”Vi erklærer vores solidaritet med det palæstinensiske folk i vores opfordring til at få sat en stopper for folkedrabet og besættelsen. Vi kan ikke tillade, at Israel fortsætter den nuværende krig mod Gaza, og vi kan ikke tillade en tilbagevenden til status quo”.

Sådan lyder det fra 939 nordiske forskere, der har skrevet under på en støtteerklæring bragt i Information, herunder over 100 forskere fra danske universiteter – 27 fra Aarhus Universitet.

Erklæringen er skrevet i solidaritet med det åbne brev, som det palæstinensiske Birzeit University har skrevet, der beder alle akademiske institutioner om ikke at tie om det, universitetet beskriver som et folkemord på det palæstinensiske folk.

I de nordiske forskeres erklæring beskriver de Israels nuværende belejring af Gaza som et folkedrab og en etnisk udrensning. Forskerne vil ”holde de skyldige bag det igangværende folkedrab ansvarlige, inklusive dem, der støtter dem”. Forskerne skriver også under på, at man anser staten Israels behandling af den palæstinensiske befolkning som apartheid. Erklæringen opfordrer alle nordiske universiteter til at boykotte israelske akademiske institutioner – dog ikke forskere, der tager afstand fra ”Israels bosættelseskoloniale besættelse, apartheid og de nuværende eskalerende massedrab på civile palæstinensere”.

En af de forskere, der har skrevet under, er Morten Nissen, som er professor i pædagogisk psykologi på DPU ved Aarhus Universitet. Han vil påvirke debatten med sin underskrift, forklarer han.

”Jeg har et medansvar for den politiske stillingtagen i det land, jeg er borger i. Den politik, der bliver ytret fra den danske regering med Mette Frederiksen (S) i spidsen, tager en meget klar, skarp retorisk pro-israelsk tilgang. Det mener jeg er stærkt problematisk. Jeg vil gerne bidrage til at skubbe den opinion i Danmark. Jeg har ikke så meget tid til at gå aktivistisk ind i det, så når der kommer sådan en underskriftsindsamling, hvor nogen har formuleret noget, jeg kan stå inde for, så skriver jeg under,” siger Morten Nissen.

En anden af de forskere, der har skrevet under, er postdoc i æstetik og kultur, Maj Ørskov, fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. I sin forskning, der blandt andet handler om vekselvirkningen mellem kunstneriske produktioner og deres omverden, beskæftiger hun sig især med den mellemøstlige region, ligesom hun har læst arabisk- og islamstudier. Hun har skrevet under, fordi hun vil være med til at sætte krigen i kontekst, forklarer hun.

”Som forsker synes jeg, det er væsentligt at holde fast i, at verden er så enormt kompleks, at vi ikke kan tale om enkeltstående begivenheder, som om de sker i et vakuum. I mine øjne er det netop det, som i hvert fald dele af den her erklæring forsøger. Den peger på, at uagtet hvor forfærdelig en massakre der skete 7. oktober i år og uagtet enhver suveræn stats ret til at forsvare sig, er vi nødt til at tale om det, der sker lige nu i forlængelse af mindst 75 års kompliceret historie. Hvis den igangværende konflikt nogensinde skal løses, er vi nødt til at insistere på dens kompleksitet,” siger Maj Ørskov.

Aktivisme eller forskning

Forskernes solidaritetserklæring kommer i en tid, hvor krigen mellem Israel og Hamas igen har fået spørgsmålet om grænsen mellem aktivisme og forskning til at blusse op.

For få år siden var det især DF’s Morten Messerschmidt og LA’s Henrik Dahl, der ledte an i debatten om aktivistisk forskning, da de mente, det greb om sig på de danske universiteter. I Folketinget fik de vedtaget et forslag, der blandt andet opfordrer til, at universitetsledelserne skal sikre, at ”politik ikke forklædes som videnskab”.  

Og det var netop Henrik Dahl, der i oktober i år fik spørgsmålet frem i debatten igen, da TV 2 News brugte Sune Haugbølle, professor i globale studier ved Roskilde Universitet, til at vurdere og analysere på Israel-Palæstina-konflikten. Henrik Dahl skrev således på Twitter (det nuværende X, red.):

”Hey TV 2 News. Hvorfor i alverden bruger i Sune Haugbølle som 'ekspert'? Sune Haugbølle er overhovedet ikke 'ekspert'”.

Sune Haugbølle medunderskrev i 2021 et manifest, der blev udgivet i Politiken, med overskriften 'Danmark bør påtage sig en ledende rolle i kampen mod israelsk apartheid'. En række forskere med speciale i Mellemøsten opfordrede den danske regering til at implementere en militær embargo af Israel. ”Vi er solidariske med det palæstinensiske folk”, stod der i manifestet, der også stillede sig solidarisk med palæstinensernes ret til ”at gøre modstand mod besættelse, belejring og diskrimination”.

Den genopblussede debat førte denne oktober til, at Jyllands-Posten og DR erklærede, at Sune Haugbølle fremover vil blive deklareret som 'Israel-kritisk', hvis medierne bruger ham som kilde.   

