Samtlige studerende og ansatte på Malmø Universitet blev mandag bedt om at arbejde hjemmefra, fordi universitetet ugen forinden havde modtaget en alvorlig trussel på mail, som specifikt gjaldt den 8. januar. Hvad truslen nærmere gik ud på, har universitetsledelsen valgt ikke at offentliggøre. Og tirsdag var studerende og ansatte igen tilbage på universitetet, dog under forhøjet sikkerhedsniveau. Ledelsen vil nu evaluere universitetets beredskab som følge af hændelsen.

Evakuering skal ind på rygraden

Den situation har ledelsen på Aarhus Universitet også stået i indtil flere gange. I oktober 2012 modtog Aarhus BSS på Fuglesangs Allé en bombetrussel, som dog heldigvis forblev ved truslen. 17. december samme år indtelefonerede en studerende endnu en bombetrussel rettet mod Aarhus BSS på Fuglesangs Allé, som atter viste sig at være en tom trussel. Og 4. marts 2013 var det afdelingen på Tåsingegade, der modtog et trusselsbrev.

Senest har universitetsledelsen i efteråret drøftet AU’s beredskab, dog ikke på baggrund af en specifik hændelse, understreger AU’s beredskabskoordinator Anders Kragh Moestrup.

”Ledelsen besluttede i den forbindelse blandt andet, at alle afdelinger skal afholde evakueringsøvelser én gang om året,” fortæller han.

Hvor der førhen samlet set har været holdt omkring fem evakueringsøvelser om året, er antallet de seneste to år hævet til cirka 40 øvelser.

”På AU har vi mange forskellige aktiviteter, og der er særligt fokus på risikoområder såsom dyrestalde, laboratorier med radioaktivt materiale, kemikalielagre og områder, hvor der færdes mange mennesker,” fortæller Anders Kragh Moestrup.

Terrorsikring på AU

AU’s beredskab retter sig både mod brand, ulykker, trusler, mistænkelige genstande og amokhandlinger som voldshandlinger, skudepisoder og terror.

LÆS OGSÅ: Ring 112 – og dernæst 87 15 16 17

PET vurderer terrortruslen mod Danmark til at være ’alvorlig’. Og derfor er terrorsikring et emne, som AU gennem de senere år har beskæftiget sig mere og mere med, bekræfter Anders Kragh Moestrup.

”Særligt i forhold til større arrangementer, hvor mange mennesker samles, er der blevet strammet op på procedurerne de seneste år,” fortæller Anders Kragh Moestrup.

Det gælder blandt andet, når der holdes Kapsejlads og Danmarks Største Fredagsbar, hvor tusindvis af studerende stimler sammen i Universitetsparken. For eksempel blev vejene ind i Universitetsparken på politiets anmodning blokeret af tonstunge betonpiller og lastbiler ved Kapsejladsen i sommer.

Og i forbindelse med store, internationale konferencer som MatchPoints har universitetet fået fremstillet introer til brug i auditorier, så gæster, der ikke til daglig færdes på AU, kan blive briefet om sikkerhedsprocedurerne.

Metaldetektorer og sikkerhedstjek er ikke på tale

Mens det på flere amerikanske universiteter er normalt med både metaldetektorer og sikkerhedstjek, er der ikke planer om at indføre lignende tiltag på AU, fastslår Anders Kragh Moestrup. 

”Især udenlandske gæster kan undre sig over, at der ikke er mere sikkerhed på AU,” fortæller Anders Kragh Moestrup og fortsætter: 

”Men det er en balance mellem at skabe tryghed uden at gøre universitetets studerende og ansatte bange. AU’s beredskab skal være tryghedsskabende. Som studerende og ansat på universitetet skal man have vished for, at der er tænkt på sikkerheden og på procedurerne, så universitetet er et trygt sted at færdes. Og vi vurderer, at større sikkerhedstjek i det daglige ikke er nødvendige, og at det nærmere vil være med til at gøre studerende og ansatte utrygge i dagligdagen,” siger Anders Kragh Moestrup.

Forskel på sikkerhedsniveauet på AU

Det er også et mål at ensarte sikkerhedsprocedurerne på tværs af organisationen, dog med blik for de enkelte enheders risikovurderinger. Men på trods af det kan nogle føle sig mere sikre end andre. For sikkerhedsniveauet varierer fra bygning til bygning.

LÆS OGSÅ: Beep. Beep. Beep. Forlad venligst bygningen!

”Det skyldes, at de godkendelser, som blandt andet regulerer sikkerhedsniveauet i en bygning, gælder fra ibrugtagning til al evighed. Så i de af AU’s bygninger, der for eksempel er taget i brug i 1930’erne, gælder der ikke samme sikkerhedsniveau som i nye bygninger, hvor der blandt andet skal være talevarslingsanlæg,” fortæller Anders Kragh Moestrup.

At man ikke blot installerer talevarsling i alle AU’s bygninger, skyldes, at det er meget dyrt og ikke lige nødvendigt alle steder, forklarer Anders Kragh Moestrup.

Han understreger, at alle bygninger overholder gældende lovkrav, og at der er installeret talevarsling i flere af de ældre bygninger, hvor der færdes mange mennesker dagligt.

Trusler mod AU  – og Danmarkshistoriens eneste skoleskyderi

5. april 1994: Danmarkshistoriens eneste skoleskyderi fandt sted på Aarhus Universitet. En 35-årig mandlig studerende skød og dræbte to studerende og sårede to, inden han til sidst skød sig selv. 

26. oktober 2012: Bombetrussel mod Aarhus BSS på Fuglesangs Allé i Aarhus. 2.000 studerende og ansatte blev evakueret, og flere eksamener blev aflyst, inden truslen viste sig at være tom. Ingen blev anholdt.

17. december 2012: Bombetrussel mod Aarhus BSS på Fuglesangs Allé. Igen måtte studerende og ansatte evakueres, og eksamener aflyses, inden politiet kunne konstatere, at der igen var tale om en tom trussel. Tre studerende blev tiltalt, to af dem blev i byretten idømt henholdsvis 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste samt 20 dages betinget fængsels og 30 timers samfundstjeneste. Den sidste studerende blev frikendt. Statsadvokaten ankede dommene. Dommerne i landsretten valgte at stadfæste dommene over de to studerende, der også var blevet dømt i byretten. Derimod blev den tredje studerende, der blev frikendt i byretten, idømt 20 dages betinget fængsel i landsretten.

4. marts 2013: Trusselsbrev rettet mod AU’s afdeling på Tåsingegade. Truslen viste sig at være tom, men forinden blev større veje spærret, og adskillige bygninger rømmet. En person blev anholdt og sigtet, men det blev vurderet, at der ikke var beviser nok til at få vedkommende dømt.