere år været presset, og det har påvirket sammenhængskraften på instituttet og medført en de facto-deling af instituttet i to sektioner: Erhvervssprog og virksomhedskommunikation. Diskussionen om sammenlægningen af BSS og Arts’ sprogfag har stået på længe, og de to forskere mener, at det har været en hård proces.

”Der har internt på instituttet været mange uenigheder mellem de to sektioner (sprog og kommunikation, red.). I perioden frem til udmeldingen om, at sprog skulle sammenlægges med Arts, tror jeg, mange følte, at vi ikke blev inddraget i processen i tilstrækkeligt omfang. Mødet og forhandlingerne med Arts har vi til gengæld oplevet som meget positive og konstruktive. Det betød, at vi igen sad med ved forhandlingsbordet,” fortæller lektor Tina Paulsen Christensen.

”Jeg oplever, at de på Arts er interesserede i det, vi kan. Det er vigtigt for mig, at de siger, vi er velkomne, og jeg føler ikke, vi har været velkomne på BSS, som har svært ved at forstå, hvad vores uddannelser går ud på,” siger Anne Schjoldager og understreger, at det er hendes egen personlige opfattelse.

Ødelæggende for engagement og arbejdsglæde

Lektor Bo Laursen, der forsker og underviser i virksomhedskommunikation, kalder processen rædselsfuld og ulykkelig:

”Den har splittet instituttet ad i to lejre og skabt stor usikkerhed. Det har været meget ødelæggende for engagementet og arbejdsglæden,” siger han.

At der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på instituttet, fremgår tydeligt af den seneste psykiske APV. Den viser, at kun lidt over halvdelen af medarbejderne føler sig godt tilpas på arbejdet. Kun cirka hver femte vil anbefale deres arbejdsplads til andre, og mere end halvdelen af medarbejderne føler sig udkørte.


Grafik: Astrid Reitzel

Faglig rivalisering går mange år tilbage

Instituttets problemer går ifølge Bo Laursen længere tilbage end til tidspunktet, hvor fakultetsledelserne på BSS og Arts begyndte at tale om muligheden for en sammenlægning af sprogfagene. Han mener, at de begyndte helt tilbage til begyndelsen af 90’erne. Her udviklede nogle medarbejdere, som nu tilhører virksomhedskommunikationsgruppen, forsknings- og undervisningsområdet virksomhedskommunikation som et supplement til instituttets hidtidige faglige fokus på lingvistik og sprogbrug i erhvervsmæssige sammenhænge, fortæller Bo Laursen:

”Her blev kimen lagt til en intern faglig rivalisering, som har været svær at håndtere på instituttet, og som har givet anledning til mange gnidninger og konflikter gennem årene. Og som nu er endt med, at de to miljøer fortsætter hver for sig. Den organisatoriske opsplitning, som nu er sket, finder jeg logisk og hensigtsmæssig, fordi den afspejler to meget forskellige faglige felter.”

Bo Laursen har selv undervist og forsket i sprog i mere end ti år og mener, at sammenlægningen mellem sprogfagene på BSS og Arts er fornuftig ud fra en økonomisk betragtning.

”Uddannelsesmæssigt er der et stort fagligt overlap, hvor det giver mening at kombinere stordriftsfordele med specialisering i form af forskellige linjer. Vanskelighederne ved sammenlægningen kan ligge i, at sprogmiljøerne på helholdsvis BSS og Arts udgør to forskellige kulturer med ret forskellige forskningsområder og tilgange til sprog,” siger han.  

