For andet år i træk er Michael Svarer, professor i nationaløkonomi, Aarhus Universitets mest citerede forsker i medierne. Det viser listen over de 50 mest citerede eksperter i medierne i 2023, som Akademikerbladet har lavet sammen med Infomedia.

Michael Svarer er blevet citeret 1.023 gange sidste år og ligger derfor nummer 4 på listen. Mest citeret i medierne er professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet, som i det forgangne år blev citeret 1.752 gange; især i forbindelse med historier om Novo Nordisk, kræftsagerne fra Region Midtjylland og lønstigninger til sygeplejersker og sosu’er.

I alt 9 forskere fra Aarhus Universitet er at finde på top 50-listen. AU-professor i marin økologi og biogeokemi, Stiig Markager, er placeret som nummer 17 og er samtidig ny på listen. Også AU’s professor i nationaløkonomi Nina Smith er ny på listen. Hun var bredt citeret i 2023 som formand for Reformkommissionen, der både fremlagde 'Nye Reformveje 2' og 'Nye Reformveje 3' sidste år.

Også Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience – Marin økologi, er ny på listen fra AU. Det samme er Christoffer Karoff, der er lektor i astronomi og fysik. I alt er 18 forskere fra hele landet nye på listen.

Nogle forskere fra AU er derimod også røget helt ud af listen. Både professor i statskundskab Rune Stubager, professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen, klinisk lærestolsprofessor og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard, overlæge og professor Christian Wejse og professor i molekylær virologi og immunologi Søren Riis Paludan var på listen for 2022, men er ikke at finde på den for 2023.

Krig fylder stadig

På listen fylder især forskere med viden om krig, sikkerhed og militær. Det samme var tilfældet i 2022, da Rusland invaderede Ukraine. I 2023 fyldte krigen stadig meget i medierne, samtidig med at konflikten i Mellemøsten mellem Israel og Hamas blussede op.

Både nummer 2, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati fra DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, og nummer 3, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, har beholdt deres placering på listen fra 2022. Militæranalytiker Anders Puck Nielsen er nummer 6 på listen.

Igen få kvinder

Siden Akademikerbladet med hjælp fra Infomedia begyndte at lave en top 50-liste fra 2020, har der været en betydelig overvægt af mandlige forskere på listen. I år er der 5 kvinder og 45 mænd, mens der sidste år var 3 kvinder på listen.

EKSPERTEN ER STADIG EN MAND: KUN 3 KVINDER PÅ TOP 50-LISTEN OVER DE MEST CITEREDE FORSKERE SIDSTE ÅR

De få kvinder på listen har fået flere aktører i offentligheden, herunder politikere, til at spærre øjnene op. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet og forhenværende minister for ligestilling Trine Bramsen konstaterer på X:

”Af de 50 mest citerede eksperter er blot 5 kvinder. Og det var 5”.

Folketingsmedlem for Radikale Venstre Samira Nawa skriver på X:

”Hej #dkmedier. Giver dette anledning til reflektion? Vi skal helt ned på nr 24 for at finde første kvinde - og kun 5 ud af de 50 mest citerede eksperter er kvinder”.

Helle Malmvig, der er seniorforsker ved DIIS med fokus på international politik, er den højest placerede kvinde på listen som nummer 24. Hun er selv gået ind i debatten om det lave antal kvinder på listen og skriver blandt andet på X:

”I dag offentliggør @akademikerblaD listen over de 50 mest citerede forskere og der er kun 5 kvinder på listen. Det er altså forbandet få. Så kom ind med jeres bud, hvorfor ringer journalisten typisk til en ældre mand, siger kvindelige forskere oftere nej, og hvorfor?”

Omnibus talte sidste år med lektor i køn og europæisk politik på AU, Christina Fiig, der ikke var overrasket over det lave antal kvinder. Listen afspejler forskereliten, og her er der flere mænd end kvinder, pointerede hun blandt andet, mens hun også forklarede, at medierne dermed bliver et billede på samfundsmæssige uligheder – her afspejlet i universiteterne. Selv om hun ikke har forskning på det, har hun en fornemmelse af, at kvinder desuden i flere tilfælde vælger det fra at stille op i medierne, for eksempel på grund af chikane på sociale medier.