En række studerende – som hverken repræsenterer en forening, en gruppe eller et studie, men som deler samme synspunkt, når det gælder konflikten mellem Israel og Palæstina – har taget initiativ til en underskriftsindsamling i solidaritet med Gaza og det palæstinensiske folk. I skrivende stund har den indsamlet mere end 970 underskrifter hovedsageligt fra AU-studerende, som ifølge initiativtagerne fordeler sig på samtlige af AU’s fem fakulteter.

Med deres underskrift støtter underskriverne en erklæring, der ”fordømmer den israelske regerings 75 år lange besættelse, systematiske angreb, diskrimination samt den etniske udrensning af den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza og på Vestbredden”.

Erklæringen, der kan læses i sin helhed her, ”støtter det palæstinensiske folks ret til frihed, sikkerhed samt retten til selvbestemmelse”. Samtidig adresserer erklæringen specifikt Aarhus Universitet, idet underskriverne ”ønsker, at Aarhus Universitet tager stilling til situationen og fordømmer den israelske regerings brud på menneskerettighederne”.

Desuden ønsker underskriverne, at Aarhus Universitet stopper samarbejder med virksomheden Terma, som leverer teknologi til blandt andet våbenindustrien, herunder til F-35-kampfly. Den flytype, som dagbladet Information og mediet Danwatch har dokumenteret er blevet brugt af det israelske militær i Gazastriben, i forbindelse med at Israel erklærede krig mod Hamas 7. oktober i år.

Underskriverne ønsker endvidere, at Aarhus Universitet forpligter sig til den palæstinensiske BDS-bevægelse (Boycott, Divestment, Sanctions, red.) og til akademisk boykot af Israel.

Studerende: Tag et standpunkt!

En af de studerende, der er blandt initiativtagerne til underskriftsindsamlingen, er Ida Kusk, som læser arabisk- og islamstudier (BA) ved Aarhus Universitet. Sammen med en række medstuderende har hun de seneste to uger taget opstilling rundt om på Aarhus Universitets campus for at opfordre sine medstuderende og universitetets medarbejdere til at tage stilling til konflikten mellem Israel og Palæstina. Omnibus mødte hende i sidste uge foran Nobelparkens kantine. Hun udtaler sig på egne vegne.

”For mig er det væsentligt, at man tager et standpunkt i denne konflikt. At man gør noget! At man ikke bare forholder sig apatisk til det, der foregår. Jeg bifalder alle, der tager stilling – også dem, der tager et standpunkt til fordel for Israel, jeg kunne aldrig finde på at råbe ad dem eller svine dem til, fordi de mener noget andet end mig,” slår Ida Kusk fast.

Jeg bifalder alle, der tager stilling – også dem, der tager et standpunkt til fordel for Israel.

I erklæringen tages der afstand til ”al form for islamofobi og antisemitisme”.

Erklæringen forholder sig imidlertid ikke til Hamas.

I stiller jer på det palæstinensiske folks side, men hvordan forholder du dig til Hamas?

”Jeg tager afstand fra Hamas. Hamas’ angreb på civilbefolkningen hører ingen steder hjemme. Men jeg mener heller ikke, der er proportionalitet i det israelske modsvar, vi er vidne til nu. Samtidig vil jeg gerne fremhæve, at der i danske medier sjældent spørges til, hvorvidt man tager afstand fra de israelske bombninger af civile i Gaza.”

Ida Kusk uddyber, at det for hende at se er forkert at betragte den nuværende krig mellem Israel og Hamas isoleret fra den årelange, konfliktfyldte historie mellem Israel og Palæstina. Og hun oplever, at det i debatten om konflikten ofte kræves af hende, at hun skal fordømme Hamas, før talen kan falde på de flere tusinde civile ofre i Gaza. Hvilket for hende at se er et helt skævt fokus.

Hvorfor er det vigtigt for dig, at Aarhus Universitet som forsknings- og uddannelsesinstitution tager stilling til et politisk emne som krigen mellem Israel og Hamas?

”Det er væsentligt for mig som studerende at vide, hvordan den uddannelsesinstitution, hvor jeg tager min uddannelse, forholder sig til konflikten. Hvad er vi som studerende ved universitetet repræsenteret af? Indtil videre har universitetet slet ikke ytret sig, så jeg kan ikke vide, hvor det stiller sig.”

