Fakultetsledelsen på Natural Sciences vil afvikle iNANO som institutlignende center: ”Måden, det har fungeret på, har været dysfunktionel”

I begyndelsen af maj kunne fakultetsledelsen ved Faculty of Natural Sciences løfte sløret for en beslutning, der ifølge dekan ved Natural Sciences Birgit Schiøtt har været flere år undervejs og er blevet drøftet med iNANOs ledelse, allerede før hun blev dekan i maj sidste år.

”Fakultetsledelsen har foretaget en lang og grundig analyse af, hvordan iNANO kan organiseres fremover. Mange muligheder er blevet overvejet og analyseret, herunder også iNANO som selvstændigt institut, men i sidste ende har fakultetsledelsen besluttet at arbejde hen imod en afvikling af iNANO som institutlignende center.”

Sådan lød det i den nyhed, der ledsagede en høringsproces om den videre proces for afviklingen af iNANO som institutlignende center. iNANO (Interdisciplinary Nanoscience Center) er et interdisciplinært center med institutlignende status, men ikke et egentligt institut. Det blev grundlagt i 2002 og har siden dannet rammen om forskning inden for nanoscience, som involverer flere fagligheder såsom fysik, kemi og molekylærbiologi, samt nanoscience-uddannelsen og et ph.d.-program.     

Baggrunden for beslutningen handler ifølge dekan Birgit Schiøtt primært om iNANOs organisatoriske forhold, men også modenhed af nanoscience som forskningsfelt og størrelsen af iNANO har spillet ind.

”Det har i mange år været drøftet, hvordan organiseringen af nanoscience-aktiviteter skal være, fordi den måde, det har fungeret på, har været dysfunktionel,” siger hun og uddyber:

”Den har været dysfunktionel på den måde, at der ikke har været overensstemmelse mellem, hvem der har ansvaret økonomisk, hvem der sætter strategi, hvilke forskningsfelter der understøttes gennem iNANO og forventninger udefra. Det er den primære grund til, at vi afvikler iNANO som institutlignende center.”

Samtidig peger hun på, at da iNANO blev etableret, var nanoscience som forskningsfelt langt fra så etableret, som det er i dag, og AU var ifølge dekanen progressive i etableringen af iNANO på daværende tidspunkt.

”Men ingen har sagt, at det skulle fungere på institutlignende vilkår for evigt, og det har været ekstremt succesfuldt i at blive indlejret, i dag ligger langt de fleste nanoscience-aktiviteter på institutterne og er ikke forankret i iNANO,” siger hun om baggrunden for, at fakultetsledelsen nu agter at opløse iNANO-organisationen og lægge nanoscience-aktiviteter ud på institutterne.

Hun tilføjer i den forbindelse, at omkring 80 procent af forskerne med tilknytning til iNANO er ansat på institutterne.

Dekanen understreger, at samtlige nanoscience-forskningsaktiviteter fortsætter på stort set uændrede vilkår. Det samme gælder for uddannelsen i nanoscience, som dog fremover vil blive udbudt af Institut for Kemi, hvilket i øvrigt også gør sig gældende for landets anden uddannelse i nanoscience på Københavns Universitet, påpeger dekanen. Dog udfases det selvstændige ph.d.-program i nanoscience. Der vil heller ikke længere være en institutlignende ledelsesfunktion og eget budget, men forskningsmidlerne flyttes med forskerne til institutterne. For omkring 15 medarbejdere betyder beslutningen, at de vil få ny personaleleder og ansættelsessted, men ikke nyt arbejdssted.

”Hverdagen ændrer sig ikke væsentligt for medarbejdere og studerende. Med den nye organisering, vil forskerne fremover have samme kolleger, samme projekter, samme lokaler, samme udstyr og de skal bidrage til de samme uddannelser som hidtil,” siger Birgit Schiøtt.

