Ane Halsboe-Jørgensen er ny minister for uddannelse og forskning
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer i dag sin nye regering, herunder den nye uddannelses- og forskningsminister, som er Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Ane Halsboe-Jørgensen er Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister. Den 36-årige socialdemokrat blev valgt til Folketinget første gang i 2011 og er medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppes ledelse og partiets børneordfører.
LÆS OGSÅ: Hvad vil den nye regering på uddannelses- og forskningsområdet?
Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister er oprindeligt fra Nordjylland, født i Fjerritslev. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2009 og har arbejdet som konsulent i LO frem til 2011, hvor hun blev valgt til Folketinget.
LÆS OGSÅ: Så siger vi lige goddag til den 6. minister på 5 år
Ane Halsboe-Jørgensen afløser Tommy Ahlers (V) og bliver den sjette uddannelses- og forskningsminister i rækken på fem år.