AU's bestyrelsesformand og rektor takkede politikere ved årsfesten, men kom også med bønner

Imens hundredvis af studerende på Aarhus Universitet fredag var til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag i Universitetsparken, var der højtidelighed i Aulaen, hvor årsfesten på AU blev afholdt. Og særligt de studerende var da også i centrum for bestyrelsesformand for Aarhus Universitet Birgitte Nauntofte, som blandt andre talte til årsfesten.

”Ungdommen er måske ikke helt så fremtræden lige præcis her i Aulaen i dag, men man skal trods alt ikke længere ud end Universitetsparken – skønt det regner lige nu – hvor jeg tror, vi kan finde de unge lige nu, for der fejrer de årsfesten på deres måde med idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar. De unge er også dem, der har lagt os mest på sinde i arbejdet med Aarhus Universitets strategi 2030,” lød det fra Birgitte Nauntofte, der takkede alle involverede i arbejdet med strategien. 

Det er en strategi, der vil føre AU til next level, som hun beskrev det. 

Noget mindre positivt er kandidatreformen, som er udfordrende, pointerede bestyrelsesformanden. Ligesom udviklingen af strategien har krævet meget arbejde, har masser af medarbejdere og studerende måttet dedikere deres tid til reformen. 

”Det er svært ikke at fremhæve kandidatreformen, for den har betydet rigtig meget i årets gang. Rigtig mange mennesker her på universitetet har brugt rigtig mange timer på det arbejde. Og jeg vil ikke lyve – det har ikke været optimalt at udvikle nye universitetsuddannelser,” sagde Birgitte Nauntofte og forklarede, at udfordringen er, at regeringens mål med reformen er provenu og arbejdsudbud. 

Fremtidens studerende skal have en uddannelse af høj kvalitet, uanset hvilket kandidatformat, de vælger, lød det fra Birgitte Nauntofte. 

Den alvorlige mine blev brudt, da bestyrelsesformanden kom til at sige KU i stedet for AU. Det var et freudian slip, påpegede hun til højlydte grin fra publikum. 

Nauntofte krydser fingre for flere basismidler

Birgitte Nauntofte takkede politikerne for, at basismidlerne til universiteterne fik et løft i 2025, men samtidig krydser bestyrelsesformanden fingre for, at basismidlerne også forhøjes de kommende år, lod hun vide. 

”Tillad mig lige her at minde om, at AU er det universitet i Danmark, der får færrest basismidler per ansat forsker, og vi er det universitet, der hjemtager flest eksterne midler i forhold til de basismidler, vi får tildelt. Husk på det,” lød det fra Birgitte Nauntofte. 

Da bestyrelsesformanden i sin tale rettede blikket mod forskningen, havde hun ikke glemt statsminister Mette Frederiksens (S) møde med de studerende i Aulaen i marts i år til en alvorstung debat om sikkerhedspolitik. Her svarede statsministeren en studerende, der var bekymret for, om viden blev glemt, da statsministeren til forsvarschefen havde sagt ”køb, køb, køb.” Fra Mette Frederiksen lød det, at ”hvis jeg nu sagde ’analyse, analyse, analyse’, så skulle du være bekymret, fordi så når du at tale russisk på et tidspunkt i dit liv”. Birgitte Nauntofte havde i den sammenhæng et budskab. 

”Jeg vil æde en gammel hat på, at der sidder forskere også her på AU, som allerede er i gang med at skabe den viden, der vil være brug for i fremtiden. Så jeg vil sige til jer – og statsministeren – forsk, forsk, forsk,” sagde Birgitte Nauntofte. 

Ris og ros til minister

Også fra rektor Brian Bech Nielsen var der både ris og ros til regeringen. Der var ros til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), selv om rektoren påpegede, at det rigtig nok var en ”noget mindre udviklet tradition.”

”Jeg oplever en uddannelses- og forskningsminister, som taler og agerer med respekt for vores sektor med stor veneration. Jeg vil også gerne kvittere for universiteternes basismidler sidste år – nu har vi så selvfølgelig fået håb og forventning om, at forhøjelsen om ganske kort tid vil fortsætte. Og så tjener det ministeren til ære, at hun går i brechen for sprogfagene. Humaniora er alt for længe blevet omtalt som et problem. Vores samfund og os som individer har brug for humaniora,” lød det fra rektoren. 

Men der var også en enkelt bøn til ministeren og hendes kollegaer.

