Kandidatudvalget i ny delrapport: I fremtiden kan hver fjerde studerende ende med en kort kandidatuddannelse

Det, der skulle være en omlægning af 10 procent af de universitetsstuderendes uddannelse til en etårig i stedet for en toårig kandidat, kan ende med at blive en omlægning af op mod hver fjerde studerendes kandidatuddannelse. Det fremgår af kandidatudvalgets delrapport, der er blevet offentliggjort onsdag.

Kandidatudvalget er nedsat af forligskredsen bag reformen og har kort fortalt til opgave at udforme det nye uddannelseslandskab, som reformen lægger op til.

Målsætningen i aftalen fra sidste år lyder på, at 10 procent af optaget skal omlægges til kortere etårige kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, mens 20 procent skal være erhvervskandidater i to forskellige former: fleksibel erhvervskandidat og erhvervsrettet kandidat med virksomhedsforløb. Koblingsprocenten, som er en del af aftalen, betyder, at 30 procent skal omlægges under alle omstændigheder, så hvis der bliver færre erhvervskandidater, må der være flere etårige kandidater.

Og i delrapporten fremgår det nu, at universiteterne ikke selv anser det for realistisk med så mange studerende på erhvervskandidater. Økonomien i kandidatreformen fra sidste år er simpelthen ikke skruet sammen til, at det kan lade sig gøre, lyder det.

Ifølge rektorerne fra landets universiteter, som sidder med i kandidatudvalget, er det realistisk, at kun 7 procent af de studerende i fremtiden bliver optaget på en erhvervskandidat, mens 23 procent dermed må optages på en etårig kandidat.

I delrapporten kommer rektorerne med en række bemærkninger, blandt andet at den politiske intention om at omlægge 20 procent af optaget til erhvervskandidater er udfordret.

”Universitetsrektorerne tilkendegiver samtidig, at hvis præmissen om levering af arbejdsudbud ikke ændres, vil universiteterne forventeligt vælge at omlægge en betydelig del af kandidatuddannelserne til kandidatuddannelser på 75 ECTS. Det kan potentielt udfordre den politiske intention om, at 20 procent af de kandidatstuderende i fremtiden skal tage en erhvervsrettet kandidatuddannelse,” lyder det.

Reformøkonomien rækker ikke

I et debatindlæg i Altinget onsdag skrevet af AU-rektor Brian Bech Nielsen og SDU-rektor Jens Ringsmose forklarer de, at knasten består i, at de 20 procent studerende på en kommende erhvervsrettet kandidatuddannelse ifølge reformøkonomien skal levere det samme arbejdsudbud, som hvis de blev optaget på en etårig kandidatuddannelse. Det ville betyde, at de studerende ville blive bebyrdet med arbejdsuger på op mod 60 timer, skriver de.

”Konsekvensen af reformen bliver endnu flere korte kandidatuddannelser, og vores vurdering er, at op imod en fjerdedel af de fremtidige studerende vil forlade universitetet med en 1-årig kandidatuddannelse. Det er et yderst risikabelt eksperiment at forkorte så mange uddannelser, og det strider mod ambitionerne i den politiske aftale. Derfor appellerer vi til, at præmissen bag reformen løsnes”, skriver de i debatindlægget.

De erhvervsrettede kandidatuddannelser kan tilrettelægges inden for et spænd på 75-120 ECTS, og kandidatudvalget kigger både på det, der hedder fleksible erhvervskandidatuddannelser, og erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb.

Ifølge rektorernes og de to repræsentanter for Danske Studerendes Fællesråd i udvalget er ingen af de ni foreslåede modeller for den ene af erhvervskandidaterne, som indebærer virksomhedsforløb, forsvarlige ”grundet den studerendes samlede arbejdsbelastning”, som de argumenterer i delrapporten. Til den anden erhvervskandidat uden virksomhedsforløb bemærker de samme aktører, at ”der ikke på forsvarlig vis kan laves en generel uddannelsesmodel for en fleksibel erhvervskandidat, der er tilrettelagt på under 4 år, når det lægges til grund, at uddannelsen skal være 120 ECTS, samt at den samlede arbejdsbelastning for den studerende ikke må overstige normen på arbejdsmarkedet”.

Bekymring for A- og B-hold

Mens en stor del af reformen endnu mangler at blive drøftet grundigere i udvalget, ligesom det også bemærkes, at der ”udestår et væsentligt arbejde, herunder i koordinationen mellem universiteterne, før udvalget kan komme med sine endelige anbefalinger til det samlede fremtidige kandidatlandskab”, giver flere punkter i rapporten et nyt indblik i, hvordan kandidatreformen kan udfolde sig.

For eksempel anbefaler alle universiteter, at der i titlen for dimittender fra de etårige kandidatuddannelser tilføjes det latinske brevis, som betyder kort.

”Dette gøres for tydeligt at kunne formidle de forskellige uddannelsestyper overfor blandt andet arbejdsgiverne og signalere, at der er tale om en uddannelse på 75 ETCS”, lyder argumentet.

Repræsentanterne for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Danske Studerendes Fællesråd mener modsat, at der ikke skal gøres forskel, da ”dette potentielt vurderes at kunne bidrage til en opfattelse af A-/B-hold”.

Et samlet kandidatudvalg anbefaler desuden, at den afsluttende opgave på den korte kandidat ikke benævnes det sædvanlige 'speciale', men i stedet kommer til at hedde 'afsluttende hovedopgave'. For da kandidatuddannelsen kun svarer til 75 ECTS-point, er der ikke tale om en specialisering i samme omfang som de toårige kandidater, og dette bør reflekteres i navnet, lyder argumentet her.

Kandidatudvalget skal komme med sin endelige afrapportering i oktober 2024. Frem mod den endelige aflevering skal udvalget drøfte kvalitet i de nye kandidatuddannelser, administration og undervisningstilrettelæggelse, nye muligheder for livslang læring og forskerspor, fremgår det af delrapporten.

De første studerende på etårige kandidatuddannelser bliver optaget i 2028. Det betyder, at de studerende, som kommer ind på en bacheloruddannelse næste år, vil være de første, der kan komme ind på en etårig kandidat.