Fællestillidsrepræsentant efter nedsættende omtale af AU-medarbejdere: Jeg er nødt til at reagere på dekanens udmelding, men indblandingen fra fondsformanden er det, der alarmerer mig allermest

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Der er behov for at drøfte sagen i hovedsamarbejdsudvalget. Sådan lyder meldingen fra fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen, efter at Berlingske søndag bragte nyheden om, at Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher i mails til rektor kaldte AU-medarbejdere for ’redeskidere’, mens dekan for Natural Sciences, Kristian Pedersen, har ytret ønske om at give de ansatte tape for munden oven på en sag, hvor forskere fra AU har kritiseret AU-kollegers forskning.

19.01.2021 | Marie Groth Andersen

Lektor Olav W. Bertelsen er fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale (VIP) og administrativt personale med akademisk baggrund (AC-TAP).

Faktaboks: Sagen kort

I artiklen ’Kritik af forskerfejl vakte dyb vrede: Kritikere blev kaldt »redeskidere« og »bavianer« , som skulle have tape for munden’ bragt 17. januar beskriver Berlingske sagen om en forskningsartikel skrevet af to fysikere fra Aarhus Universitet, Jacob Sherson og Klaus Mølmer, som i 2016 blev bragt i det prestigefyldte tidsskrift Nature

I artiklen konkluderede de to forskere blandt andet, at mennesker klarer sig bedre end en computeralgoritme i et computerspil, der simulerer en kompleks kvantefysisk problemstilling. Et resultat, der vakte stor opsigt, men også blev kritiseret blandt andre af tre forskere fra samme institut som artiklens forfattere: Institut for Fysik og Astronomi. 

Artiklen blev siden trukket tilbage på baggrund af kritikken – og ikke mindst en efterprøvning af konklusionen, hvor der blev påvist en fejl i artiklens datagrundlag, som betød, at konklusionen ikke længere holdt. 

Den vedholdende kritik fra forfatternes institutkolleger er faldet formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, for brystet. Fondet har støttet Sherson med en millionbevilling efter udgivelsen af Nature-artiklen. I en mailkorrespondance mellem Besenbacher og de to forskere, som han videresender til rektor Brian Bech Nielsen, kalder Besenbacher kritikerne for ’redeskidere’ og ’bavianer’, og deres ageren kalder han ’illoyal’.

Sagen kom også omkring dekan Kristian Pedersens bord, og i en mail til Flemming Besenbacher skriver dekanen, at han er tæt på at "tape fleres mund til med gaffatape og binde deres hænder på ryggen, til de har tænkt sig om". Dekanen beklager i Berlingske sine udtalelser, som han kalder for upassende. Og i en udtalelse bragt 18. januar på medarbejdere.au.dk giver han en uforbeholden undskyldning for sine udtalelser. Besenbacher beklager i Berlingske sin tone, men fastholder, at de tre kritikere fra AU har opført sig ukollegialt.

”Ja, hvor skal jeg starte?” 

Sådan lyder svaret indledningsvis fra Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale (VIP) ved AU, til spørgsmålet om, hvad han finder mest bekymrende ved den sag, der i går blev foldet ud i Berlingske i artiklen ’Kritik af forskerfejl vakte dyb vrede: Kritikere blev kaldt »redeskidere« og »bavianer«, som skulle have tape for munden’.  

Der er da også en del i sagen at få panderynker over som fællestillidsrepræsentant. For sagen handler om, hvordan faglig kritik bliver håndteret internt. Om en magtfuld fondsformands indblanding i AU-anliggender og beskyldninger om illoyalitet rettet mod AU-forskere. Og ikke mindst, hvordan ledelsen har håndteret dette pres. 

Bekymrende, at dekan ytrer ønske om at bringe medarbejdere til tavshed

”Som fællestillidsrepræsentant er jeg nødt til at reagere på de formuleringer, som kommer fra dekanen fra NAT,” siger Olav W. Bertelsen og refererer til, at dekanen i en mailkorrespondance med formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, skriver, at han er tæt på at ”tape fleres mund til med gaffatape og binde deres hænder på ryggen, til de har tænkt sig om”.

”Og på den baggrund har jeg bedt om at få en diskussion bragt op på fakultetsniveau i fakultetssamarbejdsudvalget og på overordnet plan i hovedsamarbejdsudvalget. For vi kan som forskere ikke leve med en tvivl om, at vores ledere vil give os gaffatape for munden, når vi prøver at gøre det, der er vores pligt – at ytre faglig kritik,” fortsætter Olav W. Bertelsen. 

