26 forskere udtrykker i brev "dyb bekymring" over ledelsens håndtering og langsommelighed i sag om tvivlsom videnskabelig praksis

Opdatering 19.02.21: Vi havde ved en fejl skrevet, at de 26 forskere er fra Institut for Bioscience, det er nu rettet til Institut for Biologi.

”For os kunne det se ud, som om ledelsen har søgt at knægte medarbejdere, som påpeger tvivlsom videnskabelig praksis, og har udvist langsommelighed i håndteringen af sagen. En sådan knægtelse af vores rettigheder og pligter skaber utryghed”.  

Sådan står der i et kort brev stilet til fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere ved AU, Olav W. Bertelsen, og de to repræsentanter for videnskabelige medarbejdere i AU's bestyrelse, Anne Skorkjær Binderkrantz og Peter Balling. 

"Dyb bekymring"

Afsenderne er 26 forskere ved Institut for Biologi, som i brevet udtrykker ”dyb bekymring” over ledelsens håndtering og langsommelighed i den verserende sag om faglig kritik og tvivlsom videnskabelig praksis ved Institut for Fysik og Astronomi. Sagen omhandler en artikel, som blev bragt i tidsskriftet Nature og siden trukket tilbage på grund af fejl i artiklens datagrundlag. 

Sagen blev afdækket af Berlingske, som blandt andet kunne berette, at dekan ved Faculty of Natural Sciences, Kristian Pedersen, i en mail til formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, om kritikken af Nature-artiklen skrev, at han var tæt på, at "tape fleres mund til med gaffatape og binde deres hænder på ryggen, til de har tænkt sig om". 

Dekanens bemærkning om gaffatape skaber usikkerhed

En bemærkning, som dekanen både i Berlingske og i en kommentar på medarbejdere.au.dk har beklaget. Trods det skaber dette udtrykte ønske om at lukke munden på medarbejdere usikkerhed, skriver de 26 forskere.

”Blot det, at en sådan idé kan opstå hos vores leder, skaber usikkerhed om, hvorvidt der er en reel og dybt forankret respekt for, at vores arbejde kan foregå under de fælles normer for god videnskabelig praksis,” skriver de i brevet og gør videre opmærksom på, at det er arvesølvet, man her er inde at pille ved:

”Når vi ser, at ansatte risikerer repressalier for at udføre deres pligt som forskere, frygter vi, at den mest basale forudsætning for god og redelig forskning er truet.”

Drøftet på fyraftensmøde

En af de 26 forskere, der har underskrevet brevet, er Henrik Balslev, som er professor i økoinformatik og biodiversitet. Han fortæller, at idéen til brevet blev til på et fyraftensmøde på Institut for Biologi, hvor sagen blev drøftet.

”Vi følte os meget pikerede over, at den slags ord kom ud af munden på vores leder, som skal gå foran og lede os i vores videnskabelige arbejde,” siger Henrik Balslev.

Skal ikke fejes ind under gulvtæppet

De 26 forskere kommenterer også på, at ledelsen ”har udvist langsommelighed i håndteringen af sagen”. Her sigter de til, at sagen indtil nu har stået på i over fire år. Og sagen er endnu ikke afsluttet, for fakultetet er ved at afklare, om der er yderligere kritikpunkter, som bør vurderes af praksisudvalget.   

”Det virker til, at den øverste ledelse hellere vil feje sagen ind under gulvtæppet og få den til at gå væk. Men sådan noget skal jo ikke undertrykkes. Vi må have svesken på disken og tale om det på en ordentlig måde for at få afdækket, hvad der er op og ned, så man kan løse problemerne og eventuelt lave retningslinjer, der sikrer, at lignende ikke sker igen,” siger Henrik Balslev.

Selvom sagen foregår på et andet institut end hans, så påvirker den ham alligevel.

”Jeg er skuffet over ledelsen. Men det gør mig også flov, når mine kolleger ved Københavns Universitet indleder et af vores møder med at spørge: Hvordan går det med Nature-sagen?”  

LÆS OGSÅ: Fællestillidsrepræsentant efter nedsættende omtale af AU-medarbejdere: Jeg er nødt til at reagere på dekanens udmelding, men indblandingen fra fondsformanden er det, der alarmerer mig allermest

Også kritik fra andre fakulteter 

De 26 forskere fra Institut for Biologi er ikke de eneste, der har ytret kritik. Også lektor ved Institut for Kultur og Samfund, Nina Javette Koefoed, har i en kronik i Berlingske bragt 29. januar kritiseret ledelsens håndtering af sagen, som ifølge Koefoed rejser flere principielle spørgsmål:

”Hvorfor lod ledelsen på Aarhus Universitet sagen løbe så længe? Hvorfor har den ikke nu, hvor sagen er belyst, taget klart stilling til fordel for og bakket op om de kolleger, der levede op til principperne og påtalte den tvivlsomme videnskabelige praksis? Og lige så vigtigt, hvilke konsekvenser har det haft, at de fejlagtige forskningsresultater har fået lov til at stå i tre år?”

Hun peger i kronikken på, at der på baggrund af sagen er brug for ”en åben og konstruktiv diskussion af, hvordan vi under de svære rammebetingelser, som universiteterne opererer under, sikrer, at vi har robuste processer samt gennemsigtig ledelsesopbakning, så de ansatte tør fremføre faglige bekymringer, og sager bliver håndteret hurtigt og resultaterne kommunikeret åbent og offensivt”.

Dekan svarer på kritik

Fredag 12. februar skrev dekan Kristian Pedersen en mail til alle medarbejdere ved fakultetet, direkte afledt af brevet fra de 26 forskere fra Biologi. Her skriver dekanen: 

”Jeg erkender, at mine udtalelser kan have slået skår i tilliden til, at der kan være gode betingelser for en faglig debat på fakultetet. Jeg har lært af mit fejltrin, og der skal ikke herske tvivl om, at der er rum til åben og tryg faglig debat hos os.”