Information har i anledning af den aktuelle solidaritetserklæring spurgt Sune Haugbølle, hvorfor han ikke har skrevet under denne gang. Han havde hørt om den, inden den blev bragt, men han vil ikke skrive under ”nu i den her situation, hvor der er så mange følelser på spil”, forklarer han.

I lighed med Sune Haugbølle beskæftiger Maj Ørskov sig fagligt med Mellemøsten, mens det ikke er tilfældet for Morten Nissen. Men han har arbejdet med områder, der på forskellige måder kan relatere til forståelsen af denne konflikt, for eksempel almen etik og problematikken om, hvordan fremstillinger rammesættes og med hvilke konsekvenser.

Medunderskriver: Jeg er da bekymret

Inden postdoc Maj Ørskov skrev under, gjorde hun sig overvejelser om, hvordan offentligheden vil se på, at en forsker skriver under på noget, som i hvert fald nogen vil se som en aktiv stillingtagen, der også er præget af holdninger.

Jeg er selvsagt bekymret, fordi denne debat er ekstremt ophedet.

”Jeg er selvsagt bekymret, fordi denne debat er ekstremt ophedet, men jeg stoler på, at vi lever i et frit, demokratisk land, hvor man ikke behøver at få et mærkat i panden, og så er ens karriere sakset, fordi man gerne vil insistere på en nuanceret debat,” siger hun.

Erklæringen fra de 939 forskere lægger vægt på, at den akademiske vinkel må fylde noget i debatten. Forskerne skriver for eksempel, at ”det er vores ansvar at opbygge velfunderet historisk og videnskabelig viden, der kan bidrage til en mere retfærdig verden”.

Det akademiske udgangspunkt gør en forskel for Maj Ørskov, forklarer hun.

”Det relaterer sig netop til nogle af de ting, jeg arbejder med i min forskning direkte eller indirekte, og derfor føler jeg en forpligtelse til at gøre noget.”

”Erklæringen her peger på videnskabens forpligtelse. Jeg læser den her erklæring som et indspark fra og et forsvar for dele af forskningen på området. Der er henvisninger til nogle af de menneskerettighedsorganisationer, som gennem årtier har dokumenteret en række problematiske praksisser, der systematisk udføres af den israelske stat. Det forstår jeg godt, man kan stå inde for, også selv om det ikke er ens fagområde. Men det er selvfølgelig op til den enkelte,” siger hun.

Spørgsmålet om at vælge side er historieløst

Maj Ørskov ser i øjeblikket et mediebillede, hvor der danner sig to skarpe fronter uden plads til mange nuancer. Det er et svært landskab at bevæge sig i som forsker, mener hun.

”Jeg er da klar over, at der er mange potentielle faldgruber, når man blander sig i et mediebillede, som trives af skarpt optrukne konflikter. For mig er det vigtigt ikke at gå med på det der affektive fodboldsprog, hvor man kan 'holde med' et ud af to hold, når vi taler om så komplekse og langtrukne konflikter som den igangværende,” siger Maj Ørskov.

Du ser selv din underskrift som udtryk for, at du og de øvrige underskrivere peger på nogle problemer. Men andre vil nok læse jeres underskrift som udtryk for, at I netop vælger side i konflikten?

”Det der spørgsmål om at vælge side er for mig problematisk, uinteressant og historieløst. For mig er det meget svært at tale om to skarpt optrukne sider i denne konflikt, som involverer så uoverskueligt mange civile liv, selv om både medier, den israelske stat, det palæstinensiske selvstyre og en række andre politiske aktører har interesser i at fremstille det sådan. Det er præcis noget af det, jeg mener, vi som forskere har en forpligtelse til at problematisere,” siger Maj Ørskov.

I erklæringen skriver forskerne under på en formulering om, at ”Israels indførelse af apartheid mod det palæstinensiske folk er veldokumenteret”. Et emne, som er omdiskuteret.

Gjorde du dig overvejelser om det?

”Det gjorde jeg, og jeg håber, at dem, der har gode argumenter, som tilbageviser for eksempel Humans Rights Watchs rapport, som der refereres til i erklæringen, vil invitere til en dialog om det,” siger hun.

Adspurgt om, hvordan hun stiller sig over for Hamas, appellerer Maj Ørskov til, at man kan tale om konflikten og den israelske stats ageren, uden at det bliver mødt af et modspørgsmål om Hamas.

”Det må være muligt at tale om den israelske stat, og hvordan den praktiserer sin suverænitet og har gjort det igennem 75 år, også uagtet massakren 7. oktober, som jeg ikke kan forestille mig, at nogen af de underskrevne forskere fagligt ønsker at forsvare eller bifalde. Jeg accepterer ikke præmissen om, at det ene udelukker det andet,” siger hun.

Erklæringen nævner ikke Hamas, men der står, at medunderskriverne ”sørger dybt over alle palæstinensiske og israelske civile, der er blevet dræbt siden den 7. oktober”.