Business-brand skal bevares

Det ligger både Tina Paulsen Christensen og Anne Schjoldager meget på sinde, at deres uddannelser kan holde fast i deres erhvervssproglige profil, og at de selv fortsat kan arbejde med international og fremmedsproglig erhvervskommunikation som forskere og undervisere, når de rykker til Arts. At business-brandet bevares:

”Vi er da urolige for, hvordan det bliver, når vi skal være humanister. Det, der tæller allermest, er, at vi kan bevare vores cand.ling.merc.-brand. Når vi kommer over på Arts, vil vi blive en del af Nordens største sprogmiljø, og jeg håber og tror, at det kommer til at styrke sprogdelen af vores uddannelser, samtidig med at vi kan bibeholde vores erhvervsretning,” siger Anne Schjoldager.

”Jeg ser samarbejdet med Arts som en mulighed for, at sprog, både kultur- og erhvervssprog, kan overleve i disse dimensioneringstider. Vi har behov for hinanden. Det er jo ikke bare os, der står med hatten i hånden. Arts giver jo også udtryk for, at de ønsker en højere grad af erhvervsretning af deres sproguddannelser,” tilføjer Tina Paulsen Christensen.

Besvær med bodelingen

Som i mange andre skilsmisser er der i tilfældet med Institut for Erhvervskommunikation ikke helt enighed om bodelingen. BSS-dekanatet ønsker at rykke sektionen for virksomhedskommunikation til Institut for Virksomhedsledelse, hvilket vil være en de facto-lukning af instituttet. Et flertal af de tilbageværende medarbejdere samt de studerendes fagråd, Communication Council, ønsker, at instituttet skal fortsætte som et selvstændigt institut på BSS, når sprogfagene er flyttet til Arts. Medarbejdergruppen og fagrådet har i breve til universitetsbestyrelsen argumenteret for instituttets selvstændighed, og bestyrelsen valgte på sit seneste møde at udskyde beslutningen om, hvad der skal ske med den del af instituttet, der ikke flytter til Arts.

Studerende: Sammenlægning vil styrke sprogfagene

I sit brev til universitetsbestyrelsen giver de studerende i Communication Council blandt andet udtryk for, at de støtter sammenlægningen af AU’s sprogfag. De mener, at den vil styrke det sproglige niveau hos de erhvervssproglige kandidater, men påpeger dog, at hverken studerende fra BSS eller Arts er blevet inddraget i fagudviklingen af de nye sammenlagte sproguddannelser. Derudover argumenterer de for, at Institut for Erhvervskommunikation skal bevare sin selvstændighed:

”Vi ser gerne, at instituttet kan forblive et lille, men dog et stærkt institut. Vi har som fagråd et stærkt og godt forhold til institutledelsen, som er med til at sikre, at de studerende bliver inddraget og hørt i udviklingen af det faglige og sociale studiemiljø. Vi frygter dermed, at sammenlægningen med Institut for Virksomhedsledelse vil betyde en mindre tæt kontakt mellem vores studerende og ledelsen,” fortæller fagrådsformand Rasmus Schou Laursen.

Han tilføjer, at fagrådet på det kraftigste opfordrer ledelsen til i det mindste at bevare instituttets studienævn, fordi de studerende her er stærkere repræsenteret end i et stort, sammenlagt studienævn, hvor der er færre repræsentanter for de enkelte uddannelser.  

Medarbejdere vil bevare instituttet

Lektor Birte Asmuß er medarbejderrepræsentant i det lokale samarbejdsudvalg, og hun bekræfter i en mail til Omnibus, at medarbejderne i sektionen for virksomhedskommunikation helst vil fortsætte som selvstændigt institut og har fremført deres synspunkter i forskellige fora:

”Vi ser udskydelsen af beslutningen om sektionens fremtidige organisering som indikation for, at bestyrelsen ønsker at træffe beslutningen om vores fremtidige organisering på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt, og det er vi i sektionen glade for. Sektionen vil derfor fortsætte den konstruktive dialog med ledelsen om vores fremtidige placering.” 

Omnibus har forsøgt at få en kommentar på instituttets situation fra institutleder Christa Thomsen, men det er trods gentagne henvendelser ikke lykkedes at træffe hende til en kommentar.

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 15.10.2017