Kun 3 ud af de 39 fastansatte forskere på Institut for Fysik og Astronomi er kvinder. En er professor, mens de to øvrige er lektorer, hvoraf den ene er udnævnt i oktober i år. Instituttets øvrige kvindelige forskere er at finde blandt de løst ansatte.

Hvis institutleder Ulrik Ingerslev Uggerhøj har været i tvivl om, hvordan det er at være blandt den kvindelige minoritet på instituttet, har han den seneste måned haft mulighed for at opnå større indsigt. Først skrev fem af instituttets kvindelige medarbejdere og ph.d.-studerende under på, at de enten selv har oplevet eller har været vidne til sexisme inden for universitetsverdenen. Siden skrev en af instituttets kvindelige adjunkter, Carolina von Essen, et alt andet end rosenrødt indlæg om, hvordan det er at være kvindelig forsker på et institut præget af så udtalt en kønsskævhed. 

LÆS OGSÅ: DEBAT: Kvindelig forskers indlæg om ligestilling på AU blev fjernet: Jeg vil ikke tegne skønmaleri. Tværtimod

Von Essen fortæller i indlægget, hvordan hun som kvinde kæmper for at skabe fremdrift i en karriere, som indtil nu har bestået af tidsbegrænsede ansættelser afbrudt af to gange barselsorlov. Hvordan hun – for at kompensere for barslernes negative indflydelse på hendes karriere – knoklede på alle tider af døgnet for at holde gang i sin forskningsproduktion og blandt andet var hovedforfatter på fire publikationer skrevet på fem måneder. Om hvordan hun sad på hospitalet og arbejdede online helt frem til fødslen af sit andet barn. 

Vi er nødt til at have debatten

Institutleder Ulrik Ingerslev Uggerhøj understreger, at von Essen har hans fulde opbakning til at tage emnet op. 

”Det er en debat, vi er nødt til at have. Alle sider skal høres, og det, hun her beskriver, er hendes oplevelse. Det er bestemt ikke et rosenrødt billede, hun giver af instituttet, og det er vi nødt til at gøre noget ved,” siger han. 

På spørgsmålet om, hvad der gør særligt indtryk på ham ved læsning af indlægget, tøver han længe.  

”Jeg ved ikke, om noget på den måde har gjort særligt indtryk. Men jeg kan godt forstå hendes forslag og følelsen af, at der ikke sker noget karrieremæssigt,” siger han og fortæller, at han har indtryk af, at det er en udbredt følelse blandt løst ansatte postdocer og adjunkter på instituttet – både blandt kvinder og mænd. 

”Det er svært at gennemskue, hvad der skal til for at blive fastansat, og der kan gå alt lige fra 7-8 år til 10-11 år, før man får en fast stilling. Og det er i samme periode, hvor man typisk også stifter familie. Vi gør i den forbindelse en del ud af at forventningsafstemme med de løst ansatte og gøre opmærksom på de reelle muligheder for en fastansættelse på instituttet,” siger han og henviser til, at udviklingen går langsomt, fordi instituttet i gennemsnit kun opslår én ny, fast stilling om året. 

Fem forfremmet til professorer – alle mænd 

Von Essens indlæg kommer i slutningen af et år, hvor der har været solid mulighed for at ændre på kønsbalancen på instituttet.

Instituttet er i år lykkedes med at forfremme fem af instituttets lektorer til professorer. Dette er resultatet af, at to stillinger blev slået op internationalt i 2019 og 2020 både på lektor- og professorniveau. De fem nyudnævnte professorer er alle mænd. Derudover er en mandlig lektor ansat, mens endnu en lektorstilling mangler at blive besat.  

”Der var meget få kvindelige ansøgere til stillingerne, og vi fandt ingen kvalificerede til forfremmelserne,” forklarer Ulrik Ingerslev Uggerhøj på spørgsmålet om, hvorfor instituttet ikke benyttede muligheden til at få flere kvinder på professorniveau. 