Professor: Israel er et apartheidregime

På spørgsmålet om Hamas henviser DPU-professor Morten Nissen til, at erklæringen netop nævner, at medunderskriverne sørger over de israelske civile, der er blevet dræbt af Hamas. 

"Uanset om drab på civile kaldes krigsforbrydelser, terror eller folkedrab, og uanset hvem der gør det, må vi håbe på, at der kan etableres en international retsorden, der kan stille de skyldige til ansvar og forebygge, at det sker igen. Proportionerne er jo, at den israelske ledelse i den aktuelle krig er skyld i mindst ti gange flere civile ofre, end Hamas har på samvittigheden – og det skal man ikke miste af syne. Men selvfølgelig må Hamas’ terror eller krigsforbrydelser også fordømmes og om muligt retsforfølges i internationale instanser," siger Morten Nissen.

Morten Nissen insisterer ligesom Maj Ørskov på at få nuancerne i konflikten med og se den nuværende krig i et perspektiv, der i hvert fald rækker 75 år tilbage til 1948, da staten Israel blev oprettet, forklarer han. Han står inde for erklæringens ord om folkedrab og apartheid.

FN har ikke deklareret, at Israel er et apartheidregime, men det er for mig heller ikke nødvendigt for at kunne tale om det.

”FN har ikke deklareret, at Israel er et apartheidregime, men det er for mig heller ikke nødvendigt for at kunne tale om det. Der er en række humanitære organisationer, som har lavet den sammenligning. Og jeg mener, det er en rigtig sammenligning. En befolkningsgruppe har flere rettigheder end en anden, og man laver en geografisk opdeling. Der er mange paralleller,” siger Morten Nissen.

Ligeledes er han klar i mælet om, at en boykot af israelske universiteter og forskere er den rigtige vej at gå i konflikten. Det er et greb, der udspringer af den såkaldte BDS-bevægelse, der for eksempel også kræver boykot af virksomheder som Puma, der sponsorerer den israelske fodboldforening, og israelsk frugt og grønt, fordi det kan være produceret på ”stjålet palæstinensisk land”.

”Jeg tror, det er rigtigt at lave en boykot-politik. Og at det er rigtigt at trække stregen og sige: Vi samarbejder ikke med forskerne, hvis de ikke aktivt modarbejder den eksisterende aggressive apartheidpolitik fra det rabiate, højreorienterede israelske styre. Det er et af de redskaber, vi fra vores side kan tage for at ændre på den her situation, som fører til de tragedier, der har fundet sted. Både Hamas’ angreb på israelske civile og de israelske angreb på civile palæstinensere.”

Hvorfor har du skrevet under på, at du ikke vil samarbejde med israelske forskere, der ikke tager afstand fra den israelske regerings handlinger?

”Det er den tommelskrue, boykotbevægelsen rummer. Og det rammer jo også individuelle israelske firmaer, hvor man på samme måde kunne sige: Jamen, de er jo uskyldige, de producerer bare appelsiner. Men sådan er boykot. Det er klart, at der i hvert tilfælde vil være en proces, før jeg når frem til, hvor jeg vil stille mig. Hvis jeg skulle samarbejde med Eva Illouz, den franske sociolog, der arbejder i Israel, ville jeg spørge, hvordan hun håndterer konflikten,” siger Morten Nissen.

Kolleger med rosende ord 

Morten Nissen har ligesom Maj Ørskov tænkt over, hvordan offentligheden ser på, at forskere giver deres mening til kende.

”Det har jeg tænkt over, og jeg tror godt, at folk kan gennemskue, at jeg her ikke taler som en ekspert, der kan komme med en neutral, objektiv viden,” siger han.

Fra kolleger har han modtaget rosende ord for at turde skrive under, fortæller han. Enkelte har fortalt ham, at de ikke turde. 

Maj Ørskov fremgår ved en fejl ikke på listen af medunderskrivere i erklæringen bragt i Information. Hun bekræfter over for Omnibus, at hun har skrevet under på erklæringen. 

Rektor: Medarbejdere kan ytre sig frit

I forbindelse med en underskriftsindsamling blandt studerende på Aarhus Universitet i solidaritet med det palæstinensiske folk har rektor Brian Bech Nielsen over for Omnibus meddelt, at det står medarbejdere frit for at skrive under på sådanne erklæringer og underskriftsindsamlinger.

STUDERENDE VIL HAVE AU TIL AT TAGE STILLING TIL KONFLIKTEN MELLEM ISRAEL OG PALÆSTINA

"Krigen i Mellemøsten og de konsekvenser, den har for civilbefolkningen på begge sider, er dybt tragisk. Det står AU’s medarbejdere frit for at ytre deres holdninger og underskrive underskriftsindsamlinger som alle andre. AU er en statslig institution og følger regeringens linje, hvad angår udenrigspolitiske forhold – herunder også eventuel kritik af andre nationers handlinger", lød det i en skriftlig kommentar fra rektoren.

Korrekturlæst af Charlotte  Boel