Årets studentertaler: Det er reelle værdier og ikke tomme buzzwords, der bidrager til et meningsfuldt læringsmiljø

Talen blev afholdt ved Aarhus Universitets årsfest fredag 12. september 2025.

Ærede departementschef, rektor, borgmester, bestyrelsesformand, prorektor, bestyrelsesmedlemmer, dekaner, prodekaner, rådsformænd, rådsmedlemmer, doktorer, professorer, lektorer, ph.d.-studerende, studerende og øvrige højagtede gæster.

Det må være muligt “at arbejde under de aandelige og materielle Vilkaar, der er nødvendige for at
videnskabelig Forskning og Undervisning kan trives”. 

Sådan sagde den aftrædende rektor Andreas Blinkenberg i 1940, blot 16 dage efter, at tyskerne havde besat Danmark.
Det var en usikker tid, og truslen mod landet og universitetet var ganske håndgribelig. Netop derfor valgte mange studerende og undervisere at sætte livet på spil for et frit Danmark og for den frie forskning. Blandt dem var min fagfælle Franz Blatt, som slap med en såkaldt professorarrest, mens andre mistede livet i modstandsarbejdet.

AU's bestyrelsesformand og rektor takkede politikere ved årsfesten, men kom også med bønner

Hverken universitetet eller de studerende står det samme sted, hvor de gjorde den gang. Dog stræber vi stadig i dag efter at sikre gunstige vilkår for vores virke på universitetet, og med det nye semester i gang tilføjer vi endnu et kapitel til vores fælles historie.

Ærgerligt at virksomhedsbegreber vinder indpas på universitetet

I Akademisk Råd på Arts har vi allerede taget hul på det nye kapitel. På vores møde for to uger siden diskuterede vi ideer til konkrete indsatser, der kan bringe os nærmere universitetets målsætninger i 2030-strategien. Vi talte om de nye kandidatuddannelser, universitetets didaktiske profilering og erhvervssamarbejder. Her blev der givet udtryk for en ærgrelse over, at diskussionen ofte styres af en terminologi gennemsyret af virksomhedsbegreber som ‘brugergrupper’, ‘innovation’, ‘erhvervssatsninger’ og ‘kompetencer’.

Jeg deler denne ærgrelse og må desværre konstatere, at det er hverdagens virkelighed på universitetet. Aarhus Universitet har jo været i konstant forandring siden sin oprettelse, både åndeligt og organisatorisk, men denne virksomhedsovertagelse tog først rigtig fart, da professorvældet blev afløst af et mere professionaliseringsorienteret styre med tilføjelsen af direktører og et væld af mellemledere. Men i samme periode, altså fra 1960'erne til 1970'erne, skete der også en anden stor forandring: De studerende blev strukturelt anerkendt som aktører, der havde aktier i universitetets virke. Eller det var i hvert fald, hvad der blev lovet.

Som studerende er vi jo ikke længere passive modtagere af viden, ligesom elever er, men aktive medspillere i uddannelsesprocessen. Og med denne anerkendelse skulle vi også behandles herefter.

Dette løfte fra politikere og institutionsledere var en milepæl, der indførte en ny dynamik mellem studerende og institutionen. Som studerende er vi jo ikke længere passive modtagere af viden, ligesom elever er, men aktive medspillere i uddannelsesprocessen. Og med denne anerkendelse skulle vi også behandles herefter. Alligevel ser vi, hvordan denne oprindelige vision ofte overskygges af en markedsdrevet tilgang, hvor uddannelse ses som en vare, der skal sælges til de studerende, som så videresælges – færdiguddannet – til erhvervslivet som det egentlige produkt. Ja, selv kursusevalueringerne har fået karakter af brugerundersøgelser.

STUDENTERTALE: Elev eller studerende? Hvorfor er det vigtigt, hvad vi kalder os?

Det rejser spørgsmålet om, hvordan – eller rettere hvorvidt – vi kan fastholde den akademiske selvstændighed og integritet, mens vi imødekommer samfundets krav. Det er noget, vi som universitet må forholde os til sammen – studerende, undervisere og ledelse. 

Tomme buzzwords 

Derfor er det også på tide, at vores retorik afspejler denne realitet. Vi bør overveje, om udtryk som
 ‘studenterinddragelse’ er forældede, og om de bør erstattes af mere tidssvarende begreber, der anerkender de studerende som en central del af Aarhus Universitet – ikke blot som nogen, der lejlighedsvis skal inddrages
gennem evalueringer.

Vi har også brug for at definere, hvad vi mener med ‘innovation’ og ‘kompetencer’, på ny, så disse ikke blot bliver tomme buzzwords, men reelle værdier, der bidrager til et meningsfuldt læringsmiljø. Vi må stræbe efter
en universitetskultur, der værdsætter kritisk tænkning, kreativitet og tværfagligt samarbejde som centrale elementer i vores virke. En kultur, hvor studerende og undervisere har de rette vilkår til side om side at stræbe mod det formål, som universitetet som vidensinstitution har haft fra starten: Sŏlĭdum pĕtĭt in profundis (Aarhus Universitets motto, som oversat fra latin betyder ‘søger i dybet den faste grund’, red.).

Årets studentertaler: "Foreningsliv er en del af svaret på den folkesygdom, som mistrivsel er blandt unge"

Vi skal værne om rødderne og turde skære visne grene af

Kun ved at holde fast i vore rødder, som står støt trods tidens skiftende tendenser, kan vi sikre, at Aarhus Universitet forbliver en institution, hvor både viden og mennesker kan blomstre. Især i disse tider, hvor "de aandelige og materielle vilkaar" trænges af besparelser, dimensioneringer og et væld af reformer, har vi en fælles forpligtelse til at pleje videnskabernes træ – det træ, som Olaf Stæhr-Nielsen sørgede for, var det første, man så – lige over indgangen – når man kom ind i den nye hovedbygning.

Vi skal værne om de nye skud og om nødvendigt skære visne grene af. Vi må dog huske, at uden rødderne godt plantet i den faste grund, vil træet ikke kunne modstå tidernes storme

Vi skal værne om de nye skud og om nødvendigt skære visne grene af. Vi må dog huske, at uden rødderne godt plantet i den faste grund, vil træet ikke kunne modstå tidernes storme, som det har gjort indtil nu.

Den frie forskning, universitetet som et fristed for fri og kritisk tænkning var det, man drømte om, da universitetet blev grundlagt – og som mange gav deres liv for under besættelsen. Universitetet skal afspejle sin beskaffenhed som en demokratisk grundsten med lige indflydelse for både ansatte og studerende, og det skal fungere som et korrektiv til markedskræfter og halve sandheder. Det er noget, vi fortsat vi fortsat skal kæmpe for – sammen.

Bálint Márk Sosovics er medlem af Artsrådet og Akademisk Råd på Arts.