Ny, interdisciplinær enhed på fakultetsniveau

I forbindelse med at fakultetsledelsen offentliggjorde planen om at afvikle iNANO som institutlignende center, løftede den også sløret for planerne om at oprette en ny enhed på fakultetsniveau for understøttelse af interdisciplinaritet og innovationsfremmende aktiviteter. Men de to ting er ikke direkte forbundet, slår dekanen fast. Der er ikke tale om, at iNANO nedlægges, for at den nye enhed kan oprettes.

”Vi havde taget fat i iNANO’s organisering ligegyldigt hvad,” siger hun.

Årsagen til, at den nye enhed nævnes i forbindelse med afviklingen af iNANO, er for at give medarbejderne et klart signal om, at i’et ikke forsvinder, siger dekanen med reference til den nye enheds interdisciplinære fokus.

”En af de ting, som iNANO har været rigtigt gode til, er at arbejde sammen på tværs af områder, og vi har behov for, at det foldes ud på hele fakultetet, at vi kan understøtte tværfagligt interdisciplinært samarbejde. Vi skal gøre det meget bedre, end hvad vi hidtil har kunnet, det er ikke en kritik af iNANO, men vi skal som fakultet gøre det på en helt anden måde, hvis vi vil fremad her og leve op til omgivelsernes forventninger,” siger dekanen.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med prodekan Ole Bækgaard Nielsen i spidsen, som skal kvalificere idéerne til den nye enhed. Men dekanen fortæller, at der vil blive tale om en ”drivende, understøttende administrativ enhed” uden VIP-personale ansat, som skal understøtte forskergrupper og være bindeled til The Kitchen.

LSU: Ikke klart, hvorfor det er nødvendigt at afvikle

Blandt medarbejdere og studerende på iNANO vækker beslutningen imidlertid ikke genklang. I høringssvaret fra det lokale samarbejdsudvalg (LSU) på iNANO står indledningsvist, at medarbejdere og studerende ikke finder ledelsens argumentation for beslutningen klar:

”Overordnet set er høringen blevet modtaget med nogen forvirring blandt medarbejdere fra de overnævnte grupper og studerende. Dette bunder i et vist omfang i forskellen på afvikling af ”iNANO som institutlignende center” og en opfattelse af et reelt ophør og fragmentering af iNANOs funktioner. For mange har argumentationen for nødvendigheden i at afvikle iNANO ikke været klar, særligt hvis det overordnede mål med fakultetets beslutning er at styrke interdisciplinaritet, innovation og eksternt samarbejde.”

Beslutning kom som et chok for flere medarbejdere

Beslutningen er også kommet som et chok for flere medarbejdere med tilknytning til iNANO – selv medarbejdere, der befinder sig i centerets ledelse, heriblandt Kurt Vesterager Gothelf, der er viceinstitutleder ved iNANO og professor ved Institut for Kemi. Han var vidende om, at der gennem flere år har været drøftelser på fakultetet om iNANOs organisatoriske status og vidste også, at der var nedsat et udvalg, som skulle se på alternative måder at organisere iNANO på. Trods det kom fakultetsledelsens udmeldte beslutning bag på ham.

”Det ligner for mig at se en nedlukning af iNANO, og det havde jeg ikke forventet. Argumentet om, at fordi nanoscience har udviklet sig til et modent felt, behøver det ikke længere understøttelse, holder ikke. For det kan man sige om så mange felter, som er institutter. At beslutningen alene er organisatorisk holder heller ikke, for hvis ikke der er penge, ledelse og repræsentation, så mister man sammenhængskraft og indflydelse,” siger han.

Kurt Vesterager Gothelf er ikke alene om at være stærkt utilfreds med beslutningen, og at medarbejderne alene bliver bedt om høringssvar angående den videre proces. Sammen med otte øvrige professorer med tilknytning til iNANO har han derfor skrevet et åbent brev til fakultetsledelsen. Dekanatet har svaret i en replik.    

