AU Love Story: Steffen og Britt 7-9-13

”Vil du ikke med ned og se fysisk kælder? Der er partikelaccelerator og alt muligt andet sejt isenkram dernede.”

Britt Videbæk Fredsgaard kan ikke lade være med at grine, da hun genkalder sig den scorereplik, som Steffen Videbæk Fredsgaard for seks år siden brugte for at få hende til at bide på krogen en sen aften til fest i AU’s naturvidenskabelige fest- og foredragsforening TÅGEKAMMERET. Britt læser matematik-økonomi, mens Steffen læser fysik med matematik som sidefag og datalogi som en del af fagpakken. Begge er en aktiv del af inderkredsen omkring TÅGEKAMMERET, Britt er tidligere kasserer, mens Steffen netop er gået af som formand.

”Du sagde da ikke nej,” forsvarer han sig. Men Britt lader skinne igennem, at det nok ikke ligefrem var partikelacceleratoren, der fik hende til at gå i kælderen med Steffen.

Hjemme på uni

Efter den nat gik det stærkt.

”Vi flyttede nærmest sammen med det samme,” fortæller Britt. Først boede de på skift hos hinanden, men til sidst fandt de en fælles lejlighed. Og i september blev de to viet ved en ceremoni ved amfiteatret i Universitetsparken i Aarhus. Rådhuset er for upersonligt, synes Britt. Og ingen af dem ville vies i kirken. Men universitetet var den helt rigtige ramme.

”Vi har haft vores daglige gang her i mange år. Nogle år mere, end vi burde. Så det er næsten som at blive gift hjemme,” siger Steffen.

”Ja, vi bruger de fleste af døgnets timer her på uni, vi er med i alt. Det er ikke unormalt for os at bruge 12-16 timer af en dag på universitetet, og vi kommer her også, selvom vi har fri, fordi det er her, vores venner er. Universitetet har betydet meget for os. Det er det, der har bragt os sammen, og vores omgangskreds er centreret omkring uni,” fortæller Britt.

Udsendt til Afghanistan

Både Steffen og Britt har oplevet studielivet kradse, både lige i begyndelsen og undervejs i studierne. Men det hjalp at engagere sig i foreningslivet og i studenterpolitik.

”Det er det, der har holdt mig kørende,” slår Britt fast.

”Jeg læste på KU, før jeg begyndte her i 2007, og der gled jeg fra efter et halvt år, fordi det var svært at blive en del af det sociale fællesskab. Så da jeg startede på AU, engagerede jeg mig i TÅGEKAMMERET og FU (FestUdvalget, red.) med det samme, og jeg er ikke i tvivl om, at det er det, der har båret mig igennem studiet.”

Steffen begyndte på AU i 2006 tre dage efter, at han var vendt hjem fra seks måneder som udsendt konstabel i Afghanistan.

”Man skulle tro, at det var omvendt, men det var virkelig som at komme fra asken til ilden. I militæret indgik jeg i en snæver, veldefineret ramme. Men på uni er der vide rammer, og så må man ligesom selv finde ud af resten. Jeg brugte blandt andet TÅGEKAMMERET til at finde noget af det kammerateri, som jeg savnede fra militæret.”

Teknokrat versus romantiker

Hverken Britt eller Steffen var afvisende overfor tanken om at blive gift, om end de havde hvert deres udgangspunkt.  

”Teknokraten inden i mig mener, at nogle ting er nemmere, når man er gift. Hvis nu den ene af os bliver taget af en højresvingsbilist. Der er også nogle skattemæssige fordele, og så er testamentet også i hus.”

Den mere romantiske part afbryder:

”Vi havde været sammen i fire år, da vi første gang begyndte at snakke om at blive gift, fordi vi ikke kunne forestille os, at vi skulle være sammen med andre. Det var bare os to, og for mig er det så en naturlig ting at gifte sig,” slår Britt fast.

Hvem friede egentlig?

At de skulle ende med at blive gift som fattige studerende, var nok nærmest en tilfældighed. Eller i hvert fald en følge af deres talfascination. Steffen havde set en dokumentar med folk, som blev gift den 11.11.11.

”Og så sagde jeg til Britt, at hvis jeg nogensinde skulle giftes, så skulle det være den 7.9.13. Jeg synes, det var skægt og sådan lidt: Vi håber jo på det bedste. Det står i kontrast til, hvordan vi har det med hinanden, for vi er ikke i tvivl om, at vi skal være sammen resten af livet.”

Den greb Britt med det samme. Hun oprettede fluks begivenheden ”bryllup” i deres fælles Google-kalender, hvilket resulterede i, at Steffen fik en automatisk e-mail fra Google med en invitation til sit eget bryllup.

Faktisk havde Britt friet tidligere. På skuddag. Den dag på året, hvor frieri traditionelt set var forbeholdt kvinder.

”Jeg sad sammen med min veninde og så noget om skuddag i fjernsynet. Manden skal give kvinden 12 par silkehandsker, hvis han siger nej. Så jeg tænkte, at det da kunne være meget rart med 12 par silkehandsker, så jeg råbte ud til Steffen i køkkenet, om han ville gifte sig med mig.”

”Og der undervurderede hun så lige min nærighed,” fortæller Steffen, der replicerede Britts frieri med et ”OK da”. Der gik dog nogle år, før de offentligt stod ved deres status som forlovede. Igen slog Steffens matematiske hjerne til.

”Traditionelt set er den maksimale tid, man kan være forlovet før et bryllup, ét år. Så den 7.9.12 ændrede jeg min status til forlovet på Facebook, så vi kunne have maksimal tid til at vænne os til tanken om at skulle giftes,” fortæller Steffen med et glimt i øjet.

Britt var den aften til Sunny Beach-fest på uni og velmarineret i sprut, da hun af sine veninder blev gjort opmærksom på, at Steffen havde ændret status til forlovet på Facebook, og at hun nok skulle tolke det som om, at hun nok også var forlovet.

”Jeg blev helt ude af den og ringede og kaldte ham en idiot, og rendte rundt og tudede hele aftenen. Af glæde.”

Da rusen og tømmermændene var fordampet, blev forlovelsen da også fejret med både ring og champagne.

På en af årets sidste rigtige sensommerdage sagde de to så endeligt ja til hinanden under soluret i Universitetsparken med familie og venner på de buede tilskuerpladser og til Aarhus Pigekors skønsang.

”Nu skal I til at øve jer i at sige mand og kone i stedet for kæreste,” lød det fra celebranten, der stod for talen under den borgerlige vielse. På samme måde skal de snart til at øve sig i ikke at kalde sig studerende længere. Efter henholdsvis syv og seks intense år på Aarhus Universitet er det nemlig snart slut. Steffen begynder snart på sit speciale og har netop fået fast job på Bjerringbro Gymnasium, og Britt begynder på sit speciale til oktober.