Faculty of Technical Sciences skal spare 70 millioner kroner – fyringer kan ikke undgås

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

TECH skal igennem en større sparerunde, hvor især myndighedsområdet må holde for. Baggrunden er blandt andet årelange toprocentsbesparelser på myndighedsområdet og forsinkelse på ingeniørsatsningen, som desuden er underlagt ændrede økonomiske vilkår.

02.03.2021 | Trine Marie Vestergaard & Marie Groth Andersen

Dekan ved Faculty of Technical Sciences, Eskild Holm Nielsen, måtte mandag træde frem for medarbejderne på et onlinemøde og varsle besparelser på 70 millioner kroner. Dette vil uundgåeligt føre til fyringer på fakultetet, både på institutter og i administrationen. Arkivfoto: Melissa B.K. Yildirim/AU Foto

Så meget skal der spares på institutterne

Myndighedsområdet:

  • Institut for Bioscience: 8,5 millioner kroner
  • Institut for Miljøvidenskab: 7,5 millioner kroner
  • Institut for Agroøkologi: 10 millioner kroner (reelt er besparelsen dog på 7,5 millioner kroner, da der allerede er fundet besparelser)
  • Institut for Husdyrvidenskab: 5 millioner kroner
  • Institut for Fødevarer: 1 million kroner
  • Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning: 1 million kroner
  • DCA: 0,5 million kroner
  • DCE: 0,5 million kroner

I alt 34 millioner kroner

Ingeniørområdet:

  • Institut for Mekanik og Produktion: 1 million kroner
  • Institut for Bio- og Kemiteknologi: 2,5 millioner kroner
  • Institut for Elektro- og Computerteknologi: 3 millioner kroner
  • Institut for Byggeri og Bygningsdesign: 1,5 millioner kroner

I alt 8 millioner kroner

Dokumentation:

Tech-dekan Eskild Holm Nielsen har på et online medarbejdermøde mandag eftermiddag orienteret fakultetets medarbejdere om, at fakultetet står foran en større sparerunde, hvor fakultetet samlet set skal spare 70 millioner kroner. På mødet kunne dekanen også fortælle, at det er ledelsens forventning, at der skal afskediges medarbejdere både på institutter og i administrationen for at opnå de nødvendige besparelser. 

”Det er korrekt, at afskedigelser ikke kan undgås, og at vi står foran besparelser. Men jeg vil gerne nuancere billedet og understrege, at fakultetet er i vækst. Særligt på ingeniørområdet har vi et vækstscenarie på indtægtssiden, samtidig med at vi altså må dæmpe omkostningerne, for at budgettet er i balance,” siger dekan ved TECH, Eskild Holm Nielsen. 

Vil ikke sætte tal på, hvor mange medarbejdere der skal afskediges

Dekanen afviser at sætte et tal på, hvor mange medarbejdere der står til at miste deres arbejde som følge af de varslede besparelser.

”Det er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt. For nogle institutter er det uundgåeligt, at man må sige farvel til medarbejdere. Men det er forskelligt, hvordan man behandler den økonomiske situation på institutterne, og hvilke muligheder der er for at lave afværgeforanstaltninger eller indhente ekstra funding,” siger dekanen.

Det er forskelligt, hvor hårdt institutterne rammes af besparelserne. Institut for Bioscience, Institut for Miljøvidenskab og Institut for Agroøkologi skal alle spare mellem 10 og 7,5 millioner kroner, mens Institut for Fødevarer og Institut for Mekanik og Produktion hver skal spare 1 million kroner.

Skal spare 70 millioner kroner

Som nævnt skal fakultetet samlet set finde besparelser for op mod 70 millioner kroner for at få budgettet i balance i 2022. De 50 millioner skal findes inden for myndighedsområdet, mens de resterende 20 millioner kroner skal findes på ingeniørområdet. 

På myndighedsområdet har fakultetsledelsen allerede fundet mulige besparelser svarende til cirka 15 millioner kroner, blandt andet ved at mindske omkostninger til bygninger, fællesomkostninger og administration. Men det ligger nu fast, at der samlet set skal findes yderligere 34 millioner kroner på myndighedsområdet. 

På ingeniørområdet er der fundet besparelser svarende til cirka 11 millioner kroner ved at skære i udgifter til bygninger, fællesomkostninger, administration og ph.d.-pulje. Her skal der findes yderligere 8 millioner kroner.

Besparelser på myndighedsområdet og forsinkelse i ingeniørsatsningen

Underskuddet på fakultetets budget skyldes blandt andet faldende indtægter på myndighedsområdet, hvilket er en følge af, at myndighedskontrakterne siden 2009 fra politisk side er blevet reduceret med 2 procent årligt.  