”Og ja, jeg ved godt, det ikke overalt er velset at stå på et universitet og bede bønner, men lad nu det ligge. Hvis man ser på andelen af dimittender, der er i beskæftigelse her i Danmark fem år efter dimission, så ligger AU helt i top. Hvorfor skal AU så leve med at have den laveste andel af engelsksprogede pladser til studerende fra de øvrige EU-lande,” lød det fra Brian Bech Nielsen. 

AU er klar til at tage imod de internationale studerende, som også erhvervslivet vest for Storebælt har brug for, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. 

”Når det gælder internationale studerende, er Aarhus Universitet blevet forfordelt i ordets oprindelige betydning (få mindre end andre, red.). Tiden er kommet til at forfordele os i ordets nye betydning (få mere end andre, red.),” sagde rektoren og blev mødt af grin fra salen. 

Medarbejdere og studerende med ild i øjnene 

Brian Bech Nielsen beskrev også universitetets stolthed over ”udlåningen” af universitetets lokaler til den officielle åbning af det danske EU-formandskab. 

”Det var en glæde og en stor ære. Det var en flot dag, og rigtig mange af Aarhus Universitets medarbejdere har en stor del af æren herfor,” sagde rektoren. 

Desuden takkede han medarbejdere og studerende for deres indsats og den ”energi og begejstring de altid udviser”.

”Uden medarbejdere og studerende med ild i øjnene og nysgerrighed i sjælen, så er vi jo ingenting,” sagde Brian Bech Nielsen. 

Studentertaler: “Uddannelse bliver set som en vare, der skal sælges”

Traditionen tro giver årsfesten også plads til en studerende på talerstolen. Årets studentertaler var Bálint Márk Sosovicska, der er kandidatstuderende i klassisk filologi. 

Han påpegede, at flere medlemmer af Akademisk Råd på Arts er ærgerlige over, at diskussionen om for eksempel de nye kandidatuddannelser, universitetets didaktiske profilering og erhvervssamarbejde, ”ofte styres af en terminologi gennemsyret af virksomhedsbegreber.” Uddannelse bliver set som en vare, der skal sælges til de studerende, som så videresælges færdiguddannede til erhvervslivet, lød det fra Bálint Márk Sosovicska.

”Vi bør overveje, om udtryk som studenterinddragelse er forældet, og om det bør blive erstattet med mere tidssvarende begreber, der anerkender de studerende som en central del af Aarhus Universitet. Ikke blot som nogen, der lejlighedsvist skal inddrages gennem evaluering. Vi har også brug for at definere, hvad vi mener med innovation og kompetencer på ny. Så de ikke bliver tomme buzzwords,” lød det fra studentertaleren. 

Tidligere Novo Nordisk-direktør er årets æresalumne

Årets æresalumne på Aarhus Universitet er Lars Fruergaard Jørgensen, der for få måneder siden stoppede som administrerende direktør for Novo Nordisk. Lars Fruergaard Jørgensen er uddannet cand.merc. fra det, der dengang hed Handelshøjskolen i Aarhus i 1991. 

Fra talerstolen takkede den tidligere Novo Nordisk-direktør for æresalumneprisen, som han betragter som en stor ære. Uddannelsen skabte grundlaget for hans virke, og i sin tid på universitetet mødte han undervisere med unikke og inspirerende tilgange til det at være underviser, forklarede Lars Fruergaard Jørgensen. Han fik også plads til at nævne fredagsbaren på Aarhus BSS, Klubben.

”Det er stadigvæk den mest attraktive kælder, jeg har været i,” sagde Lars Fruergaard Jørgensen. 

Prisen som æresalumne gives til en person, der er uddannet fra AU, og som gennem sit virke har bidraget særligt til det nationale eller internationale samfund og har skabt positiv opmærksomhed om sit fagfelt og universitetet. 

Priser til forskere og legater til studerende 

Else Kai Sass-prisen, der gives til en forsker, som bringer viden fra AU ud i samfundet, og som har gjort sig særligt positivt bemærket inden for forskningsformidling, gik i år til professor i økonomi på Institut for Økonomi Michael Svarer. Prisen modtag han for sit ”mangeårige arbejde med at gøre økonomi tilgængelig for almindelige danskere, politikere og erhvervsliv.”

Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris gik til lærestolsprofessor Henrik Toft Sørensen fra Institut for Klinisk Medicin - Klinisk Epidemiologisk Afdeling, som også gav en festforelæsning til årsfesten. Prisen betegnes af AU som en af Danmarks ældste og mest prestigefulde videnskabspriser. 

Desuden modtog fem studerende Dronning Margrethe II’s rejselegat, undervisningsprisen blev uddelt og årets fem æresdoktorer blev præsenteret, som Omnibus tidligere har skrevet om.