Åbent brev: Ingen reel mulighed for medarbejdere for at gøre indsigelse mod ledelsens beslutning om at afvikle iNANO

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribenternes holdning.

Til fakultetsledelsen på Faculty of Natural Sciences

Da det 6. maj blev meddelt (høringsmaterialet er dateret 6. maj, medarbejdermøde blev afholdt 14. maj, hvor nyhed fra fakultetet også blev sendt ud red.), at fakultetsledelsen på Faculty of Natural Sciences havde besluttet at igangsætte en proces med det erklærede mål at lukke iNANO som en selvstændig administrativ enhed, kom det som et chok for stort set alle tilknyttede iNANO. Beslutningen blev truffet uden nogen forudgående inddragelse af iNANOs medarbejdere, studerende eller associerede og er baseret på en anbefaling udarbejdet af et lukket udvalg.

Mange af os har i over to årtier været dybt engageret i opbygningen og udviklingen af iNANO, og fraværet af dialog og medinddragelse i en så afgørende beslutning giver anledning til alvorlig bekymring og undren.

Selvom høringsmaterialet fremstiller beslutningen som endnu ikke formelt vedtaget, er det udelukkende selve processen for afviklingen, der er sendt i høring – ikke spørgsmålet om, hvorvidt iNANO bør nedlægges som administrativ enhed. Der er med andre ord ikke reel mulighed for at gøre indsigelse mod den kommende beslutning om afvikling, men kun mod hvordan den skal gennemføres. Det giver indtryk af, at beslutningen reelt allerede er truffet, og at høringsprocessen alene skal legitimere en organisatorisk omstrukturering, som det berørte forskningsmiljø ikke har haft nogen mulighed for at påvirke. Mange af os har i over to årtier været dybt engageret i opbygningen og udviklingen af iNANO, og fraværet af dialog og medinddragelse i en så afgørende beslutning giver anledning til alvorlig bekymring og undren.

Replik: Nanoscience er modnet og klar til at fortsætte på institutterne

Savner samlet plan

Et af de væsentligste forhold i høringsudkastet, der giver anledning til usikkerhed blandt medarbejdere og tilknyttede, er fraværet af en samlet plan for, hvordan iNANOs funktioner og rolle videreføres efter afviklingen. Ifølge høringsmaterialet er det eneste element, der eksplicit videreføres, nanoscience-uddannelsen, som overføres til Kemisk Institut. iNANO ph.d.-programmet foreslås nedlagt, og det fremgår, at ansvaret for de aktiviteter, der i dag varetages og koordineres af iNANO, fremover skal placeres decentralt hos de enkelte institutter. Det nævnes, at VIP'ernes opgaveportefølje inden for forskning og undervisning som udgangspunkt ikke ændres, men der foreligger ingen forslag til en samlet ledelsesstruktur, organisatorisk forankring eller finansieringsmodel for de tværgående aktiviteter, som udgør en væsentlig del af iNANOs virke – herunder fredagsseminarer, studenterseminarer, årsmøder og øvrige fælles arrangementer og initiativer. Det er heller ikke afklaret, hvilken rolle sekretariatet forventes at spille fremadrettet. En decentral overførsel af ansvar uden en overordnet koordination indebærer en stor risiko for, at de sammenhængende rammer for interdisciplinær forskning og vidensdeling på iNANO smuldrer. Uden en strategisk indsats for at bevare de strukturer, der gennem to årtier har skabt faglig sammenhæng og synlighed, vil iNANO som samlet forskningsenhed gradvist miste sin funktion og identitet – og derfor også den nationale og internationale synlighed og værdi af iNANO-brandet.

Beslutning bør baseres på faglig vurdering

Hverken høringen eller beslutningsgrundlaget forholder sig til iNANO-brandets strategiske værdi for Aarhus Universitet. Efter vores opfattelse er iNANO en af universitetets mest markante og unikke satsninger med en stærk national og international profil inden for nanovidenskab. Netop derfor bør en uvildig vurdering af brandets værdi for Aarhus Universitet indgå, før man beslutter, om det skal nedlægges eller videreudvikles.

