Studiemiljøet på AU diskuteres løbende i de lokale studienævn, uddannelsesnævn og akademiske råd – og også i universitetets Uddannelsesudvalg. I de førstnævnte fora sidder de studerende med ved mødebordet. Men det er ikke tilfældet i Aarhus Universitets Uddannelsesudvalg, der beskæftiger sig med både faglige spørgsmål og rammebetingelser, som går på tværs af AU’s fem fakulteter i uddannelsesrelaterede spørgsmål.

Derfor nedsætter universitetet fra nytår et permanent studiemiljøråd, hvor hvert fakultet er repræsenteret med 2 studerende og 1 ledelsesrepræsentant. Derudover vil 4 administrative medarbejdere få plads i rådet. Forperson for rådet er prorektor Berit Eika.

I kommissoriet for studiemiljørådet kan man læse, at ”Uddannelsesudvalget med etablering af et studiemiljøråd [ønsker] at etablere bedre muligheder for inddragelse af de studerende i tværgående, universitetsbrede problemstillinger relateret til studiemiljøet”.

Rådet vil være rådgivende og har til formål at kvalificere AU’s fælles arbejde med studiemiljø, både når det gælder det fysiske, psykiske, æstetiske og digitale studiemiljø. Blandt rådets konkrete opgaver er at komme med forslag til tværgående indsatser, der kan forbedre de digitale services og de fysiske rammer på AU’s campusser. Og at følge op på relevante undersøgelser, som belyser det psykiske studiemiljø, og på den baggrund foreslå indsatser. Rådet skal også rådgive Uddannelsesudvalget og administrationen om, hvordan konflikter og krænkelsessager kan forebygges. Det vil desuden få en rolle i forhold til udviklingen af studiestarten på AU.

En tænketank

En af rådets første opgaver bliver at forholde sig til resultaterne af Danmarks Studieundersøgelse, som studerende netop er blevet bedt om at besvare. Og det er den perfekte affyringsrampe for det nye råd, udtaler Berit Eika i en nyhed fra AU, hvor hun beskriver rådet som en tænketank:

”Det rammer fuldstændigt plet, i forhold til hvad vi gerne vil med Studiemiljørådet. Det er klart, at studienævnene stadig skal forholde sig til besvarelserne fra de enkelte miljøer, men der vil også være problemstillinger og tendenser, som tegner sig på tværs, og hvor vi kan have brug for at løfte i større flok. Her tror jeg, vi vil få stor gavn af en fælles tænketank, der kan kigge på det store perspektiv”.

Studenterrådet: brug for at udveksle erfaringer på tværs

Studenterrådet er blandt dem, der har peget på behovet for et organ, som på tværs af AU’s fakulteter kan samle og udveksle erfaringer og idéer. Ikke som erstatning for det lokale arbejde med at udvikle studiemiljøet, men som et supplement til det. Og ikke mindst med studerende ved mødebordet.

Studenterrådets forperson Jeanette Kusk er derfor glad for, at et sådant råd nu ser dagens lys.

”Baggrunden for, at vi har ønsket et sådant råd eller nævn er, at man nogle steder er rigtigt gode til studiemiljø, mens det halter andre steder. I det nye råd kan vi udveksle erfaringer og udvikle idéer på tværs. Man vil nok se, at det, der er et problem ét sted, også er et problem andre steder. Og så kan vi udvikle fælles løsninger på de problemer.”

Ingen beslutningskompetence

For Studenterrådet er det også vigtigt, at rådet ikke blot er midlertidigt, men at det kommer til at arbejde kontinuerligt og dermed også strategisk med at udvikle studiemiljøet på AU. Studenterrådet havde dog gerne set, at rådet havde beslutningskompetence frem for kun at være et rådgivende organ, pointerer Jeanette Kusk.

Studenterrådets forperson peger på, at det nye studiemiljøråd er særligt relevant i en tid, hvor Aarhus Universitet er i færd med at udvikle nye campusser både i Viborg og i Universitetsbyen i Aarhus. Samtidig kan det også bidrage til at udvikle foreningslivet på universitetet, som ifølge Jeanette Kusk spiller en stor rolle for det psykiske og sociale studiemiljø – og dermed for studerendes trivsel.

”De sociale fællesskaber og følelsen af at høre sammen har betydning for måden, vi opfører os over for hinanden på.”

Hun kan derfor godt få øje på, at det nye studiemiljøråd kan spille en rolle i forhold til at foreslå initiativer, der kan være med til at forebygge krænkelser, chikane eller mobning.

”Det er klart, at det ikke er det samme som den whistleblowerordning eller den studenterombudsmand, vi også har foreslået. Men det er et skridt på vejen,” siger hun.

Adspurgt, hvordan de studerende konkret vil mærke effekten af det nye råd, svarer hun:

”Det kommer nok til at tage noget tid. Der vil være brug for at bruge noget tid på at analysere og blive klogere på, hvad der sker på studiemiljøområdet rundt om på AU, før man sætter noget konkret i søen, som de studerende kan mærke.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel