Åben høring på Christiansborg om kandidatreformen: ”I spiller hasard med uddannelsessystemet og virksomhedernes konkurrenceevne”

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg havde torsdag inviteret rektorerne fra samtlige danske universiteter samt repræsentanter fra Danske Studerendes Fællesråd, fagforeninger og Dansk Industri til åben høring på Christiansborg om Kandidatudvalgets arbejde og konklusioner.

Her sad de otte rektorer skulder ved skulder – og lod forstå, at de på samme vis står skulder ved skulder i deres kritik af de rammer, der har været sat for Kandidatudvalgets arbejde, både hvad angår økonomien i reformen (som især har spændt ben for muligheden for at udvikle en attraktiv erhvervskandidatuddannelse), og hvad angår den lukkethed, udvalget har skullet arbejde under.  

Jens Ringsmose, rektor ved Syddansk Universitet, var første rektor på talelisten og indledte med at kalde kandidatreformen den største reform af universitetslandskabet de sidste 20-30 år.

”Ambitionen i aftalen er, at 10 procent af fremtidige kandidatstuderende skal have en kort uddannelse, og 20 procent skal have en erhvervskandidat med beskæftigelse ved siden af studiet. De 10 procent kan vi godt levere; det er ikke en enkel opgave, men vi kan levere. Men det bliver svært at levere de 20 procent, der er tale om en tidobling af det antal erhvervskandidater, vi uddanner nu. Vi vil arbejde loyalt for at indfri de politiske ambitioner, men det er vores vurdering, at det bliver særdeles vanskeligt inden for de nuværende rammer”.

Budskabet er det samme, som rektorerne udtrykte i forbindelse med delrapporteringen i juni og senest ved Kandidatudvalgets endelige afrapportering tidligere på måneden. Men ved torsdagens høring benyttede flere af rektorerne lejligheden til at skærpe kritikken – og sætte fokus på regionale udfordringer for netop deres universitet.

Rektorer melder klart ud i Kandidatudvalgets endelige rapport: Ikke realistisk at indfri de politiske ambitioner under de nuværende rammer

Skarpest var kritikken fra rektor ved IT-Universitetet, Per Bruun Brockhoff:

”I spiller hasard med uddannelsessystemet og erhvervslivets konkurrenceevne. Der er brug for gentænkning af reformen”.

ITU-rektoren er særligt bekymret over den dimensionering af uddannelser, som følger af reformen:  

”Danmark og EU står over for en kæmpe mangel på IT- og STEM-kompetencer (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, red.), hvis vi skal styre uden om de isbjerge, der truer i horisonten. Jeg mener, det er en eksistentiel udfordring, der venter, og reformen trækker den forkerte vej”.

Regionale udfordringer for universiteterne

Aarhus Universitet var repræsenteret ved prorektor Berit Eika. Hun indledte med at slå fast, at Aarhus Universitets syn på reformen er ”glimrende opsummeret” i rektorernes fælles udmelding i forbindelse med den endelige afrapportering. Hun vinklede derfor i sit oplæg på elementer, som spiller en særlig rolle for Aarhus Universitet i arbejdet med reformen. Blandt andet geografisk afstand til de virksomheder eller organisationer, som skal indgå samarbejde med studerende om en erhvervskandidatuddannelse.

”Erhvervskandidaterne har jo været den helt store knast i arbejdet med reformen, og der kan vi i det vestdanske lægge et ekstra lag af kompleksitet oveni. For vi kan ikke som i hovedstadsområdet regne med, at man som studerende lige cykler ind til et ministerium eller tager S-toget ud til en produktionsvirksomhed. Der er meget længere afstande i spil”, lød det fra prorektor. Konsekvensen er ifølge prorektor ringere muligheder for at komme ind på en erhvervskandidat, hvilket risikerer at føre til flere korte kandidatuddannelser.

Berit Eika problematiserede også, at dimensioneringen risikerer at begrænse AU’s mulighed for at levere dimittender til det midtjyske arbejdsmarked.

”Fem år efter dimission er mere end halvdelen af vores dimittender flyttet væk fra Aarhus Kommune. Nogle er flyttet til hovedstaden, men vi forsyner også Vestdanmark med arbejdskraft, og på nogle områder står vi alene. Her vil jeg blandt andet nævne gymnasieområdet, hvor vi står alene med at forsyne Vestdanmark med gymnasielærere, særligt på de helt små fag. Her begynder dimensioneringsloftet nu at stramme til, og vi er nødt til at antage, at de enkelte uddannelser skal have en økonomisk bæredygtighed”, lød det fra prorektor.

Men det er ikke alt i reformaftalen, der giver panderynker på AU. ”For nu at slutte i dur” kvitterede Berit Eika også for de 180 internationale studiepladser, Aarhus Universitet som følge af reformen får tilført. Og universitetet vil gerne have flere – gerne allerede som bachelorer – fordi det styrker chancerne for, at de bliver på det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse, understregede prorektor.    

Reform-tsunami

Også rektor ved Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, lagde vægt på den rolle, universitetet spiller for at levere kandidater til det nordjyske arbejdsmarked. Mens rektor ved Københavns Universitet, Henrik Wegener, sendte en bøn til politikerne om at stoppe reformiveren på det videregående uddannelsesområde.

”Vi har været udsat for noget, der ligner en reform-tsunami med 29 reformer på 20 år; måske kunne det være en bøn at sige nul reformer de næste 29 år”.

”Jeg kunne godt ønske mig, at man med denne reform giver os den fornødne fleksibilitet til at implementere en reform, der kan virke – og at der gives mere tid, inden der følger flere reformer,” lød det blandt andet fra Wegener, der også lagde vægt på universitetets rolle i forhold til at sikre bredden i uddannelseslandskabet.

”Det bliver svært at opretholde bredden i uddannelseslandskabet, hvis vi skal løse den opgave, vi nu er blevet givet,” lød det fra Wegener, der appellerede til et mere ”holistisk blik på, hvilke kompetencer vi som har samfund brug for”.

Studerende: Kræver politisk tilpasning

De studerende pegede på grundlæggende udfordringer med arbejdsbelastning hos fremtidens studerende – det gælder både for de studerende på erhvervskandidaterne og på de korte kandidater.  

”De studerende, der skal gå på den korte kandidat på 75 ECTS, får en noget højere arbejdsbelastning, end vi er vant til i dag. Studiebelastningen stiger fra 1.650 til 2.063 timer, hvilket svarer til en studieuge på 46 timer i gennemsnit på den etårige kandidat”, lød det fra næstforperson i DSF, Lauge Lunding Bach. Han problematiserede samtidig det politiske forslag om at lade studieåret begynde allerede 1. august, fordi det giver en hård start på studiet for studerende, der af den ene eller anden grund skal til reeksamen i august. En pointe, som blev bakket op af flere rektorer.

Esben Bjørn Salmonsen, forperson i DSF, pointerede, at der skal findes en model for erhvervskandidaten, der gør den attraktiv for de studerende. Hvis ikke det lykkes, styrer man mod det, der også fremgik af delrapporteringen, nemlig at kun 7 procent optages på en erhvervskandidat, mens 23 procent optages på en kort uddannelse.

”Og det kræver politisk tilpasning, vi har ikke i udvalget haft mulighed for at gøre noget ved de grundlæggende problemer”.

Kritik af lukkethed i udvalget

Fra Dansk Industri mindede underdirektør for Forskning og Uddannelse, Mikkel Haarder, om, at arbejdet i Kandidatudvalget bunder i anbefalingerne fra Reformkommissionen:

”Men det er, som om gulvet er blevet tabt lidt af syne i denne øvelse. Jeg vil ikke gentage pointerne fra tidligere, men det står klart med Kandidatudvalgets endelige afrapportering, at vi skal have nye løsninger i spil, og at der har været et mismatch mellem ambitioner og rammer”.

Mikkel Haarder kritiserede også, at arbejdsmarkedsperspektivet ikke har været stærkt nok i drøftelserne i udvalget.

”Jeg har respekt for, at rektorerne ikke har måttet tale med os, men det er vigtigt, at vi nu tager det spadestik”, lød det fra Haarder, der pointerede, at en attraktiv, smidig model for erhvervskandidaterne er nøglen til at nå i mål.

Det krav om lukkethed, der har præget Kandidatudvalgets arbejde, fik også kritik med på vejen fra DTU-rektor Anders Bjarklev:

”Det er tæt på ubegribeligt, at udvalget blev pakket ind af forvaltningsmyndigheden – vi måtte ikke tale med vores bestyrelser, erhvervslivet, kolleger eller aftagere. Selvom det da er besnærende, at vi som rektorer bliver udpeget til at være så kloge, at vi ikke skal tale med andre, så er det en dårlig måde at gribe det an på, det bliver et dårligere produkt.”

---

Se høringen 

Hele høringen kan ses på Folketingets hjemmeside 

Korrekturlæst af Charlotte Boel