Studiemiljøundersøgelse 2017: Det går ret godt, men …

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





87 procent af AU’s studerende føler sig generelt tilpas på deres studie. Men antallet af stressede studerende er igen steget til trods for en målrettet indsats. Hver femte studerende har stærke stress-symptomer til daglig.

03.04.2017 | Marie Groth Andersen

Klik på illustrationen for at forstørre den. Illustration: Astrid Reitzel

Studiemiljøundersøgelsen 2017

Alle danske universiteter er forpligtet til at gennemføre studiemiljøundersøgelser mindst hvert tredje år.

Aarhus Universitet har gennemført studiemiljøundersøgelser i 2007, 2011, 2014 og 2017.

Et spørgeskema blev sendt ud til universitetets mere end 30.000 danske og internationale fuldtidsstuderende. 15.491 studerende har svaret, hvilket giver en svarprocent på 46.

Emil Outzen, der er formand for Studenterrådet, sætter tommelfingeren lige på det ømme punkt, på spørgsmålet om, hvad han har hæftet sig mest ved i gennemgangen af den nye studiemiljøundersøgelse.

”Det er den enorme fremgang i antallet af studerende, der føler sig stressede. Det er virkelig sørgeligt og rigtigt kritisk.” 

Andelen af studerende, der til daglig næsten altid eller ofte oplever stærke stress-symptomer som for eksempel hovedpine, hjertebanken, angst og søvnløshed, er næsten fordoblet fra 11 procent i 2011 over 17 procent i 2014 til 20 procent i år. Andelen af studerende, der føler sig stressede i eksamensperioden, er også steget fra 32 procent i 2011 til 38 procent i år. Stigningen i begge tal skal ses i lyset af, at AU både efter studiemiljøundersøgelsen i 2011 og i 2014 har haft fokus på at mindske stress blandt studerende.

Prorektor: Tankevækkende og bekymrende

Prorektor for uddannelse Berit Eika ærgrer sig også over, at tallene igen er steget på trods af indsatsen, der blandt andet omfattede udvikling af trivselssitet trivsel.au.dk og efteruddannelse af vejledere.

”Det er tankevækkende og bekymrende,” siger hun og fortsætter:

”De studerende nævner forskellige årsager til, at de er stressede. Nogle kommentarer retter sig mod tilrettelæggelsen af eksamener og måden, studiet er tilrettelagt på. Der kan vi hjælpe med at skabe bedre struktur, blandt andet ved hjælp af det fælles planlægningssystem. Forudsigeligheden er vigtig, vi kan ikke forvente, at de studerende skal planlægge langsigtet, hvis ikke vi leverer strukturen.”

Desuden peger Berit Eika på, at der skal laves en klar forventningsafstemning med de studerende.

”Vi har traditionelt bestræbt os på at være meget tydelige i forbindelse med studiestart. Men det, vi kigger på fremadrettet er: Hvordan fastholder vi de studerende? Her kan vi i løbet af det første studieår være mere bevidste om den transformation, de studerende gennemgår fra at være elever til at være studerende, og hvad det kræver af dem. Noget andet, vi kunne se på, er hvordan vi udbreder vores mentorordninger endnu mere.”

Endelig nævner hun, at AU også vil øge fokus på, hvornår de studerende er særligt pressede i løbet af studiet.

”Det er især på første studieår og til slut på kandidatuddannelsen, når bekymringen om, hvorvidt man kan få et job efter uddannelsen, melder sig. I forhold til det, man kan kalde karrierestress, arbejder vi blandt andet med projektet Karriereklar, som skal sikre en bedre overgang til arbejdsmarkedet,” forklarer Berit Eika.

Når det er sagt, pointerer Berit Eika, at stress er et generelt samfundsproblem, som universitetet ikke kan løse alene.

Fortæl den rigtige historie om det at studere

Emil Outzen har nogle konkrete bud på, hvor man kunne sætte ind i forhold til stress blandt studerende. Han foreslår blandt andet, at man opruster på rådgivningsområdet.