Det mest bemærkelsesværdige ved beslutningen er, at den er foretaget uden forudgående faglig vurdering af, hvilken værdi iNANO har skabt og fortsat skaber. I modsætning til fakultetets øvrige institutter har iNANO ikke været underlagt en aktuel evaluering, til trods for at det i praksis er et institutlignende center. Ved den seneste internationale evaluering i 2019 blev iNANO vurderet meget positivt, og anbefalingen var eksplicit at videreudvikle centret. Hvis man ser på nogle af de initiativer, der er udsprunget af iNANO siden 2019, tæller de blandt andet det nye store Novo Nordisk Fond-finansierede CO₂-center CORC, der samler forskere fra både Nat og Tech. Desuden har iNANO-forskere i denne periode været ledere af fem Grundforskningsfonds-centre (hvoraf to er oprettet siden 2019), tre Challenge-centre finansieret af Novo Nordisk Fonden (heraf to nye), samt en række andre nye bevillinger, som Villum Investigators, Lundbeck Collaborative Grants og store ERC-bevillinger. Disse bevillinger har givet grundlag for nye forskningsområder med høj samfundsrelevans, herunder CO₂-reduktion, plastnedbrydning, nanomedicin, batterimaterialer og partikler i atmosfæren. Endvidere har iNANO fra starten fokuseret meget på industrisamarbejde og innovation, og iNANO-forskere har blandt andet udviklet ODIN-konceptet, Brainnovation Day og kurser i innovation.  

Uklart, hvordan eksisterende forskningsmiljøer og -netværk videreføres

Det foreslåede initiativ, “iHub”, ledelsen præsenterer som en afløser for iNANO, er på nuværende tidspunkt meget sparsomt beskrevet. Ledelsen oplyser, at formålet er at styrke interdisciplinaritet, innovation og industrisamarbejde på fakultetsniveau. Det fremstår imidlertid uklart, hvordan dette initiativ konkret vil videreføre eller integrere de forskningsmiljøer, infrastrukturer og netværk, der i dag udgør iNANO. Det er vanskeligt at se, hvordan en nedlæggelse af universitetets mest etablerede interdisciplinære center kan understøtte målet om at fremme interdisciplinær forskning og uddannelse.

Videreudvikling frem for afvikling

Vi er enige i, at den økonomiske og organisatoriske model for iNANO har været kompleks. Dette skyldes blandt andet, at man har opereret med forskellige grader af tilknytning: en kernegruppe af ansatte ved iNANO (”small”), forskere med fysisk placering i iNANO-huset (”medium”) samt alle forskere med faglig tilknytning til iNANO (”large”). Denne flerstrengede struktur har skabt udfordringer i forhold til fordeling af bevillingsindtægter, afklaring af merit for forskningsresultater og fastlæggelse af evalueringsgrundlag. Selvom dette indebærer strukturelle udfordringer, bør de ikke være afgørende for vurderingen af iNANOs fremtidige rolle. For trods disse rammebetingelser har iNANO siden etableringen været katalysator for enestående forskningsresultater, faglig nytænkning og en markant tiltrækning af eksterne midler.

Interdisciplinær forskning er vanskelig at organisere, men iNANO har vist, at det kan lade sig gøre med stor succes. Vi mener derfor, at der bør arbejdes for en videreudvikling af iNANO i stedet for en afvikling.

På vegne af

• Professor Kurt V. Gothelf, Institut for Kemi og iNANO
• Professor Jørgen Kjems, Institut for Molekylærbiologi og Genetik og iNANO
• Professor Daniel Otzen, iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik
• Professor Niels Chr. Nielsen, Institut for Kemi og iNANO
• Professor Liv Hornekær, Institut for Fysik og Astronomi og iNANO
• Professor Alexander N. Zelikin, Institut for Kemi og iNANO
• Professor Jan Skov Pedersen, Institut for Kemi og iNANO
• Professor Thomas Vorup-Jensen, Institut for Biomedicin og iNANO
• Professor Duncan Sutherland, iNANO

Dekanatet ved Faculty of Natural Sciences har svaret på det åbne brev, deres replik kan læses her:

Replik: Nanoscience er modnet og klar til at fortsætte på institutterne