Det er væsentligt for mig som studerende at vide, hvordan den uddannelsesinstitution, hvor jeg tager min uddannelse, forholder sig til konflikten. Hvad er vi som studerende ved universitetet repræsenteret af?

AU drog konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

Ida Kusk bemærker, at et begrundet svar fra AU om, at universitetet ikke ønsker at tage stilling – hvis det er sådan, det forholder sig – vil være bedre end den nuværende tavshed.

Hun henviser til, at Aarhus Universitet drog konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine sidste år og på den baggrund indstillede forsknings- og uddannelsessamarbejder med Rusland og Belarus.

”Man hverken kan eller skal sammenligne krige, men i krigen mellem Rusland og Ukraine stoppede AU sine samarbejder med Rusland. Jeg mener, universitetet bør gøre det samme i denne konflikt og stoppe samarbejder med israelske universiteter og med virksomheden Terma, som AU samarbejder med blandt andet via Alexandra Instituttet, som Termas direktør er bestyrelsesformand for. AU er investeret i konflikten,” siger hun.  

”I min optik optræder Israel som aggressor i forhold til Palæstina, idet landet har besat palæstinensisk område gennem 75 år,” udtaler Ida Kusk.

”Og hvad angår den akademiske boykot, vil jeg personligt fortsat gerne læse israelsk akademia og artikler af israelske forskere, men jeg mener ikke, vi skal støtte institutionerne.”

Universitetsledelsen: Krigens konsekvenser for civilbefolkningen på begge sider er dybt tragisk

Universitetsledelsen på Aarhus Universitet var ikke bekendt med underskriftsindsamlingen, før Omnibus henvendte sig. 

Adspurgt, hvorvidt ledelsen forholder sig til underskriftsindsamlingen – herunder de ønsker, som er rettet mod Aarhus Universitet i erklæringen – svarer rektor Brian Bech Nielsen i en mail: 

"Krigen i Mellemøsten og de konsekvenser, den har for civilbefolkningen på begge sider, er dybt tragisk. Det står AU’s medarbejdere frit for at ytre deres holdninger og underskrive underskriftsindsamlinger som alle andre. AU er en statslig institution og følger regeringens linje, hvad angår udenrigspolitiske forhold – herunder også eventuel kritik af andre nationers handlinger."

AU er en statslig institution og følger regeringens linje, hvad angår udenrigspolitiske forhold – herunder også eventuel kritik af andre nationers handlinger.

Videre skriver rektor:

"Som et offentligt universitet og som samfundsinstitution er vores opgave jf. Universitetsloven at forske, uddanne og samarbejde med eksterne parter; herunder private virksomheder. I den forbindelse støtter vi os til det helt overordnede princip, at så længe en virksomhed holder sig inden for lovens rammer, kan vi have et samarbejde – som det eksempelvis er tilfældet med Terma."

Så længe en virksomhed holder sig inden for lovens rammer, kan vi have et samarbejde.

Den 14. november udsendte universitetsledelsen desuden på baggrund af drøftelser med ledelsen på andre af landets universiteter en udtalelse under overskriften 'Respekt for uenighed og god omgangstone på universitetet'. I udtalelsen skriver ledelsen:

”Den ulykkelige krig i Mellemøsten berører os alle dybt. Det kan både ses og mærkes på de danske universiteter. De seneste dage og uger har opslagstavlerne på en række universiteter således været anvendt til at sende budskaber med adresse til konflikten. Der er stærke følelser på spil, og alle har ret til at ytre sig inden for lovens rammer”.

Videre skriver ledelsen:

”Vi forventer, at der hersker respekt om alles ret til at ytre sig – så længe det sker inden for lovens rammer. Selvom man kan være uenige, insisterer vi på respektfuld optræden og en god omgangstone på universitetet. Oplever man chikane, intimidering og trusler eller lignende, opfordrer vi til, at man henvender sig til ledelsen”.

