I sidste uge lukkede muligheden for at søge ind på en videregående uddannelse efter sommerferien, og på baggrund af ansøgertallene tegner der sig et billede af, hvilke universiteter der er populære blandt ansøgerne, og hvilke der er mindre populære.

Coronaens indflydelse på de unges studievalg i 2020 og 2021 gør det svært at sammenligne med den periode. Men går man tilbage til 2019 for at sammenligne med årets ansøgertal, har både Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet i København fået flere 1. prioritetsansøgninger, end tilfældet var i 2019.

Derimod tegner sig et mere dystert billede for universiteterne uden for landets to største byer. På Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet er ansøgertallet faldet ganske meget sammenlignet med 2019.

På AAU er førsteprioritetsansøgningerne faldet med 13 procent, 16 procent på SDU og hele 35 procent på RUC.

Samlet fald i ansøgere landet over

Grundlæggende har ansøgertallene til de videregående uddannelser og universiteterne isoleret set taget et dyk i år – både når man sammenligner med sidste år og med 2019, der er den seneste periode med det, der anses som normale tal, inden coronaperioden betød, at flere unge søgte ind på uddannelser, mens Danmark og resten af verden i lange perioder var under nedlukninger.

Men det er altså ikke universiteterne i København og Aarhus, der har bidraget nævneværdigt til faldet i forhold til 2019. Faldet er kun sket uden for de to største byer med undtagelse af DTU i København, der skiller sig ud. Universitetet har et fald på 10 procent i førsteprioritetsansøgninger sammenlignet med 2019.

Flere ansøgninger på københavnske universiteter

Kigger man ikke kun på førsteprioritet, men også det samlede antal ansøgninger, har KU fået flere ansøgninger end i 2019. Og for AU’s vedkommende er de i alt 26.254 modtagne ansøgninger kun 197 færre end for tre år siden. CBS har fået 149 flere ansøgere – i unikke tal – end tilfældet var i 2019.

For AAU, SDU og RUC kan de samlede ansøgertal – ligesom det er tilfældet for førsteprioritetsansøgningerne - imidlertid give grund til bekymring. AAU har fået 1.877 færre ansøgninger sammenlignet med 2019, hvilket svarer til et fald på 12,7 procent. På SDU er der tale om 1.118 færre ansøgninger, som giver et procentvis fald på 5,3. RUC har ikke oplyst, hvor stort det samlede fald er for universitetet.

I kølvandet på udflytningsreformen

Årets ansøgertal vil for nogle være endnu mere interessant set i lyset af regeringens udflytningsreform, der betyder, at de videregående uddannelser landet over samlet skal udflytte eller nedlægge studiepladser frem mod 2030.

For AU’s vedkommende bliver der blandt andet etableret en ny dyrlægeuddannelse på universitetets campus i Foulum. Indtil videre har det kun været muligt at uddanne sig til dyrlæge i København på Frederiksberg.

Med aftalen må en række uddannelser også lukke. For AU’s vedkommende betyder det, at kandidaterne i diakoni, kognitiv semiotik, erhvervssprog i virksomhedskommunikation, political science, sygepleje og jordbrug, natur og miljø kommer til at lukke, ligesom det også er tilfældet for bacheloren i samfundsfag, der bliver nedlagt som selvstændigt udbud, men i stedet bliver lagt sammen med optaget på statskundskab.

Universitetet vil som følge af udflytningsaftalen skære op mod 819 studiepladser væk i Aarhus og Emdrup.

Så er udflytningsaftalen på plads

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) tager regeringen med sin plan ”ansvar for, at faldende ungdomsårgange ikke fører til yderligere centralisering og lukning af uddannelser”.

Omnibus ville gerne have haft en kommentar fra ministeren til årets ansøgertal, som viser, at uddannelser i de store byer er populære blandt de kommende studerende. Ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til denne artikel, da han er på ferie, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

RUC-rektor: Ligner en reaktion på udflytningsreformen

RUC har oplevet et stort fald i antallet af ansøgere, og ifølge universitetets rektor, Hanne Leth Andersen, er det nærliggende at formode, at regeringens udflytningsreform, der vil sprede flere uddannelser ud i landet, blot har haft den modsatte effekt.

”Man kunne godt tro, det er en reaktion på udflytningsreformen, hvor de unge har sagt: Nu må vi skynde os at søge i de store byer, mens det stadig er muligt” siger hun.