”Vi ved, at der er lange ventetider hos både Studenterrådgivningen og studenterpræsterne.”

Og så foreslår han en hyppigere opfølgning i forhold til stress, så man ikke kun måler på det hvert tredje år. 

”Man kunne for eksempel spørge til det i forbindelse med undervisningsevalueringer.”

Og i lighed med Berit Eika peger han også på, at det handler om at klæde nye studerende godt på ved at fortælle den rigtige historie om, hvad det vil sige at være studerende.

”Det kan være hårdt at studere, det er ikke altid sjovt, og eksamenerne er hårde. Og vi skal også fortælle, hvad man kan gøre for at komme videre, når man synes, det er svært, og hvad man selv som studerende kan gøre for at skabe et godt miljø på studiet,” siger han.

Fremdriftsreformen stresser

Ud fra de studerendes kommentarer fremgår det også, at fremdriftsreformen er en stressfaktor; både den usikkerhed, som reformen skaber, og de konkrete krav, den stiller til studerende.

Det kan Emil Outzen nikke genkendende til.

”Den skaber en masse usikkerhed for eksempel i forhold til, om du får taget din SU, hvis du kommer for langt bagud. Eller om du risikerer at blive smidt ud af uddannelsen. Samtidig var det nemmere at kaste sig ud i praktik og udveksling før reformen, nu skal man virkelig være påpasselig med at få nok ECTS-point i hus, så man ikke kommer bagud.”

Berit Eika er enig:

”Der er ingen tvivl om, at efter fremdriftsreformen er fuldt ud trådt i kraft, lægger det et enormt pres på de studerende. Og det er desværre ikke et pres, vi kan tage væk.”

Studenterrådsformanden erkender da også, at reformen er svær for både universitetet og Studenterrådet at stille så meget op med.

”Vi kan måske komme med nogle input til AU’s implementering af reformen,” siger han. Men mest af alt har han lyst til at rette skytset mod politikerne bag reformen.

”Tallene er udtryk for en berettiget kritik af den politiske reform. Man må skride ind politisk, man kan ikke være andet bekendt. Vi ser det jo igen med uddannelsesloftet, der også skaber en masse usikkerhedsmomenter for studerende.”

Studerende efterlyser mere feedback – for tredje gang

Der er også andre elementer i undersøgelsen, der får Emil Outzen til at rynke brynene.

”Det er tredje gang i streg nu, vi kan konstatere, at studerende efterspørger mere feedback. Hvilket i øvrigt også bakkes op af tal fra den landsdækkende studieundersøgelse UddannelsesZoom,” siger han.

48 procent af de studerende svarer, at det er svært for dem at få et indtryk af, om de er godt med og lærer det, der kræves. Omvendt mener 28 procent ikke, det er tilfældet. 38 procent svarer, at der er gode muligheder for tilbagemelding på sin faglige indsats ved eksamen. 39 procent svarer, at det ikke er tilfældet. Med til billedet hører, at halvdelen af de studerende svarer, at det er nemt for dem at se, hvordan de skal komme godt videre, når de får respons på deres faglige arbejde.

Men der er ikke umiddelbart udsigt til mere feedback fra undervisere, lyder det fra Berit Eika.

”Ønsket om mere feedback fra undervisere er en tilbagevendende udfordring. Jeg anerkender fuldt ud, at feedback er vigtigt for at blive bedre til sit fag. Men undervisning er en knap ressource, vi har allerede skruet op for antallet af undervisningstimer og der er stort pres på undervisernes arbejdstid, så det er ikke realistisk, at vi kommer til at honorere de studerendes ønsker om personlig tilbagemelding i alle fag. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle andre metoder, der kan sikre de studerende en god respons på deres arbejde.”

Prorektor peger i stedet på, at man kan arbejde med peer feedback, hvor studerende giver hinanden feedback på opgaver. Og så i øvrigt udbrede erfaringer med forskellige feedbackløsninger på tværs af uddannelser og fakulteter.