Om AU’s udtalelse skriver Ida Kusk i et opfølgende mailsvar:

”Jeg er helt enig med AU i, at der skal være plads til alle på universitetet uanset politiske holdninger eller religiøst og etnisk tilhør. Men at AU er så berøringsangst over for dette emne, at ledelsen omtaler det som "den ulykkelige krig i Mellemøsten", understreger for mig endnu mere, hvorfor det arbejde, vi gør, er vigtigt. Slet ikke at nævne, hvilken krig de refererer til, fratager al form for dialog og åbenhed om emnet og negligerer de uhyrligheder, som det palæstinensiske folk oplever i disse dage.”

Enige om at være uenige

I forbindelse med arbejdet med at indsamle underskrifter har Ida Kusk talt med mange studerende og medarbejdere om krigen. Og det har været givende samtaler. Også dem, hun har haft med personer, der sympatiserer med Israel, forklarer hun.

”Vi har været enige om at være uenige. Og selvom jeg ikke har ændret mit standpunkt, har jeg fået et nyt perspektiv på konflikten af disse snakke.”

Bortset fra nogle plakater, der er blevet revet ned, har hun og de øvrige underskriftsindsamlere ikke oplevet ubehageligheder, når de har stået rundt om på campus med det palæstinensiske flag og har udtrykt deres tydelige sympati for det palæstinensiske folk, fortæller hun.

Arabar kritiseres af folketingspolitiker

Når det er sagt, mærker Ida Kusk tydeligt, at konflikten mellem Israel og Palæstina er et meget følsomt emne på begge sider af konflikten. Det har hun både mærket i samtalerne i forbindelse med underskriftsindsamlingerne og i sin egenskab som næstforperson i fredagsbaren Arabar på sit studie. Hun understreger, at underskriftsindsamlingen og fredagsbaren er to selvstændige begivenheder.  

Fredagsbaren Arabar afholdt sidste fredag en bar under temaet ’LiBARate Palestine’, hvor 25 procent af indtægterne gik til den politisk neutrale nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser. Valget af dette tema har fået kritik fra Mikkel Bjørn, der er folkevalgt for Dansk Folkeparti. Ligesom Jyllands-Posten kan berette om en jødisk studerende, der føler sig fremmedgjort på fakultetet Arts, blandt andet med reference til Arabars temabar.

Til Ekstra Bladet fortæller Mikkel Bjørn, at han er blevet kontaktet af nogle studerende, som ikke har følt sig repræsenteret eller velkomne i baren. Hvilket foranledigede ham til at stille spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Her beder han ministeren redegøre for, ”om danske universiteter bør stille lokaler vederlags- og skattefrit til rådighed for studerende, som ønsker at afholde arrangementer såsom fredagsbarer, hvor temaet er 'Befri Palæstina' o.l., hvor det i spørgerens opfattelse er underforstået, at Israel – en demokratisk og anerkendt stat – skal udslettes?”

Han omtaler i sit spørgsmål også de studerende bag underskriftsindsamlingen som ”radikaliserede unge”.

Ministeren har endnu ikke svaret på spørgsmålet. På sin facebookside skriver Arabar blandt andet:

”Med hensyn til udsagnet om, at det er mange pro-palæstinenseres holdning, at Israel ikke har ret til at eksistere, er dette ikke noget, vi tager stilling til med arrangementet. Vi proklamerer hverken ”Israels udslettelse” (jf. Mikkel Bjørn i § 20-spørgsmålet) eller lignende, men derimod respekt for menneskeliv”. Videre skriver foreningen bag Arabar, at de ”beklager, at der blandt nogle studerende har været en følelse af ikke at have været velkommen”.

Underskrifter overbringes til AU

Når indsamlingen af underskrifter er slut, vil Ida Kusk og de øvrige indsamlere sende underskrifterne til ledelsen på Aarhus Universitet.

På Københavns Universitet finder en lignende underskriftsindsamling sted blandt universitetets studerende.

Den 24. februar i år overrakte gruppen 'Studerende mod besættelsen' 1.297 underskrifter til rektor Henrik Wegener ved Københavns Universitet med en opfordring til universitetet om at revidere universitetets investeringspolitik, så universitetet ikke investerer i virksomheder, som opererer i ulovlige israelske bosættelser.

Korrekturlæst af Charlotte Boel