”Sammen med mine medunderskrivere er jeg rystet over udfaldet af ledelsens beslutning. Vi havde håbet på en bæredygtig løsning – men i vores øjne ser det ud til, at man vil afvikle iNANO. Vi ønsker at protestere mod beslutningen og ikke kun processen, som høringen alene angår.”

I brevet skriver de ni professorer blandt andet:

”Der er med andre ord ikke reel mulighed for at gøre indsigelse mod den kommende beslutning om afvikling, men kun mod hvordan den skal gennemføres. Det giver indtryk af, at beslutningen reelt allerede er truffet, og at høringsprocessen alene skal legitimere en organisatorisk omstrukturering, som det berørte forskningsmiljø ikke har haft nogen mulighed for at påvirke.”

Åbent brev: Ingen reel mulighed for medarbejdere for at gøre indsigelse mod ledelsens beslutning om at afvikle iNANO

Replik: Nanoscience er modnet og klar til at fortsætte på institutterne

Kritik: Sen involvering af medarbejdere

Om ledelsens høringsstrategi og processen, der har ledt frem til beslutningen, siger fællestillidsrepræsentant for de akademiske medarbejdere på Natural Sciences (VIP og AC-TAP), lektor Olav W. Bertelsen:

”Hvis man er meget bogstavtro, er ledelsen i denne sag alene forpligtet til at høre LSU på iNANO. Her har ledelsen valgt at gå bredere ud i selve høringen.”

Men fællestillidsrepræsentanten mener trods det, at fakultetsledelsen med fordel kunne have involveret bredere i processen, der har ledt frem til beslutningen:

”For eksempel har akademisk råd ikke været inddraget op til beslutningen. Så man kan godt kritisere den lukkethed, der har været omkring processen, der har ført frem til beslutningen, og det er måske også medvirkende til noget af den utilfredshed, vi har set,” siger Olav W. Bertelsen og peger på, at en tidligere involvering af LSU og ledelsesteamet på iNANO også havde givet processen mere troværdighed og legitimitet.

Til kritikken om sen inddragelse af medarbejderside svarer Birgit Schiøtt:

“Jeg forstår godt, at nogle medarbejdere gerne ville have været involveret tidligere, men det er altså svært med sådan en beslutning. Ledelsen på iNANO har været involveret i drøftelserne om iNANOs fremtid i 4-5 år med dekanatet. Drøftelserne har handlet om både iNANOs fremtidige faglige fokus og om iNANOs organisering og relation til institutterne. Drøftelserne var en direkte udløber af evalueringen i 2019. Så ledelsen af iNANO har været i tæt dialog med dekanatet gennem flere år, men uden at vi er kommet nærmere på en bæredygtig strategi, hvor beslutningskraft og dagligt ansvar er forankret ved det sted, hvor faglighed og økonomien findes,” siger Birgit Schiøtt og tilføjer:

”Vi inddrog LSU så snart, fakultetsledelsen havde truffet en beslutning om, hvilken vej, vi gerne ville med iNANO. Det er helt på linje med samarbejdsaftalen. Vi orienterede også den udvidede ledelsesgruppe på iNANO, da beslutningen lå klar.”

På spørgsmålet om, hvorfor ledelsen har valgt alene at sende processen i høring, svarer både dekan Birgit Schiøtt og prodekan Ole Bækgaard Nielsen, at det ikke er kutyme at bringe en ledelsesbeslutning af denne karakter til afstemning i en høring.

”Hvis ikke vi gør, som vi har besluttet, skal vi jo gøre noget andet for at gøre noget ved den dysfunktion, som dekanen tidligere beskrev. Nogle ville sige: luk det, andre vil sige: nej, hold det åbent. Men det er ikke et spørgsmål om ja eller nej, det er et spørgsmål om at vælge en løsning ud af flere mulige. Man kan simpelthen ikke sende sådan en beslutning til afstemning,” siger Ole Bækgaard Nielsen.