Hanne Leth Andersen anerkender, at RUC i år har oplevet et stort fald i ansøgere. Nedgangen på 35 procent i førsteprioritetsansøgninger bliver taget alvorligt, siger hun.

”Vi analyserer på det og ser, hvilke bevægelser der er gang i – også i forhold til geografi. Det er noget, vi virkelig tager alvorligt.”

”Når der er udfordringer i samfundet, ser vi tit, at de unge reagerer ved at vælge de mere traditionelle uddannelser. Der har vi lidt bredere uddannelser, der fører til jobs som byplanlæggere, kommunikationseksperter og projektledere” siger hun og referer til, at universitetet hverken uddanner jurister, læger eller ingeniører.

På RUC er man bevidst om, at fokus på universitetets uddannelser måske ikke er tydelig nok for de unge ansøgere, fortæller Hanne Leth Andersen. Derfor har man forsøgt at øge tydeligheden i sin profil. 

”Vi har haft kombinationsuddannelser med forskellige fag, og der er vi nu gået fra at have over 150 forskellige kombinationer til at have 28 tværfaglige kandidatuddannelser. Samtidig har vi skærpet kandidaternes faglige profiler med fokus på overgangen til arbejdsmarkedet. Det handler om at bevare vores særkende og samtidig gøre os tydeligere i landskabet,” siger Hanne Leth Andersen.

Hos SDU siger rektor Jens Ringsmose, at det lavere antal ansøgere i år til dels var forventet.

”Vi havde forventet et fald, dels på grund af rekordsøgningen i 2020 og 2021, men der er også en demografisk udvikling med mindre ungdomsårgange, som begynder at kunne mærkes. Endelig har vi på SDU indført karakterkrav på alle uddannelser og hævet karaktergrænsen på nogle uddannelser,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Samme melding om coronaperiodens indflydelse kommer fra prorektor på AAU, Anne Marie Kanstrup, der dog ligesom Jens Ringsmose sammenligner ansøgertallet med 2020 og 2021, der var ekstraordinære.

Høj løn og store studiebyer trækker

Tænketanken DEA har for nylig undersøgt, hvad der har betydning for gymnasieelevers studievalg. DEA konkluderer, at udsigten til en løn på 60.000 kroner om måneden ti år efter endt uddannelse, interesse for uddannelsen og uddannelsesbyens størrelse er det, som betyder mest. Dernæst kommer det sociale studiemiljø.

Eleverne har 63 procent større sandsynlighed for at vælge en uddannelse, hvor de har udsigt til at få en høj løn. De har 50 procent større sandsynlighed for at vælge en uddannelse, som de interesserer sig meget for.

Og eleverne har 35 procent større sandsynlighed for at vælge en uddannelse i en af landets største byer – det gælder uanset om eleven har gået på gymnasium i en større eller mindre by.

Dog betyder uddannelsesbyens størrelse mindre for elever, som planlægger at begynde på en videregående uddannelse lige efter deres gymnasiale uddannelse.

Karakterer spiller ind på studievalg

I forbindelse med debatten om et nyt optagesystem, som regeringen gerne vil gennemføre, har der blandt andet fra regeringens side været fokus på, hvordan karakterer kan være styrende for unges uddannelsesvalg.

Her viser undersøgelsen fra DEA, at elever med lavere gymnasiekarakterer fravælger uddannelser med et højt karaktergennemsnit blandt de studerende. Omvendt fravælger elever med et højt karaktergennemsnit fra gymnasiet uddannelser, hvor karaktergennemsnittet blandt de studerende er lavt. Dog er der ifølge DEA ikke noget, der tyder på, at elever med et højt karaktergennemsnit fra gymnasiet tilvælger uddannelser alene på baggrund af et højt karaktergennemsnit blandt de medstuderende.

De 3.400 respondenter i undersøgelsen var alle på andet eller tredje år af en gymnasial uddannelse.

28. juli får dette års ansøgere til de videregående uddannelser svar på, om de bliver tilbudt en plads på en af deres prioriteter. Senest 6. august skal man som ansøger takke ja eller nej til pladsen. Det er også 28. juli, at adgangskvotienterne – altså de gennemsnitskarakterer, som er adgangsgivende til de forskellige videregående uddannelser – bliver offentliggjort. Her vil det også ligge fast, hvilke uddannelser der har ledige pladser.