”Vi får typisk 50-60 ansøgere, og heraf er andelen af kvindelige ansøgere typisk på 10-15 procent, hvilket er et sted mellem 6 og 7 kvinder,” siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj.

På instituttet var der reelt kun én kvinde, som ville have kunnet søge professoraterne. Fordi hun indtil oktober var eneste kvindelige lektor på instituttet. Det tal er imidlertid steget til to, idet en kvindelig ansat i år er blevet forfremmet til lektor som led i tenure track (stilling, hvor en medarbejder ansættes på adjunktniveau med mulighed for at kunne overgå til fastansættelse på lektorniveau, uden at stillingen slås op, forudsat en positiv faglig bedømmelse, red.).   

Kampen om kvinder er benhård

Hvorfor tror du, at så få kvinder har søgt stillingerne?

”Det afspejler, at andelen af kvinder inden for feltet er lille, og at der er en hård international konkurrence om de få kvindelige kandidater. Vi er ikke det eneste universitet, der gerne vil have flere kvinder inden for dette felt. I Tyskland lokker universiteter for eksempel kvinder med store startpakker, så vedkommende får adskillige millioner til sin forskning, og det kan vi ikke tilbyde. Kampen om kvinder er benhård i vores fag,” siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj.

At andelen af kandidater er lille, hænger også sammen med, at optaget af kvindelige studerende ikke er så højt, som institutlederen kunne ønske sig. 

”Instituttet optager 85 studerende om året, og heraf er 10-15 kvinder. Vi har prøvet forskellige tiltag for at få flere piger til at søge ind på uddannelserne, men uden at det har givet pote.”

Mænd imod kvoter

Vi vender igen tilbage til von Essens indlæg og ikke mindst hendes bud på en løsning. Med ansættelsesudvalg, der reelt kun består af mænd, tror hun ikke på, at kønsbalancen ændrer sig, uden at instituttet tyr til mere drastiske midler. Hun foreslår på den baggrund, at instituttet skal ansætte flere kvinder, indtil man når en kritisk minimumsmasse, hvorefter udviklingen kan fortsætte med mindre drastiske midler.

Men det forslag fejer institutleder Ulrik Ingerslev Uggerhøj af bordet. 

”Hvis vi på den måde skulle ansætte kvinder, ville der jo være tale om kvoter, og der har rektor jo udtalt, at der er vi ikke endnu,” siger han. 

Institutlederen refererer til en artikel bragt i Omnibus sidste år, hvor rektor anførte, at universitetet bliver nødt til at tage mere håndfaste midler i brug end hidtil for at flytte på den skæve fordeling mellem mænd og kvinder i forskerstillinger. Han understregede dog i den forbindelse, at han meget nødig vil have kvoter. 

”Men hvis det fortsat udvikler sig for langsomt, så kan det være nødvendigt, at vi går den vej,” udtalte Brian Bech Nielsen dengang.

Men det var jo rektor selv, der sidste år bragte kvoter op med henvisning til, at hvis udviklingen i kønsbalancen på AU fortsætter med at gå for langsomt, kan det blive nødvendigt at gå den vej. Så tror du, han vil være afvisende, hvis du kommer og siger, at det er det, der skal til for at ændre noget på dit institut? 

LÆS OGSÅ: Rektor: Kønskvoter kan blive nødvendige

”Det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men jeg ved, at der vil være mænd på instituttet, som vil føle sig diskrimineret, hvis vi indførte kvoter. Det vil møde modstand,” siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj og understreger, at mange – også mænd – opfatter det som et presserende problem at gøre noget ved. 

Men altså ikke så presserende, at de er villige til at give kvinder en fordel for at få en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder på instituttet?

”Nej, jeg vurderer ikke, at der er flertal for kvoter endnu.”

Åben for at tilgodese kvindelige ansøgere

Ulrik Ingerslev Uggerhøj peger i stedet på, at han er åben for muligheden for at tilgodese den kvindelige kandidat, hvis han i en ansættelsessituation står med to lige kvalificerede kandidater, hvoraf den ene er kvinde. 