Hvad bekymrer dig mest: tonen eller indholdet i dekanens udmelding?

”Det, at dekanen udtrykker et ønske om, at medarbejdere skal bringes til tavshed efter at have ytret en faglig kritik. Men citatet er selvfølgelig taget ud af en sammenhæng. Så nu må vi høre, hvad ledelsen siger til sagen,” siger Olav W. Bertelsen. 

Dekan undskylder for sin udtalelse

Søndag, hvor artiklen blev bragt, skrev dekan Kristian Pedersen på Twitter, at han beklager sin ytring, og mandag gav han i en meddelelse på medarbejdere.au.dk en uforbeholden undskyldning: 

”På AU skal vi tale ordentligt og respektfuldt til og om hinanden, samtidig med at vi giver plads til den frie kritiske dialog. Det gælder for alle, men ikke mindst for os i ledelsen af fakultetet. Vi har en særlig forpligtelse. Det har jeg ikke levet op til i min egen kommunikation, og derfor vil jeg over for alle ansatte formidle min uforbeholdne undskyldning for, at jeg har formuleret mig så upassende.”

Her forholder han sig også til Flemming Besenbachers indblanding i sagen:

”Jeg vil gøre det helt klart, at NAT og AU har håndteret denne sag internt med de regler og instanser, der er til vores rådighed såsom vores interne rådgiver i ansvarlig forskningspraksis og Praksisudvalget. Det har vi gjort uafhængigt af, hvad udenforstående måtte mene og give udtryk for. Det gælder også Flemming Besenbacher. Det har jeg præciseret over for ham i en samtale med ham og desuden påpeget, at hans kommentarer om AU-ansatte er uacceptable – ganske som min egen formulering var,” skriver dekan Kristian Pedersen.

Vi må have sikkerhed for, at ledelsen har vores ryg

Olav W. Bertelsen er godt tilfreds med dekanens undskyldning.

”Han lægger sig ned og beklager sin fejl, og det manglede også bare. Han siger også flere gode ting om det videre forløb i sagen. At den skal gøres færdig i god ro og orden, og at det ikke er Besenbacher, der bestemmer, hvordan ansatte på AU skal behandles,” siger han og fortsætter: 

”Men det ændrer ikke på, at vi er nødt til at diskutere forløbet i samarbejdssystemet for i den ramme at nå til en fælles forståelse. Det, jeg gerne vil have fra ledelsen, er en sikkerhed for, at vores ledere på alle niveauer har vores ryg.”

Og du føler dig ikke sikker på det på nuværende tidspunkt?

”Jeg har som tillidsrepræsentant været i dialog med alle parter i denne sag over de seneste måneder. Så jeg har en god fornemmelse af sagen, og hvordan den bliver håndteret af ledelsen. Men der er stadigvæk brug for en åben samtale om sagen i samarbejdsudvalgene,” siger Olav W. Bertelsen og fortæller, at der, siden sagen kom frem søndag, har været en 'hvirvelvind' på de sociale medier om sagen.

”Folk er stærkt ophidsede, og der er usikkerhed om ledelsens holdning til dem som forskere og undervisere,” siger han.

Rektor understreger, at kritik er velkommen på AU

Bortset fra at Olav W. Bertelsen gennem en drøftelse i hovedsamarbejdsudvalget håber at få vished for, at rektor og den øvrige ledelse har de ansattes ryg – også når de rejser en faglig kritik – savner han ikke, at rektor Brian Bech Nielsen kommer mere på banen, end det for nuværende er tilfældet. 

”Jeg synes, at rektor i artiklen i Berlingske udtrykker sig tydeligt om, at kritik er velkommen på AU.”

I artiklen i Berlingske gør rektor det også klart, at han ikke finder Besenbachers sprogbrug rettet mod AU-forskerne rimelig. Til gengæld vil rektor ikke forholde sig til, hvorvidt en fondsformands indblanding i en sådan sag er rimelig. Rektor nøjes med at understrege, at Besenbacher ikke har haft indflydelse på hans håndtering af sagen. 

Indblandingen fra fondsformanden alarmerer mig

Olav W. Bertelsen tøver imidlertid ikke med at kommentere på den del af sagen:

”Indblandingen fra fondsformanden er det, jeg er allermest alarmeret over. Besenbacher træder ved siden af i sit forsøg på at påvirke dette forløb. Det er udtryk for en fejlvurdering, og uanset om han udtaler sig som formands-Flemming eller privat-Flemming, giver det anledning til bekymring,” siger han. Fællestillidsrepræsentanten sigter her til, at Flemming Besenbacher i Berlingske har forklaret sig med, at han ikke har udtalt sig i sagen som formand, men i stedet optrådte som privatperson. 