Men de er også begrundede i, at målsætningerne for ingeniørsatsningen, som blev vedtaget i 2016, endnu ikke er realiseret. Forventningen var, at der i 2021 skulle optages 1.400 studerende fordelt på både civil- og diplomingeniøruddannelser. Men det har ikke været muligt at tiltrække så mange studerende, og målet er derfor udskudt til 2025. Forsinkelsen skyldes både AU’s institutionsakkreditering og øget konkurrence om de studerende på ingeniørområdet. Samtidig er de økonomiske vilkår for området ændret. Det forklarer universitetsdirektør Arnold Boon i en nyhed på medarbejdere.au.dk:

”Etablering af de nye uddannelser blev forsinket to år pga. institutionsakkreditering, men stor betydning har også ministeriets nye bevillingsreform fra 2018, som er en kæmpeudfordring for uddannelser i vækst. Reformen indebærer, at nye STÅ-indtægter er reduceret med en tredjedel. Derudover er grundtilskuddet fastsat efter det oprindelige antal studerende og reguleres kun hvert fjerde år og kun under visse forudsætninger. Hertil kommer, at forholdet mellem basisforskningsmidler og uddannelsesindtægter og eksterne midler er betydeligt lavere på ingeniørområdet end på andre områder på AU”, siger Arnold Boon.

Millioner til ingeniørsatsningen – myndighedsområdet skal ’hvile i sig selv’

Ingeniørområdet har i 2024 et underskud på 44 millioner kroner, og når universitetsledelsens strategiske midler (USM) på 20 millioner kroner årligt udløber fra 2025, vil underskuddet stige til 65 millioner kroner. Men selvom budgettet viser millionunderskud de kommende år, bliver institutterne på ingeniørområdet ikke genstand for så store besparelser som på myndighedsområdet. 

Ledelsen har med bestyrelsens accept besluttet at bidrage til ingeniørområdet med milliontilskud fra USM-puljen. I 2023 tildeles området 12 millioner kroner, i 2024 får området 25 millioner kroner, mens beløbet stiger til 45 millioner kroner per år fra 2025. Bevillingen fra USM-puljen skal udfases, i takt med at ingeniørområdet med tiden selv optjener nye basisforskningsmidler.

Mens ledelsen bidrager med millioner til ingeniørsatsningen, er sagen en anden, når det gælder myndighedsområdet. Her har universitetsledelsen besluttet, at området ’skal hvile i sig selv’. Der kommer med andre ord ingen økonomisk håndsrækning fra ledelsen til dette område. 

På spørgsmålet om, hvorfor ledelsen på den ene side holder hånden under ingeniørsatsningen, mens man på den anden side lader myndighedsområdet stå selv, svarer dekan Eskild Holm Nielsen:

”Sådan kan man ikke stille det op. Der er tale om to forskellige situationer. Bestyrelsen har besluttet at tilvejebringe økonomiske midler for at skabe en langsigtet økonomisk ramme for ingeniørområdet på AU, indtil der har været en tilførsel af flere offentlige basisforskningsmidler. Situationen er en anden, når det gælder myndighedsbetjeningen. Her er man i en driftssituation, hvor det årlige toprocentsbidrag og væksten i omkostninger overstiger den almindelige tilpasning,” siger dekanen.

De nyoprettede ingeniørinstitutter er, som Arnold Boon også er inde på, udfordrede i forhold til offentlige tilskud. Der er en langsomhed i modellerne for tildeling af basismidler, som betyder, at væksten i basismidlerne til ingeniørområdet flytter sig meget lidt fra år til år. Og det er i denne periode, indtil der er opnået fuld tilpasning på indtægtssiden, at bestyrelsen og ledelsen altså bidrager til området.  

Signal til politikerne?

Som du selv er inde på, er myndighedsområdet underlagt et årelangt krav fra politisk side om årligt at skære 2 procent af omkostningerne. Ligger der fra ledelsens side med besparelserne også et signal til politikerne om, at nok er nok?

”Nej, man sender ikke politiske signaler, når man budgetterer. Vi har løst udfordringen i 2019, 2020 og 2021, men nu kan vi ikke strække elastikken længere,” siger dekan Eskild Holm Nielsen.

Han påpeger, at kontrakten på myndighedsområdet skal genforhandles med ministerierne i løbet af foråret, og her vil fakultetet lægge pres på for at bringe de politiske besparelser til ophør. 