Birgit Schiøtt henviser også til, at drøftelsen om iNANOs organisation har kørt gennem mange år med dekanat i dialog med iNANOs ledelse, og senest i fakultetsledelsen siden efteråret 2024, hvor en arbejdsgruppe har udarbejdet analyser af de mulige organiseringsformer for nanoscience.

”Jeg ved, at det også har været drøftet blandt nogle af medarbejderne på iNANO, konkret hvor og hvordan ved jeg ikke, for det har ligget hos iNANO.”  

Hun pointerer desuden, at grunden til, at processen skal i høring, er, at nogle medarbejdere får ny personaleledelse og organisatorisk ophæng. Hun fremhæver i den forbindelse, at høringen har inddraget flere parter, end ledelsen i udgangspunktet har pligt til i kraft af samarbejdsaftalen.

”Vi har valgt også at inddrage LSU på stakeholder-institutter – altså de institutter, der har været med fra starten og er økonomisk involverede og skal modtage medarbejderne – samt fakultetssamarbejdsudvalget og det akademiske råd på Natural Sciences, hvor også de studerende er repræsenteret. Så vi har lavet en mere involverende høring, end vi har pligt til, fordi vi netop ønsker at få en god proces,” siger hun.

”Og så har vi i dekanatet efterfølgende deltaget i flere møder med både medarbejdere og studerende for at svare på deres spørgsmål og bekymringer,” siger Birgit Schiøtt.

Klemt mellem institutter?

Blandt flere af de tekniske og administrative medarbejdere vækker den varslede beslutning også bekymring. Det fortæller Lise Refstrup Linneberg Pedersen, der er specialkonsulent i iNANOs sekretariat og tillidsrepræsentant for TAP’er med akademisk baggrund.

For de administrative TAP’er gælder, at de enten vil få nye opgaver i den kommende interdisciplinære fakultetsenhed eller i et institutsekretariat. Projektansatte TAP’er og tekniske TAP’er vil som udgangspunkt få deres ansættelse overført til det samme institut som den forsker, der leder det projekt, de er ansat på. Dermed vil de fleste administrative medarbejdere få ny ledelse. Men hvor og hvordan er endnu ikke endeligt afklaret.

”Det er ikke ligegyldigt, hvor man har sit organisatoriske ophæng, man får en ny leder, måske en ny opgaveportefølje og kan blive en brik i et nyt puslespil. Især blandt AC-TAP’er hører jeg bekymring, som går på, at situationen i øjeblikket er præget af mange ubekendte,” Lise Refstrup Linneberg Pedersen.

Den kommende organisatoriske opsplitning mellem flere institutter, giver også flere medarbejdere anledning til bekymring om, hvorvidt der bliver mere bureaukrati, når økonomien splittes ud på flere institutter, fortæller hun:

”Nogle er bekymrede for at blive klemt mellem flere institutters interesser,” siger hun.

Bekymring hos studerende og ph.d.-studerende

Blandt ph.d.-studerende og studerende giver beslutningen om at afvikle iNANO også bekymring og usikkerhed. Mathias Rod Skovvang Nielsen og David Vu Bui læser begge på kandidaten i nanoscience, og David Vu Bui er kommende ph.d.-studerende.

De studerende er tilfredse med ledelsens udmelding om, at nanoscience-uddannelsen fortsætter, men de er usikre på, hvilken betydning det får, at den fremover vil ligge på Institut for Kemi.

”Kan vi stole på, at der ikke sker ændringer med uddannelsen, når vi overgår til kemi. Og hvem vil tage sig af at markedsføre uddannelsen, når det ikke længere ligger hos iNANO?” spørger Mathias Rod Skovvang Nielsen med henvisning til, at nanoscience ikke er en stor uddannelse.

80 studerende søgte sidste år ind på uddannelsen, heraf blev 30 studerende tilbudt en plads, hvilket er en stigning på 30 procent i forhold til året før. I perioden 2020-2022 har optaget ligget på 16-17 studerende.