Men beskyldningerne om langsommelighed i ledelsen afviser dekanen: 

”Jeg mener ikke, det er korrekt at klandre ledelsen for at have været passive i denne sag.”

Han refererer til en tidslinje, hvor sagen – og ledelsens håndtering – er nærmere udfoldet. 

Henrik Balslev oplyser desuden, at dekanen har inviteret de 26 forskere fra Biologi til et møde, hvor de kan drøfte sagen. 

Rektor: Medarbejdere kan frit rejse kritik af forskningspraksis  

Også rektor har i denne uge igen kommenteret på sagen. Han afviser ligesom dekanen, at ledelsen har været passiv i sagen, hvad angår tvivlsom forskningspraksis. 

”Ledelsen på instituttet greb ind, da sagen udviklede sig fra at være en faglig uenighed til at være et spørgsmål om forskningsintegritet. Fakultetets rådgiver for ansvarlig forskningspraksis og universitetets praksisudvalg blev involveret på ledelsens foranledning ad flere omgange”, skriver rektor i en udtalelse på medarbejdere.au.dk. 

LÆS OGSÅ: Rektor kommenterer sag om faglig kritik og fondsformands og dekans nedsættende omtale af AU-medarbejdere

Samtidig slår han fast, at medarbejdere ved Aarhus Universitet frit kan rejse kritik af forskningspraksis.

”Der er og skal altid være rum til åben kritisk debat på Aarhus Universitet,” lyder det fra rektor.

Udmærket at få genbekræftet ledelsens opbakning til principper om forskningsintegritet

Fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen er som nævnt den ene af de tre modtagere, som de 26 forskeres brev er stilet til. På spørgsmålet om, hvorvidt den gentagne kritik er udtryk for, at ledelsen ikke har formået at overbevise medarbejderne om, at ledelsen står bag medarbejderne i denne type sager, svarer han: 

”Jeg tolker det sådan, at denne sag – og i særdeleshed den offentliggjorte e-mail fra Kristian Pedersen – har igangsat en debat og et ønske om at få en forsikring om, at ledelsen er der, hvor ledelsen skal være.”

Olav W. Bertelsen peger på, at sådan en debat tager tid – og skal tage tid – fordi den giver anledning til samtaler mellem ledelse og medarbejdere på flere niveauer. Senest har sagen været drøftet på et møde i Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU).

”Vi (videnskabelige medarbejdere i FSU, red.) er enige om, at dekanen på mødet kom med en troværdig undskyldning for gaffatape-mailen, og på den baggrund er vi betryggede i, at han står bag os forskere og den akademiske integritet,” siger Olav W. Bertelsen. 

På trods af det ser Olav W. Bertelsen fortsat frem til, at sagen bliver drøftet på højeste niveau i samarbejdssystemet, nemlig i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). 

Hvad forventer du, at der skal ske ved det møde, som ikke er sket nu?

”Jeg oplever, at der bredt er stor tilfredshed med den undskyldning, Kristian Pedersen er kommet med. Men jeg forventer, at vi i HSU bliver forvisset om de generelle principper, der gælder, hvad angår forskningsintegritet. Og det er godt at vende disse principper i en lidt bredere kontekst, så alle ledere på alle niveauer får lejlighed til at sige, at de bakker op om disse principper. Det bør der ikke være tvivl om, at de gør, men det er udmærket at få genbekræftet,” siger Olav W. Bertelsen. 

Mødet i HSU finder sted 5. marts.

Resumé af sagen

I artiklen ’Kritik af forskerfejl vakte dyb vrede: Kritikere blev kaldt »redeskidere« og »bavianer« , som skulle have tape for munden’ bragt 17. januar beskriver Berlingske sagen om en forskningsartikel skrevet af to fysikere fra Aarhus Universitet, Jacob Sherson og Klaus Mølmer, som i 2016 blev bragt i det prestigefyldte tidsskrift Nature. 

I artiklen konkluderede de to forskere blandt andet, at mennesker klarer sig bedre end en computeralgoritme i et computerspil, der simulerer en kompleks kvantefysisk problemstilling. Et resultat, der vakte stor opsigt, men også blev kritiseret af blandt andre tre forskere fra samme institut som artiklens forfattere: Institut for Fysik og Astronomi. 

Artiklen blev siden trukket tilbage på baggrund af kritikken – og ikke mindst en efterprøvning af konklusionen, hvor der blev påvist en fejl i artiklens datagrundlag, som betød, at konklusionen ikke længere holdt. 

Den vedholdende kritik fra forfatternes institutkolleger er faldet formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, for brystet. Fondet har støttet Sherson med en millionbevilling efter udgivelsen af Nature-artiklen. I en mailkorrespondance mellem Besenbacher og de to forskere, som han videresender til rektor Brian Bech Nielsen, kalder Besenbacher kritikerne for ’redeskidere’ og ’bavianer’, og deres ageren kalder han ’illoyal’.

Sagen kom også omkring dekan Kristian Pedersens bord, og i en mail til Flemming Besenbacher skriver dekanen, at han er tæt på at "tape fleres mund til med gaffatape og binde deres hænder på ryggen, til de har tænkt sig om". Dekanen beklager i Berlingske sine udtalelser, som han kalder for upassende. Og i en udtalelse bragt 18. januar på medarbejdere.au.dk giver han en uforbeholden undskyldning for sine udtalelser. Besenbacher beklager i Berlingske sin tone, men fastholder, at de tre kritikere fra AU har opført sig ukollegialt.