Hvordan synes du, Besenbachers forsøg på at lægge pres på AU’s ledelse er håndteret af ledelsen? 

”Både rektor og dekan siger, at Besenbachers indblanding overhovedet ikke har påvirket forløbet. Og med min viden er det svært at sætte finger på praksisudvalgets ageren i sagen, så jeg synes, det er svært at pege på, at Besenbachers indblanding skulle have haft en effekt.”

Men hvor ser du med dit kendskab til sagen, at ledelsen markerer territoriet i forhold til Besenbacher?

”Det er heller ikke dokumenteret som sådan, men jeg hæfter mig som sagt ved, at både dekan og rektor giver udtryk for, at det ikke har haft indflydelse på deres håndtering af sagen. Men det er jo også på grund af de spørgsmål, som du stiller her, at vi har brug for en drøftelse i hovedsamarbejdsudvalget,” siger Olav W. Bertelsen.

Udtryk for, at folk med magt ikke vil kritiseres

Fællestillidsrepræsentanten giver heller ikke meget for Besenbachers beskyldning om, at de tre AU-forskere har opført sig illoyalt ved at give udtryk for en faglig kritik. 

”Så snart jeg hører beskyldninger om, at kritik er udtryk for illoyalitet, lader jeg seksløberen. Beskyldninger om illoyalitet i den forbindelse er udtryk for, at folk med magt ikke vil kritiseres. Faglige debatter kan være perfide, men jeg kan ikke få øje på, at de forskere, der har kritiseret Nature-artiklen, har været illoyale.”

Han understreger, at man som forsker først og fremmest skal være loyal over for videnskaben, den videnskabelige sandhed og sit fag. 

Får sagen konsekvenser for AU som institution?

”Det tror jeg ikke. Det er et almindeligt eksempel på, hvordan forskning foregår. Når man begår faglige fejl, så trækker man artikler tilbage. Det sker hele tiden, ellers havde vi ikke levende videnskab,” siger Olav W. Bertelsen.

Næste ordinære hovedsamarbejdsudvalgsmøde finder sted 5. marts. Der er dog ekstraordinært møde i hovedsamarbejdsudvalget i uge 4, men Olav W. Bertelsen tvivler på, at der her vil være tid nok til at drøfte sagen. 

Faktaboks: Sagen kort

I artiklen ’Kritik af forskerfejl vakte dyb vrede: Kritikere blev kaldt »redeskidere« og »bavianer« , som skulle have tape for munden’ bragt 17. januar beskriver Berlingske sagen om en forskningsartikel skrevet af to fysikere fra Aarhus Universitet, Jacob Sherson og Klaus Mølmer, som i 2016 blev bragt i det prestigefyldte tidsskrift Nature

I artiklen konkluderede de to forskere blandt andet, at mennesker klarer sig bedre end en computeralgoritme i et computerspil, der simulerer en kompleks kvantefysisk problemstilling. Et resultat, der vakte stor opsigt, men også blev kritiseret blandt andre af tre forskere fra samme institut som artiklens forfattere: Institut for Fysik og Astronomi. 

Artiklen blev siden trukket tilbage på baggrund af kritikken – og ikke mindst en efterprøvning af konklusionen, hvor der blev påvist en fejl i artiklens datagrundlag, som betød, at konklusionen ikke længere holdt. 

Den vedholdende kritik fra forfatternes institutkolleger er faldet formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, for brystet. Fondet har støttet Sherson med en millionbevilling efter udgivelsen af Nature-artiklen. I en mailkorrespondance mellem Besenbacher de to forskere, som han videresender til rektor Brian Bech Nielsen, kalder Besenbacher kritikerne for ’redeskidere’ og ’bavianer’, og deres ageren kalder han ’illoyal’.

Sagen kom også omkring dekan Kristian Pedersens bord, og i en mail til Flemming Besenbacher skriver dekanen, at han er tæt på at ”tape fleres mund til med gaffatape og binde deres hænder på ryggen, til de har tænkt sig om”.  Dekanen beklager i Berlingske sine udtalelser, som han kalder for upassende. Og i en udtalelse bragt 18. januar på medarbejdere.au.dk giver han en uforbeholden undskyldning for sine udtalelser. Besenbacher beklager i Berlingske sin tone, men fastholder, at de tre kritikere fra AU har opført sig ukollegialt.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også