Michael Bang Petersen har travlt for tiden. Professoren fra Institut for Statskundskab er nemlig netop blevet udpeget som leder for den kommende Magtudredning, der bliver den blot anden af sin slags i Danmarks historie. Og ugen har derfor budt på stribevis af interviews og møder.

Professoren, der blandt andet forsker i betydningen af menneskets evolutionshistorie for moderne politisk adfærd, blev for alvor kendt i den brede befolkning under coronaperioden, hvor han med sit HOPE-projekt undersøgte borgernes adfærd og holdninger undervejs. Projektet indbragte ham blandt andet Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris og Ridderkorset sidste år.

Nu har han fået fem år og 41 millioner kroner til at føre Magtudredningen ud i livet og dermed undersøge, om Folketinget og andre magtaktører i samfundet lever op til demokratiets idealer.

Da Danmark i 1997 med inspiration fra Norge og Sverige indledte sin første magtudredning, blev projektet også koordineret fra Institut for Statskundskab på AU. Dengang var det nu afdøde Lise Togeby, professor i politisk sociologi på Aarhus Universitet, som stod i spidsen for den dengang seks år lange opgave. Hun afleverede den endelige udredning i 2003, og året efter vejledte hun en dengang 24-årig Michael Bang Petersen på hans ph.d.-projekt på Aarhus Universitet. Her 19 år senere er det nu professor Michael Bang Petersen, der skal lede Magtudredningen.

Men meget har ændret sig siden den sidste magtudredning. Da Lise Togeby indledte arbejdet, var tiden præget af den optimisme og bekymringsløshed, der kendetegnede 90’erne. Den Kolde Krig var afsluttet, og Europa oplevede et økonomisk opsving. Den digitale udvikling havde kun set sin spæde start, og endnu var der ikke noget, der hed Facebook, Twitter eller YouTube.

Faktisk var der tale om en magtudredning, der i det store og hele var positiv læsning, forklarer Michael Bang Petersen.

”Den grundlæggende konklusion i den første magtudredning, hvis man kan tillade sig at skære fem års arbejde ned til enkelte linjer, er, at det danske demokrati i bund og grund er robust. Der er nogle udfordringer, men de udfordringer er i høj grad politisk besluttet, eksempelvis at give mere magt til internationale institutioner såsom EU. Det er en positiv og en optimistisk sammenfatning, der kom ud af den første magtudredning. Den kom jo også ud af en periode, hvor der har været optimisme,” siger han.

Den kommende Magtudredning kommer til at se anderledes ud, forventer Michael Bang Petersen. Der er mindre optimisme at spore, for professoren aner sprækker i samfundet. Tilliden til politikere er faldet, og nogle oplever i dag ikke demokratiet som lige så legitimt, som de har gjort tidligere. De sociale medier har ændret spillereglerne, og hastigheden er steget hos medier og i de politiske processer på Christiansborg. Selv om de tydeligste tegn på mistillid til det politiske system viser sig i lande som USA og Frankrig, ser professoren det i mindre skala i Danmark.

”Der er nogle forskellige tegn på, at det knager lidt i fugerne på demokratiet,” siger Michael Bang Petersen.

Hvor han hører mislyde i fundamentet på det danske demokrati, vender vi tilbage til.

Læste selv Magtudredningen som studerende

Den ene kontorvæg på Michael Bang Petersens kontor er plastret til med bøger, der afslører, at der godt nok er tale om en statskundskaber, men en statskundskaber med blik på menneskets psykologi. 'Social Psychology', 'The Shape of Thought' og 'Arternes oprindelse' er blot et udsnit af de titler, der peger på det psykologiske felt. På den modsatte væg er Michael Bang Petersens priser og hæderstilkendegivelser nænsomt placeret.

At blive udpeget som leder af Magtudredningen ser han også som en hæder, og han er stolt over at stå i spidsen for projektet.

”Det er en meget vigtig opgave, og jeg går også ind til den med en stor portion ydmyghed. Fordi nok er udredningen en analyse af magt, men der ligger også en masse magt i at sætte rammerne for udredningen. Det at beslutte, hvilke spørgsmål man prioriterer og ikke prioriterer, er jo også en form for magtudøvelse. Og derfor står man med et stort ansvar, som man skal være sig bevidst og forvalte ordentligt,” siger han.

Han husker selv den første Magtudredning, der var undervejs, mens han studerede statskundskab på AU. Hans interesse for de centrale magtspørgsmål blev skærpet, for de undervisere, han havde, var også dem, der arbejdede med Magtudredningen.

”Det spillede en stor rolle for mange af os, der var studerende på de forskellige statskundskabsinstitutter rundt omkring i overgangen omkring årtusindeskiftet, fordi udredningen var med til at sætte fokus på nogle ret centrale problemstillinger såsom: Hvad er magt for noget? Hvad er det for et samfund, vi lever i? Og hvem har magten?”

