168 yngre AU-forskere til politikere: Stop årlige nedskæringer på klima- og miljøforskning

168 yngre forskere fra Aarhus Universitet kritiserer i et åbent brev de årlige besparelser på to procent, som AU’s klima- og miljøforskning siden 2009 har været underlagt – og som nu blandt andet betyder, at Faculty of Technical Sciences skal spare 70 millioner kroner.  

LÆS OGSÅ: Faculty of Technical Sciences skal spare 70 millioner kroner – fyringer kan ikke undgås

Brevet er sendt til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S), miljøminister Lea Wermelin (S) og finansminister Nicolai Wammen (S). Brevet er desuden sendt til samtlige medlemmer af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, Miljø- og Fødevareudvalg og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. Forskerne beder i brevet politikerne om at stoppe nedskæringerne og kritiserer dem for at ignorere konsekvenserne. Det åbne brev er tirsdag bragt i Information.

”De årlige nedskæringer skal stoppe! Nedskæringerne har ikke blot konsekvenser for det psykiske velbefindende hos de ansatte på universiteterne, de ødelægger også muligheden for at opnå de nødvendige videnskabelige gennembrud frem mod den grønne omstilling ”, skriver forskerne i brevet. 

Grotesk

Esben Øster Mortensen er videnskabelig assistent ved Institut for Agroøkologi i Foulum og har sammen med to kolleger været pennefører på det åbne brev. Han fortæller, at håbet med brevet er at gøre politikerne og offentligheden opmærksom på nødvendigheden af at stoppe besparelserne, selvom det ikke vil gøre en forskel i den nuværende sparerunde.

”Der er blevet skåret i vores bevilling siden 2009. Og det fortsætter år for år på ubestemt tid. Det er grotesk; især nu, hvor miljø, klima og landbrug fylder så meget i den offentlige debat og i diskussionen om grøn omstilling,” siger Esben Øster Mortensen.

Esben Øster Mortensen fortæller videre, at forskerne oplever en opgavemængde, som ikke er i overensstemmelse med de tildelte ressourcer:  

”Det er svært at følge med. Det er især de erfarne forskere, der er involveret i at besvare henvendelser fra myndigheder, men vi yngre forskere bliver også involveret og mærker, at der er mindre tid til besvarelserne og mindre tid til at oplære os i at besvare henvendelserne.” 

Konsekvenser for samfundet

Lige nu er stemningen på institutterne trykket af den forestående fyringsrunde. Og selvom de yngre forskere primært er ansat på midlertidige kontrakter og dermed ikke er direkte fyringstruede, er de bekymrede:

”Med fyringerne bliver arbejdspresset endnu mere udtalt. Og fremtidsudsigterne i forhold til mulighederne for forlængelse eller fastansættelse er forringet.” 

”Men vores største bekymring går faktisk på samfundet – og at Danmark ikke når de høje mål, vi som land har forpligtet os på i forhold til miljø og klima, og hvor landbruget spiller en stor rolle i forhold til at nå de mål,” siger Esben Øster Mortensen. 

Institutledere: Besparelser mindsker muligheder for grøn omstilling

De yngre forskere er ikke alene om at gøre opmærksom på konsekvenserne ved millionbesparelserne på TECH. I midten af marts skrev institutlederne fra Miljøvidenskab, Agroøkologi, Husdyrvidenskab, Fødevarer, Bioscience samt centerlederne fra DCA, DCE og Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning et debatindlæg til Altinget Forskning. Heri gør de opmærksom på, at besparelser på områderne inden for miljø, landbrug og fødevarer vil mindske Danmarks muligheder for at gennemføre den grønne omstilling. 

De skriver blandt andet, at forskning og udvikling af dansk teknologi hænger sammen og kan bidrage til for eksempel en mere bæredygtig miljø- og fødevareproduktion. Men at reduktion af midlerne til forskningen vil have ”betydelige konsekvenser for denne industri – negativt for både dansk vækst og beskæftigelse og for det globale klimaaftryk”.

Institut- og centerlederne spørger derfor i indlægget ”om danske politikere, som ønsker den grønne omstilling, er klar over konsekvenserne af den langvarige toprocentsbesparelse på den forskningsbaserede myndighedsbetjening?”

Politikere på besøg i Foulum

Og det er der i hvert fald nogle af de danske folketingspolitikere, der er. Fire lokale folketingspolitikere besøgte 29. marts Institut for Agroøkologi i Foulum for at høre nærmere om nedskæringerne, den forestående fyringsrunde og miljøernes arbejde i forhold til grøn omstilling af samfundet. Et besøg, der fandt sted på politikernes foranledning.

De fire politikere var Søren Pape Poulsen (K), Signe Munk (SF), Kristian Pihl Lorentzen (V) og Karin Gaardsted (S). Sidstnævnte blev i Viborg Stifts Folkeblad citeret for, at hun efter besøget ville tage fat i sin partifælle, finansminister Nicolai Wammen, for at sikre, at der i toppen af regeringen er forståelse for, at der skal sikres forskningsmidler til den grønne omstilling. 