Hård konkurrence mellem de studerende

Derudover bekymrer det også studenterrådsformanden, at hver fjerde studerende oplever, at der er hård konkurrence de studerende imellem. Undersøgelsen viser desuden, at studerende, der oplever hård konkurrence, føler sig mindre godt tilpas på deres studie, i mindre grad oplever at kunne få hjælp fra medstuderende, oftere oplever stærke stress-symptomer og oftere er ensomme.

Oplevelsen af konkurrence handler både om at kunne klare sig godt på studiet og om at kunne klare sig godt på jobmarkedet. Der er desuden stor forskel på tværs af fakulteterne. Konkurrenceelementet er mest udtalt på Aarhus BSS, hvor 36 procent har svaret, at de oplever hård konkurrence de studerende imellem. Og mindst på Arts, hvor 16 procent finder, at det er tilfældet.

”Konkurrence er ikke nødvendigvis usundt, men når man ser på tallene, så skal man være foruroliget. Noget af det kan vi som universitet ikke rykke ved, fordi det er nedarvet fra arbejdsmarkedet. Men vi bør stille os selv spørgsmålet, om vi har et studiemiljø, der fordrer en usund konkurrence mellem studerende,” siger Emil Outzen.

Berit Eika hæfter sig ved, at hovedparten af de studerende giver udtryk for, at de har gode relationer til deres medstuderende, og at mobning stort set er fraværende på universitetet.

”Men det handler om, at vi får spottet dem, som har det svært, og får hjulpet dem,” siger hun.

Hvad nu? 

Berit Eika fortæller, at det videre arbejde med studiemiljøundersøgelsen kommer til at foregå ude på de enkelte uddannelser, i studienævnene og i fagrådene. Der er ikke afsat midler specifikt til arbejdet med studiemiljø udover de projekter, som allerede er søsat – blandt andet vedrørende Educational IT og projektet Karriereklar. 

”Men får man en fortræffelig idé til styrkelse af studiemiljøet, som ikke koster alverden, vil jeg bestemt ikke afvise, at vi kan finde midler til det,” lyder det fra prorektor.

Studenterrådsformand Emil Outzen peger på, at det er et kontinuerligt arbejde, der skal til.

”Vi må ikke tabe fokus på studiemiljøet af horisonten mellem undersøgelserne. Vi skal blive ved med at stille os selv spørgsmålet – for eksempel ude i studienævnene: Laver vi noget nu, der vil stresse de studerende? Og omvendt: Kan vi gøre noget for at gøre de studerende mindre stressede?”

Det går faktisk ret godt 

Med til historien om Studiemiljøundersøgelsen 2017 hører retfærdigvis, at det overordnet går ret godt med studiemiljøet på AU. 87 procent af de adspurgte studerende føler sig generelt godt tilpas på deres studie. Kun fem procent svarer, at det ikke er tilfældet.

88 procent kan anbefale deres uddannelse til andre. Og 90 procent af de studerende glæder sig til at komme ud og anvende deres uddannelse.

Relationen til medstuderende er også god, at dømme efter undersøgelsen. 87 procent svarer, at de kan få hjælp og støtte fra medstuderende, når de har brug for det. Og 86 procent svarer, at de fagligt får meget ud af at tale med deres medstuderende.

”Jeg er superglad for, at vi har et studiemiljø, der er præget af høj trivsel med de knaster, vi her har været inde på. Og så synes jeg, det er værd at bemærke, at tilfredsheden med de fysiske rammer er steget. Det er noget af det, vi har gjort meget for at udvikle, og det har båret frugt. Det er positivt, at vi med undersøgelsen har fået et godt redskab til at arbejde videre med studiemiljøet,” siger Berit Eika. 

Tilfredsheden med det fysiske studiemiljø er steget fra 67 procent i 2011 over 72 procent i 2014 til 83 procent i 2017. 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 14.12.2017