Hvad vil den nye regering på uddannelses- og forskningsområdet?

De fire partier, der har peget på en socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen som statsminister, indgik tirsdag aften en såkaldt ’politisk forståelse’ under overskriften ’Retfærdig retning for Danmark’. En aftale, som forpligter den nye regering til at tage en række initiativer.  

Når det gælder uddannelses- og forskningsområdet, bruger de fire partier klart flest ord på uddannelsesdelen. Det er også her, partierne bliver mest konkrete. Allerede på side 1 slår aftaleparterne fast, at 'Vi skal satse på uddannelse.' 

LÆS OGSÅ: Ane Halsboe-Jørgensen er ny minister for uddannelse og forskning

Væk med 2 procents-besparelserne på uddannelse

Aftalen pålægger regeringen at fremlægge forslag om at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag og dermed stoppe de årlige nedskæringer på to procent på uddannelsesområdet. 

LÆS OGSÅ: Så siger vi lige goddag til den 6. minister på 5 år

Lars Løkke Rasmussens daværende regering besluttede i 2015 at udbrede omprioriteringsbidraget til også at omfatte uddannelsesinstitutioner. Det betød, at uddannelsesinstitutionerne skulle spare to procent hvert år, hvilket siden har givet universitetsledelserne panderynker. Under valgkampen lovede Venstre dog også at sætte en stopper for omprioriteringsbidraget på uddannelserne. 

Væk med uddannelsesloftet

Aftalepartierne vil også arbejde for at styrke fleksibiliteten for unge under uddannelse ved at tage initiativ til en meritreform. Hvad den konkret skal bestå i, står der imidlertid ikke noget om.  

Regeringen vil også afskaffe uddannelsesloftet, som Socialdemokratiet ellers selv var med til at vedtage i Folketinget i 2016. Uddannelsesloftet betyder, at man ikke kan tage en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau end den uddannelse, man allerede har. Aftalen om uddannelsesloftet blev justeret i 2017, så det blev muligt at tage en uddannelse på samme eller lavere niveau efter seks år. Men selv med denne justering begrænser uddannelsesloftet studerendes muligheder for at skifte spor og fortryde et uddannelsesvalg. Og Mette Frederiksen meldte da også i 2018 ud, at hun ville afskaffe uddannelsesloftet. 

Opgør med 'præstationskulturen'

Afskaffelsen af uddannelsesloftet er en af de knapper, som regeringen vil skrue på for at fremme børn og unges trivsel og gøre op med præstationskulturen. Derudover vil regeringen gennemgå uddannelsessystemet og lave en vurdering af, om der skal skrues på andre knapper såsom ændring af karakterskalaen og prøveformer. Endelig skal evalueringen af optagesystemet gøres færdig. 

Derudover er det også den nye regerings hensigt, at unge med handicap eller funktionsnedsættelse skal have bedre muligheder for at tage en uddannelse. Ligesom den vil søge at fastholde internationale studerende, som har taget deres uddannelse i Danmark og fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser, der pålagde universiteterne at reducere antallet af pladser på de engelsksprogede uddannelser. Et udspil, der sidste år fik kritik fra Danske Universiteter. 

Ny regering vil styrke forskningen

Når det gælder forskningsområdet er aftalepartierne mindre konkrete end på uddannelsesområdet.  

Dog står der i aftalen: "Det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for. Derfor skal vi styrke forskningen, værne om forskningsfriheden og sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst 1 pct. af BNP.”  

Barcelona-målet, der her refereres til, er en fælles EU-målsætning om, at medlemslandene samlet set skal udføre forskning og udvikling for 3 procent af bruttonationalproduktet, heraf skal en tredjedel udføres i den offentlige sektor. 

Den nye regering vil også vedtage en klimahandlingsplan, og i den forbindelse vil regeringen øge midlerne til grøn forskning.