Vis mig dit kontor - Anne Mette Lykke

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Seniorforsker Anne Mette Lykke holder til på Institut for Bioscience i Silkeborg, men feltområdet er Afrika. Det kan ses på hendes kontor, hvor man finder sæbeklumper, en hellig mands håndskrevne profeti og en særdeles blæret kalender.

15.09.2017 | Lotte Bilberg

Fotos: Lars Kruse

Grafik: Astrid Reitzel

Anne Mette Lykke forsker i bæredygtig udnyttelse af savannen, naturbevarelse og etnobotanik. Sidstnævnte er studier i lokale folks viden om planter, hvordan de bruger dem i deres dagligdag, og hvilke ændringer de lokale bemærker i forhold til vegetationen i området. 

Hvor mange dage om året er du i Afrika?

”Cirka tre gange i perioder af to-tre uger, og når jeg ikke selv er afsted, er mange af de studerende fra projekterne heroppe i Danmark, så udvekslingen går begge veje.”

Hvilket sprog taler I sammen?

"I begyndelsen forsøgte jeg at lære de lokale sprog og på sprogene manding og fulfulde kender jeg alle navnene på træerne. Men så snart du arbejder et nyt sted, er det også et nyt sprog, så det er lidt håbløst. Alene i Burkina Faso tales der 65 forskellige sprog. Så dernede foregår kommunikationen på fransk, fordi de lokale ikke kan engelsk. Men når de studerende er heroppe, taler vi engelsk.”

 Anne Mette Lykke har mange besøgende fra Afrika. Hun ses her sammen med botaniker Salfo Savadogo fra Burkina Faso. Sammen er de i færd med at se på udkastet til en forskningsartikel. 

Ud over de sædvanlige reoler med rækker af ringbind, stakke af bøger og bunker af papirer er Anne Mette Lykkes kontor fyldt med alskens eksotiske sager, der har relation til hendes forskningsprojekter. 

Anne Mette Lykke afsluttede først på sommeren et seks år langt forskningsprojekt, som fandt sted dels i Mali, dels i Burkina Faso.

”Vi har undersøgt lokale folks viden om lokal olieproduktion, og fundet ud af, at de ved meget om, hvordan de skal udnytte alle mulige planter. Men lige med hensyn til olie er det kun nogle få etniske grupper i nogle få landsbyer, der besidder den viden. Så viden på det felt er ikke ret udbredt.”

”Desuden har vi analyseret rigtig mange arter af træer og er nået frem til, at der er mindst 30 træer, som er interessante i forhold til en lokal produktion af olie til brug i madlavning - og i forbindelse med fremstilling af kosmetik. Så resultatet af vores projekt er ny viden om, at der er et stort uudnyttet potentiale i at lave forskellige former for olier blandt andet i forhold til at sikre en økonomi ved at kunne sælge produkterne.” 

Den store klump, som Anne Mette Lykke står med i hånden, er sæbe. Sæben laves af kvinderne i Mali, som sælger den til ikke ret mange penge på markeder. Forskerholdet har i forbindelse med forskningsprojektet haft et par private firmaer med, som har haft til opgave at udvikle et mere professionelt udseende produkt, som kvinderne kan sælge for lidt flere penge på markederne. Det foreløbige resultat er den grønne æske, som ses i vindueskarmen i baggrunden.

De eksotiske sager, der fylder på næsten alle plane flader i Anne Mette Lykkes kontor, stammer ikke udelukkende fra hendes projekter. Mange af dem er gaver fra de mange besøgende fra Afrika.

Anne Mette Lykke peger på nogle kors i hamret metal, som hænger ved hendes skrivebord.

”De er fra Niger.”

”Det er traditionelle kors fra tuaregerne. Nomader, der lever i det nordlige Niger. De har fra gammel tid haft et kors som symbol for hver af deres store oasebyer i ørkenen. Nu sælger de dem som smykker og lignende. Rammen er af kamellæder. Mange produkter er lavet i kamellæder i Afrika."

Du har også en opslagstavle. Hvad fortæller den om dig?

”Jeg har et kort hængende, et studyside, over et af vores projekter, et par posters, og så har jeg det her stykke papir.”

”Det er en hellig mand, der har lavet det til mig. En mand, som jeg mødte og som fortalte, at det ville gøre, at jeg fik held og blev rig. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte gemme det, selvom jeg ikke aner, hvad han har skrevet. Men mine muslimske kolleger begynder altid at grine, når de får øje på det. Der står garanteret ingenting.”

Men har du aldrig spurgt om, hvad der står?

”Nej, jeg har bare lagt mærke til, at de synes, det er lidt åndssvagt, at jeg har det hængende, fordi det er sådan noget rigtig muslimsk halløj. Og sikkert også, fordi de er af den opfattelse, at den kun virker, hvis man er muslim. Jeg er nu heller ikke blevet så rig endnu,” ler Anne Mette Lykke.

Mange af Anne Mette Lykkes kolleger er troende muslimer, og hun synes derfor, at hun bør kende Koranen.Men selvom hun har den stående i reolen på kontoret er der ikke rigtig blevet tid til at læse den trods de gode forsætter. Hvad stiller en praktisk anlagt vestlig kvinde op i en sådan situation? Hun hører den da som lydbog i bilen til og fra arbejde. 

Også en grafisk fremstilling af FN’s 17 bæredygtighedsmål (Sustainable Development Goals) hænger på opslagstavlen.  

”Når vi skriver ansøgninger, skal vi forklare, hvilke af de mål vi gør godt for med vores projekt. Og der kan vi tit ramme de mål, der handler om henholdsvis klima, miljø og kvinder. Men oversigten fungerer også som en huskeliste, for det kan være, at jeg kommer i tanke om, at projektet indeholder flere mål, når jeg ser på den.”

Sikke en blæret kalender! Så er du i Burkino Faso, derefter i Ghana og derfra en lille tur til Lempho…

”Det er nu ikke kun mine egne rejser, der er skrevet ind i kalenderen. Jeg har også noteret, hvornår studerende og kolleger fra forskellige afrikanske lande er på ophold hos mig i Danmark."

Anne Mette Lykke er projektansat, så hver gang hun skal i gang med et nyt projekt, er hun ude at søge sine egne midler.

”Det skal vi jo her på stedet. Vi er det gamle DMU (Danmarks Miljøundersøgelser, red.), og vi skal søge vores egen løn.”

Anne Mette Lykke søger især EU-midler, men også internationale midler fra Danida, hvor der har været store nedskæringer de senere år.  

”Vi har mulighed for at søge Danida én gang om året, men sidste år blev det aflyst. Og i år er der en del færre midler at søge end de tidligere år, så der er et ekstra pres på for at komme i betragtning. Dels har regeringen skåret ned på ulandsbistanden generelt, dels bliver en større procentdel af midlerne brugt på flygtninge i Danmark. Hvilket betyder, at der bliver færre penge at bruge på forskningsprojekter.”

 

Anne Mette Lykke i felten. Øverst til venstre ses hun sammen med kolleger fra Cheikh Anta Diop University i det østligste Senegal og nederst til venstre ved et ph.d.-forsvar for en af sine studerende på Abomey Calavi University i Benin.

Hvad betyder de nedskæringer for dit arbejde?

"De betyder, at vi bruger rigtig meget af vores tid på at søge midler. Jeg har lige fået franske midler, og der var 400 ansøgere og fem projekter, som blev finansieret, så med en succesrate på under fem procent skal vi bruge rigtig meget tid på at søge.”

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 14.12.2017