”Så vil jeg lade det falde ud til hendes fordel,” siger han.

Men er det ikke tæt på at være en gratis omgang set i lyset af de få kvindelige ansøgere?

”Det er jo et principielt spørgsmål, du stiller, så for mig at se har det ikke noget med gratis at gøre.”

Lønkompensation i forbindelse med barsel

Derudover peger Ulrik Ingerslev Uggerhøj på andre tiltag, som han forventer vil kunne gøre en forskel, for at fremme vilkårene for kvindelige forskere. 

”Så sent som i sidste uge drøftede vi muligheden for at give en slags lønkompensation i form af en lønstigning i forbindelse med barsel, fordi vi ved, at barsel koster på livslønnen. Samtidig vil vi gerne give mulighed for, at man i et halvt eller helt år efter, man kommer tilbage fra barsel, bliver fritaget for undervisning og administrative opgaver, for at man kan fokusere på sin forskning og indhente noget af det, man måtte sætte i bero for at gå på barsel,” siger han og fortsætter:

”Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har en forventning om, at man forsker i sin barsel.”

Målet er, at kvinder udgør 18 procent af fastansatte forskere

Du kalder det et presserende problem, så hvornår vil du som institutleder se en mærkbar ændring i kønsbalancen på dit institut?

”Inden for den nuværende strategiperiode, som udløber i 2025, vil jeg se en større andel af kvindelige professorer og lektorer, end vi har nu.”

Vil du sætte tal på?

”Vi kommer under de nuværende forhold ikke ud i 50/50-balance. Men hvis vi ansætter en eller to kvindelige professorer og lektorer ud over dem, vi har i dag, vil vi på professor- og lektorniveau reflektere optaget af kvindelige studerende på uddannelserne, som ligger på 16-18 procent af de samlede ansøgere. Dermed vil vi afspejle den interesse, der er for faget på samfundsniveau blandt kvinder.”

Instituttet optager som før nævnt 85 studerende på sine uddannelser om året, og heraf er 10-15 kvinder. Hvis 16 procent af de fastansatte VIP’er skal være kvinder, skal der derfor ansættes yderligere 4-5 kvinder.  

Dekan: Vi er ved at få en bedre forståelse for problemerne

Dekan ved Faculty of Natural Sciences, Kristian Pedersen, re-tweetede på Twitter von Essens indlæg med en bemærkning om, at det er vigtige emner at bringe frem til refleksion, diskussion og handling. 

Emner, som også underskriftsindsamlingen om sexisme i universitetsverdenen har været med til at bringe fokus på, påpeger dekanen.

”På Nat er emnerne ligestilling og sexisme på dagsordenen i fakultetsledelsen, Akademisk Råd og samarbejdsudvalg – og selvfølgelig i den uformelle snak ved kaffemaskiner, kantiner, og hvor vi ellers støder på hinanden. Vi er i den fase, hvor vi er ved at få en bedre forståelse for, hvad problemerne og omfanget er.”

Her sigter han ikke til problematikken om kønsskævhed på flere af fakultetets institutter. 

”Det er jo helt evident i både statistikker og saksediagrammer, at vi på det område har en skæv kønsfordeling på fakultetet. En udfordring, som er særligt udtalt på Institut for Fysik og Astronomi.” 

Dekanen peger derimod på problemer såsom sexisme og krænkende adfærd, som knytter sig til kulturen på arbejdspladsen. 

”Vi mangler at få indsigt i de problematikker, som handler om kulturen på arbejdspladsen, og som flere af de beretninger, vi har hørt den sidste tid, handler om. Den viden har vi ikke i tilstrækkelig grad endnu. Der er helt sikkert nogle, som ikke hidtil har været nok opmærksomme på problemer, som er afledt af kulturen,” siger Kristian Pedersen.