AU på hjemmekontoret: Jeg savner at have mit hjem som et fristed

Louise Kruse Have, kontorelev i offentlig administration ved Institut for Biologi

Hvordan har du det med at være hjemsendt og arbejde hjemmefra lige nu? 

”Det har jeg det okay med. Selvfølgelig er det træls, men denne gang har det været nemmere for mig at omstille til hjemmearbejde, fordi jeg har prøvet det både i marts og august 2020, og jeg var også delvist hjemsendt i efteråret.”

Er du alene på hjemmekontoret – eller er f.eks. roommate, samlever eller børn også hjemsendt? 

”Min partner er selvstændig og har en entreprenørvirksomhed, så nogle dage er han på byggepladser, og andre dage arbejder han hjemme. Jeg er flyttet ind i hans kontor, så nogle dage sidder vi der sammen, andre dage sidder jeg alene. Vores dreng på fire år er stadig i børnehave.”

Hvordan ser en arbejdsdag på hjemmekontoret typisk ud hos dig?

”For at min hverdag skal passe med vores søns, arbejder jeg fast i tidsrummet fra 8.00 til 15.30. Jeg tager en gåtur på en halv time hver dag i min frokostpause, og jeg har faktisk lagt den i min Outlook-kalender, så mine kolleger kan se, at jeg ikke kan træffes i det tidsrum. Det er vigtigt for mig at få noget luft og en pause fra skærmen. Det hjælper mig til at skabe nye input – og til at undgå, at jeg bliver helt firkantet i hovedet af at sidde foran skærmen.”

”En gang om ugen er jeg på campus, da der skal være en fra sekretariatet repræsenteret. Vi har  laboratorier og forskningsprojekter på instituttet, som fortsætter, selvom der er corona-nedlukning, så vi er blandt andet inde for at hjælpe med at modtage de mange pakker, der kommer til laboratorierne. Det er rigtig rart  at komme ind og sidde på campus og få noget luftforandring.”

Hvad er det sværeste ved at være hjemsendt?

”At jeg savner mine kolleger og det fysiske nærvær. Selvom vi mødes online og taler sammen, mangler jeg input og følelsen af at have mennesker omkring mig.”

Hvad er det bedste ved at være hjemsendt?

”Min arbejdstid er optimeret, og jeg arbejder meget effektivt, fordi der ikke er afbrydelser i løbet af dagen, som der er på campus. Derudover skal jeg heller ikke bruge transporttid til og fra universitetet, og helt lavpraktisk kan man jo have en vaskemaskine kørende samtidig med, at man arbejder. Så der er nogle huslige ting, man kan ordne, selvom man er på arbejde.”

Foto: Privat

Hvad savner du mest ved at møde fysisk ind på arbejde på AU? 

”Jeg savner at have mit hjem som mit fristed og at kunne slippe mit arbejde, når jeg har fri. Når man arbejder hjemme, bliver grænserne mellem arbejde og fritid meget flydende. Og så savner jeg det sociale samvær med mine kolleger.”

Gør I noget særligt i din afdeling for at få fælles struktur på arbejdsdagen eller holde humøret oppe? 

”Under den første corona-nedlukning i foråret mødtes vi et par gange i Botanisk Have og gik en tur. Nu, hvor forsamlingsforbuddet er indskærpet, mødes vi flere gange om ugen til en halv times online kaffepause om morgenen, så vi bibeholder det sociale og kollegiale, selvom vi er hjemsendt. I julen var der også arrangeret online-aktiviteter, blandt andet havde vi online-julebanko.”

Hvordan er det at tage sin uddannelse under corona-hjemsendelse?

”Det er selvfølgelig anderledes, end jeg forventede, for man kan ikke lige stikke hovedet ind hos en kollega og spørge, når man er i tvivl. Men så må man jo ringe i stedet. Jeg er voksenelev og har erfaring fra erhvervslivet, så jeg er god til at sætte mig selv i gang og spørge, hvis jeg er i tvivl. Min elevkoordinator er også god til at sørge for, at jeg får erfaring med alle de forskellige typer af arbejdsopgaver, jeg skal omkring i min uddannelse.”

Hvad er dit bedste råd til andre, der er hjemsendt?

”At man indretter en arbejdsstation, så når man går på arbejde, er det dér, man er – og når man har fri, lukker man ned for det. Man skal være god til at sætte grænser og holde fast i, at man er på arbejde i et afgrænset tidsrum, og ellers sørge for at holde pauser og få noget frisk luft. Og så må vi jo huske, at vi nok skal komme tilbage på et tidspunkt og derfor tage en dag ad gangen.”