Som de fleste andre dage sidder adjunkt Casper Andersen onsdag formiddag foran sin pc på sit kontor på Center for Biocultural History ved  Institut for Kultur og Samfund i Nobelparken i Aarhus. 

Han er i færd med et stykke forskningsarbejde, der handler om, hvordan den nigerianske stat efter uafhængigheden fra den britiske kolonimagt i 1960 vil opbygge en ny nation. Som blandt andet skal basere sig på  stærke forskningsbaserede universiteter, der kan levere undervisning inden for de områder, som der er hårdt brug for efter afkoloniseringen som for eksempel administration, teknologi og naturvidenskab.

Akademiske og historiske spørgsmål

”Jeg sidder og kæmper med de her meget akademiske og historiske spørgsmål. Og skriver blandt andet om de tolv universiteter, som blev grundlagt efter uafhængigheden, hvor det ene er universitetet i Maiduguri,” fortæller Casper Andersen.

Maiduguri er den regionale hovedstad med to millioner indbyggere i det nordøstlige Nigeria. Casper Andersen kan samtidig med, at han sidder bøjet over tasterne, følge med i den islamiske terrororganisation Boko Harams stadig mere intense forsøg på at indtage byen, som der siden søndag er blevet rapporteret om i internationale medier.

Stigende panik på universitetet

Og ikke mindst kan han følge med i den stadigt stigende panik blandt undervisere og studerende på universitetet, som vil være nogle af de første, der vil blive angrebet af Boko Haram.

Terrorbevægelsen, der er kendt for nærmest ubeskrivelig grusomhed i sin fremfærd, har nemlig udryddelse af højere læreanstalter som et erklæret mål, hvilket skal ses i sammenhæng med Boko Harams indførelse af kalifatet i de områder, som bevægelsen kontrollerer.

Casper Andersen beslutter sig for at forsøge at gøre andre opmærksom på situationen på universitetet i Maiduguri, og derfor kontakter han Omnibus. Han forklarer:

”Det, der sker, foregår på et universitet, der på mange måder minder om vores, og den historie har vi brug for at få fortalt.”

Hvad er det for en historie?

”Det er historien om forskere og studerende, der - fordi de er forskere og studerende - er mål for en forbryderisk sekt, som har en enorm magt. Og som bogstavligt talt kan brænde deres universitet ned til jorden. Vi taler om et fællesskab, der er sammen om videnskabelige studier på præcis samme måde, som vi er her på universitetet. Så de er mål for terror, fordi de værdsætter de værdier om forskning og undervisning, som vi også sætter så højt her hos os. Lige nu står de i en sikkerhedssituation, hvor de er nærmest ubegribeligt udsatte. Og den nigerianske stat hverken vil eller kan bringe situationen under kontrol.

Hvad er baggrunden for, at Boko Haram går efter undervisere og studerende på universiteterne?

”Boko Haram betyder faktisk ”imod vestlig uddannelse,” og de går i det hele taget efter uddannelsessektoren. Det er deres måde at smadre samfund - og smadre en tro på, at vold ikke behøver være det dominerende i et samfund.”

Boko Haram virker til at rette sine terroranslag mod alle, men de fleste anslag ser ud til at ramme andre muslimer. Hvad er forklaringen på det?

”Det er en væsentlig pointe at få frem, at den sekteriske bevægelse udspringer af en jihadistisk tradition, som også udøver terror mod muslimske grupper, der ikke ønsker noget kalifat styret af organisationen. Og først og fremmest handler det om, at vold og ustabilitet er en god forretning for den forbryderiske bevægelse.”

Hvordan er situationen lige nu for universitetsbefolkningen på University of Maiduguri?

”Da jeg tjekkede i morges (torsdag morgen, red.) var der faldet nogle granater nær campus. Og en ung kemistuderende, som gav en beskrivelse af situationen til et medie, som jeg finder troværdigt, fortalte, at de studerende befinder på campus, fordi de ikke har noget alternativ. De opholder sig der i frygt, men de er endnu mere udsatte, hvis de flygter derfra. Og det fortæller os måske noget om hvor svær en situation, de står i på universitetet.”

Jeg fornemmer en stor respekt, når du taler om undervisere og studerende på universitetet…

”Ja, det er korrekt, og det skyldes den her enorme ressource – og modstandskraft; viljen til at ville uddanne sig, fordi man vil noget andet, som er så imponerende. Og det er også det, der midt i den her håbløse situation, kan få en til at  blive ved med at tro på, at det skal lykkedes for dem at skabe noget andet. Og at vi måske har nogle muligheder for at bidrage til den udvikling i landet.”

Hvordan kan vi bidrage?

”Vi kan ikke gøre så meget lige nu, hvor vi nok må erkende, at det er våbnene, der taler i regionen. Men når situationen bliver mere stabil, bør vi indgå i nogle partnerskaber, hvor vi medvirker til uddannelsesmæssig kapacitetsopbygning. Det er i den fase, at sådan nogle som os har en mulighed for at være med til at understøtte en fremtidig udvikling, der kun kan skabes af mennesker som forskerne og de studerende på universitetet i Maiduguri.”

Translated by Peter Lambourne

Fakta

Casper Andersen, Center for Biocultural History ved Institut for Kultur og Samfund, er i gang med sin anden postdoc, hvor han arbejder med videnskabens og teknologiens plads i det afrikanske samfund i det tyvende århundrede.

Lige nu arbejder Casper Andersen specifikt på et projekt om Unescos rolle i Afrika. Unesco er FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Og var som organisation med i opbygningen af de universiteter, der nu er under angreb af Boko Haram.

Fakta

Boko Haram er en islamistisk terrorbevægelse, som blev etableret i 2002. Terrorbevægelsen begyndte sit virke som koranskole i netop regionshovedstaden Maiduguri i den nordøstlige del af landet. Den blev drevet ud, da den begyndte med sine voldelige aktioner.

Siden 2011 har organisationen målrettet gået efter højere læreanstalter. I juli 2011 blev to undervisere dræbt på universitetet i Maiduguri i forbindelse med et sammenstød mellem Boko Haram og den nigerianske hær. Siden er campus blevet angrebet 18 gange af organisationen.

Fakta

Boko Haram har flere gange inden for den seneste uge angrebet Maiduguri. Terrorbevægelsen kontrollerer de vigtige byer på fire af de fem indfaldsveje til regionshovedstaden. Organisationens fremrykning i den seneste måned har afstedkommet en reaktion fra den Afrikanske Union og en række lande i området vil indsætte tropper i kampen mod Boko Haram. Det giver grund til et spinkelt håb om en bedring af sikkerhedssituationen.

Fakta

Nigeria blev oprettet som britisk koloni i 1914 og opnåede selvstændighed i 1960. Nigeria har Afrikas største økonomi og er det mest folkerige land med en befolkning, som skønnes at være omkring 175 millioner. Knap 50 procent af befolkningen er kristne og knap 50 procent er muslimer, hovedsagligt sunnimuslimer. 

Fakta

I kolonitiden etablerede briterne et enkelt universitet. Efter uafhængigheden oprettede man en række universiteter – herunder Maiduguri (1975) – som led i en fejlslagen nationsbygning. Der er ca 40.000 studerende og ansatte på Maiduguri. På trods af et økonomisk og politisk dysfunktionelt universitetssystem er en række førende intellektuelle og forskere uddannet ved de nigerianske universiteter, eksempelvis forfatterne Chinua Achebe og Chimamanda Ngozi Adichie og den eminente historiker Toyin Falola.  

Kilde: Adjunkt Casper Andersen