”Det er uomgængeligt, at vi må få omprioriteringsbidraget på de 2 procent væk, men det løser ikke problemet. Vi skal også have flere midler allokeret fra politisk hold, og det arbejder vi selvfølgelig for,” siger Eskild Holm Nielsen.

Hvis ikke det sker, frygter dekanen, at der vil ske en underminering af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, hvilket i særdeleshed ærgrer ham, idet der er talte om områder, hvor AU markerer sig stærkt.

”Både når det gælder agricultural sciences og environmental sciences har vi styrkepositioner, hvilket har bidraget til at kompensere for den vedvarende politiske nedprioritering af området.” 

Mismod

Fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen har både deltaget i mandagens medarbejdermøde og i et ekstraordinært møde i Hovedsamarbejdsudvalget, hvor medarbejderrepræsentanterne blev orienteret om de forestående besparelser. Han og andre tillidsrepræsentanter oplever mismod, i forhold til hvordan det er muligt at komme godt igennem denne situation. 

”Det er en udmelding, som vidner om, at ledelsen stadig er ved at finde ud af, hvordan disse besparelser skal håndteres. I den lange beskrivelse fremgår det, at der kommer til at være nogle ganske alvorlige personalereduktioner. Som tillidsmand er jeg bekymret for den proces, mine kollegaer på de berørte institutter kommer til at stå i. I udmeldingen er det store tal, men bagved er det mennesker, der sidder i de stillinger og har et liv,” siger Olav W. Bertelsen. 

En af de bekymringer, der florerer blandt tillidsrepræsentanterne, er, om medarbejdere mister modet og finder på andre veje, fortæller Olav W. Bertelsen: 

”Jeg har hørt bekymringen fra flere om, at hvis ansatte oplever, at der bliver skåret helt ind til benet, kan de begynde at tænke i andre baner end deres forskningsmiljø. Det vil være ulykkeligt, for man kan ikke bare ringe om et par år og hente forskere hjem igen,” siger Olav W. Bertelsen og tilføjer:

”Derfor bliver den store opgave for institutlederne nu at etablere håb.”

Besynderligt og paradoksalt, at man skærer på de områder, der skal bidrage til at løse klimaproblemerne

I forhold til ledelsens beslutning om at tildele ingeniørområdet USM-midler, mens myndighedsområdet ikke får hjælp fra ledelsens side til at komme igennem besparelserne, mener Olav W. Bertelsen, at prioriteringen reelt ligger uden for AU's hænder, da fremtidsperspektivet for myndighedsbevillingerne ser dystre ud. 

”Derudover ligger der en dobbelt straf i, at når basiskontrakterne bliver mindre, reducerer man også muligheden for ekstern finansiering. Så ser fremtidsperspektivet håbløst ud. Der er perspektivet mere overskueligt på ingeniørområdet, selvom det ikke er gået som forventet. Her kan man se frem til stigende uddannelsesindtægter, samtidig med at man bygger basisforskningsmidlerne op,” siger Olav W. Bertelsen og tilføjer:

”Det, der virker besynderligt og paradoksalt, er, at vi har en regering, der siger, at vi skal finde tekniske og videnskabelige løsninger på klimaproblemerne, og så skærer de ned på miljø- og fødevareforskningen, hvor vi kan finde de løsninger,” siger han.

Afskedigelser vil foregå redeligt  og ikke over Zoom

Næste milepæl i processen er 10. marts, hvor medarbejderne bliver orienteret om den økonomiske situation på det enkelte institut, herunder også hvor mange stillinger der skal nedlægges. Og det er særligt at skulle gennemføre besparelser og ikke mindst afskedigelser i en coronatid, lyder det fra dekanen. 

”Det er træls, at det sker midt i en coronanedlukning, og det er da en bekymring, at vi ikke kunne mødes fysisk i sådan en situation som i dag. Men det er ikke udelukkende skidt, for mere end 1.200 af fakultetets 1.500 medarbejdere, der også er spredt rent geografisk, så med på Zoom-mødet i dag.” 

Dekanen understreger også, at der er tale om en ’kritisk situation’, hvilket betyder, at der er mulighed for at mødes fysisk, hvis det skulle blive nødvendigt. Dog skal forsamlingsforbuddet og øvrige restriktioner fortsat efterleves. Og når det kommer til selve afskedigelserne, vil de heller ikke foregå over hverken Zoom eller med en advis i e-boksen, pointerer dekanen.

”Det kommer til at foregå redeligt. Det lægger jeg stor vægt på,” lyder det fra Eskild Holm Nielsen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også