Ændring af omprioriteringsbidraget ikke i pipelinen

Den samtale har hun nu haft anledning til at have med finansministeren, fortæller Karin Gaardsted, der er stedfortrædende medlem af Folketinget og i den sammenhæng er medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Uddannelses- og Forskningsudvalget.  

”Lige for tiden ligger det ikke i pipelinen at lave om på omprioriteringsbidraget på to procent, men finansministeren gav over for mig udtryk for, at han vil være positiv, hvis der ved fælles hjælp blandt de involverede ministerier kan findes penge, som kan øremærkes og dermed sikre forskningen på området,” siger Karin Gaardsted.  

Personligt mener hun, at problematikken, som både institutledere og forskere fra AU de seneste måneder har gjort opmærksom på, er væsentlig: 

”Jeg forstår, at det er meget vanskeligt at levere det, man skal som institut, når man bliver udsat for vedvarende besparelser – især i en tid, hvor det forventes af forskningsmiljøerne, at de skal levere svar på spørgsmål om grøn omstilling. Det er jo et paradoks,” siger Karin Gaardsted.  

Støtteparti vil presse på for afskaffelse

Men SF er et af de partier, der kommer til at lægge pres på regeringen for at sløjfe omprioriteringsbidraget på myndighedsbetjening. Det fortæller Signe Munk, som er klimaordfører for SF og valgt for SF i Vestjyllands Storkreds.

”Det er grundlæggende vigtigt at få afskaffet den årlige besparelse, fordi man i over 10 år har skåret ned på forskning, som er afgørende for, at politikere som os har kvalificeret viden til at træffe beslutninger. Og hvis der er noget, vi har brug for i den situation, vi står i, så er det kvalificeret viden,” siger Signe Munk.

SF har siden folketingsvalget i 2019 holdt på at fjerne omprioriteringsbidraget. Det er blevet fjernet på kultur- og uddannelsesområdet, og derfor har SF igen taget diskussionen op for også at få bidraget fjernet på myndighedsbetjening.

Signe Munk fortæller, at det oplagte er at tage forslaget med i de forestående forhandlinger af regeringens landbrugsudspil, fordi der ifølge Signe Munk vil være behov for, at der bliver videreudviklet på de løsninger, der anvendes i landbruget.

”Senere på året skal vi også forhandle en finanslov på plads. Regeringen har endnu ikke sagt, at omprioriteringsbidraget skal afskaffes, men politik er heldigvis sådan, at det kræver et flertal. Så jeg må ud og forklare, hvorfor det er vigtigt, at omprioriteringsbidraget bliver fjernet,” siger Signe Munk og tilføjer, at det ikke er realistisk, at der sker ændringer i 2021, men tidligst fra næste år.

'Helt galt'

Kristian Pihl Lorentzen (V), der ligesom både Karin Gaardsted og Signe Munk er valgt i Vestjyllands Storkreds og blandt andet er transportordfører for Venstre, var også med på mødet i Foulum. Han beskriver det som 'helt galt', at forskningsmiljøerne i Foulum står over for nedskæringer, for ifølge venstrepolitikeren burde der være mere af det, Foulum kan. 

”Det gjorde stort indtryk på mig at besøge forskerne i Foulum. Vi er midt i en situation, hvor det er afgørende, at vi finder nye veje for dansk landbrug, og så sker der nedskæringer i Foulum. Vi skal i stedet have massiv oprustning i Foulum, og vi skal have afskaffet omprioriteringsbidraget,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

Regeringen har onsdag præsenteret sit klimaudspil for landbruget. I den forbindelse fortæller Kristian Pihl Lorentzen, at Venstre går til forhandlingerne med ønske om, at der skal afsættes ’store midler i 100 millioner-klassen’ for at få oprettet et nationalt kraftcenter for bæredygtigt landbrug i Foulum. 

Kristian Pihl Lorentzen forholder sig kun til miljøerne i Foulum, selvom besparelserne også rammer øvrige miljøer inden for myndighedsområdet, blandt andet Institut for Miljøvidenskab i Roskilde. Det skyldes, at hans primære fokus er landbruget, forklarer han.

Fyringer lige rundt om hjørnet

Foreløbigt er der altså endnu ikke udsigt til, at besparelserne stopper – eller til, at nye midler findes. Og alt imens fortsætter fyringsrunden i forskningsmiljøerne. 

Det ligger endnu ikke fast, nøjagtig hvor mange stillinger der skal nedlægges. Men flere institutter pegede i marts på, hvor mange stillinger de forventer ophører. Institutleder Ole Hertel på Institut for Bioscience meddelte blandt andre, at han forventer ophør af 15-20 stillinger. Og på institut for Agroøkologi fortalte institutleder Jørgen E. Olesen, at besparelserne vil koste 8-10 stillinger.  

LÆS OGSÅ: Sparerunde på TECH: Sådan skal millionerne findes på institutterne

Mandag den 26. april blev medarbejderne orienteret om, hvor stor besparelsen er efter fratrædelsesaftaler. Den 17. maj peger Aarhus Universitet på de personer, der skal afskediges i forbindelse med besparelserne på TECH; derefter følger en partshøring. Og i uge 25 bliver alle medarbejdere på de berørte områder orienteret om, hvor mange der fratræder.

Korrekturlæst af Charlotte Boel