De to studerende, som begge har været involverede i studenterforeningen Nanorama, er dog i særdeleshed bekymrede for, at det helt særlige miljø på iNANO risikerer at gå tabt, når centeret afvikles. I dag oplever de studerende et meget nært miljø, hvor de kender hinanden på tværs af årgange og har tæt samspil med både ph.d.-studerende og forskere. Og de oplever en administration, der er tæt på dem i dagligdagen og bakker op om deres arrangementer, både fredagsbarer og faglige aktiviteter på iNANO:

”Hvordan vil mulighederne være for fremtidig brug af iNANO-huset, når vi overgår til kemis administration? Hvilke muligheder vil der fremadrettet være for at kunne trække på administrationen i forhold til afvikling af sociale arrangementer for studerende og ph.d.-studerende. Vil vi blive prioriteret på samme måde som tidligere?” spørger David Vu Bui.

Til den bekymring for uddannelsens fremtid og studiemiljøet, de studerende giver udtryk for, svarer dekanen:

”At nogle af de studerende udtrykker bekymring for uddannelsens fremtid efter overgangen til tilknytning til Kemi er et klart tegn på et stærkt studiemiljø. Det skal vi naturligvis fastholde. Vi har holdt flere møder med de studerende, og vi har en stærk intention om at bevare alt det, der fungerer og styrke studiemiljøet endnu mere. Vi har flere små uddannelser på fakultetet og gør meget for skabe gode rammer og sikre god kommunikation til potentielt kommende studerende” siger Birgit Schiøtt.

Malthe Kjær Bendtsen er ph.d.-studerende ved iNANO og ph.d.-repræsentant i ph.d.-udvalget på Natural Sciences. Han påpeger, at de ph.d.-studerende kun i meget lille omfang er blevet involveret i høringen. Eneste høringspart, der involverer ph.d.-studerende, er det akademiske råd, hvor der sidder to ph.d.-studerende, men ingen fra nanoscience.  

”Vi føler os overset, idet vi ikke er inviteret til at give et høringssvar,” siger han.

Han oplyser, at prodekan Ole Bækgaard Nielsen dog har modtaget de ph.d.-studerendes høringssvar, og at det også blev vedlagt som bilag til LSU iNANOs høringssvar.

Blandt de ph.d.-studerende har det givet en del usikkerhed, at ph.d.-programmet lukkes, forklarer han.

”Hvordan vil allerede indskrevne ph.d.-studerende blive fordelt efter afviklingen af iNANO, hvilken titel får man, når man ikke længere kan blive ph.d. i nanoscience. Det er oplyst, at man som ph.d.-studerende følger sin forskningsleder. Det kan forekomme paradoksalt, at en interdisciplinær gruppe på den måde skal vælge én disciplin,” siger han med henvisning til at forskningsgrupperne på nanoscience tit favner flere faglige discipliner.

Dekan Birgit Schiøtt forklarer, at der endnu ikke er taget stilling til det organisatoriske tilhørsforhold for allerede indskrevne ph.d.-studerende.

”Det er noget af det, vi gerne vil have input til i høringen. Men hensigten er, at ph.d.-studerende fremover vil blive optaget på andre programmer.”

Ole Bækgaard Nielsen supplerer:

”Der er ikke noget, der ændrer sig for de indskrevne ph.d.-studerende; deres projekt er uændret, deres vejleder er uændret og det samme gælder for deres arbejdssted, samarbejdspartnere og kurser og titlen på deres bevis.”

Han fortsætter:

”Vi anerkender, at der kan være noget på spil i forhold til identitet, men det at man er interdisciplinær – det kan man være på alle vores ph.d.-programmer, det er ikke specielt for nanoscience.”

Den endelige beslutning vedrørende proces for afvikling af iNANOs institutlignende status træffes i september. Afviklingen skal være afsluttet per 31. december 2026.