Han husker, hvordan Lise Togeby som hans ph.d.-vejleder trak på al den viden, hun havde opnået gennem magtudredningens seksårige periode.

”Hun kom jo ud af Magtudredningen med en helt enorm dyb forståelse for, hvad det egentlig er for et samfund, vi lever i, og det var en kæmpestor fornøjelse at få del i som ph.d.-studerende. Som ph.d.-studerende lavede jeg noget, der var meget psykologisk, og også meget mere psykologisk, end mange andre på Instituttet gjorde på det tidspunkt. Men der var min fornemmelse, at netop den bredde, som Lise havde, og som hun blandt andet havde fået igennem Magtudredningen, gjorde, at hun kunne se, at der faktisk også lå væsentlige spørgsmål nede ad den vej, jeg havde valgt, selvom det ikke var den vej, der var den mest velbetrådte,” siger Michael Bang Petersen.

Bang Petersen: Forventer at påpege flere udfordringer

Michael Bang Petersen søgte stillingen af flere årsager. Først og fremmest ønsker han at finde ud af, hvad det er for et samfund, vi i dag står i, og hvordan samfundets store udfordringer er dukket op. Om fem år håber han således at stå med ”en samtidsdiagnose”, der kan pege på demokratiets udfordringer, forklarer han.

Det er han ikke ene om. Demokratikommissionen under Dansk Ungdoms Fællesråd var de første til at anbefale, at Danmark igen laver en magtudredning. I kommissoriets seneste betænkning fra 2020 står der blandt andet, at kommissoriet ikke mener, det danske demokrati ”er i en systemisk krise eller på vej ud over afgrunden”. Men kommissoriet mener, der er ”en række bekymrende tendenser og vigtige udfordringer, som skal håndteres nu, hvis vi fortsat skal bevare et af de mest velfungerende demokratier i verden”.

Så langt er Michael Bang Petersen for så vidt også enig, men når han kigger ud over det demokratiske landskab, ser han nogle potentielt ”fundamentale systemiske spændinger”.

”Vi er ikke på vej ud over afgrunden, men det kan faktisk godt være, vi står i en systemisk krise. Ikke på den måde, at tingene er meget, meget alvorlige, men at der er nogle helt fundamentale systemiske spændinger på spil mellem den måde, demokratiet klassisk set har opnået sin legitimitet, og den retning, samfundsudviklingen tager. Og det bliver vi nødt til at forstå i dybden,” siger han.

”Demokratiets legitimitet hviler på de tre fundamentale søjler: at man oplever, at vi har et fællesskab, at man oplever, at politikerne løser vores problemer, og at man oplever, at de gør det ud fra retfærdige beslutningsprocedurer. Det bliver et fundamentalt spørgsmål at prøve at forstå, hvor meget de der søjler står og rokker lige nu,” siger Michael Bang Petersen.

Professoren forventer på den baggrund, at den nye magtudredning bliver mørkere læsning end den forrige.

”Det, der har motiveret mig, er at finde ud af, hvor galt det egentlig står til. Skulle vi ende med at finde ud af, at det egentlig ikke står så skidt til endda, og konklusionen i bund og grund bliver den samme som sidst, vil det også være meget væsentlig information. Men jeg går ind i det med en forventning om, at vi kommer til at påpege nogle flere udfordringer, end man måske gjorde første gang,” siger han.

Tempoet er skruet op

Demokratiet fungerer gennem langsommelighed, som Michael Bang Petersen beskriver det. Interesser skal mødes og brydes, og der skal være tid til at finde frem til konsensus. Men i perioden siden den sidste magtudredning – og især den sidste halvdel af perioden – er tempoet blevet skruet op i samfundet og i de demokratiske processer. Her spiller både sociale medier og netmediernes fremkomst en rolle, og de er altså aldrig før blevet undersøgt i en dansk magtudredning.

”De sociale medier har blandt andet styrket nogle mere konspiratoriske, mere myndighedsskeptiske netværk. Vi har set den generelle hastighed i det politiske arbejde stige, politikerne skal læse flere dokumenter, dokumenterne er længere, og de bruger mindre tid på det, end de gjorde tidligere. Der er dels nogle aspekter, som tyder på, at borgerne oplever, at det demokratiske system har lidt mindre legitimitet. Dels har vi nogle tegn på, at politikerne måske ikke leverer lige så effektive problemløsninger på de problemer, vi står overfor, fordi de simpelthen ikke har den nødvendige tid. Og der er nogle aspekter af, at vi begynder at leve i lidt mere fragmenterede medievirkeligheder, efterhånden som vi i højere grad får vores informationer fra sociale medier og sociale netværk, end da allesammen bare åbnede for TV Avisen på DR,” siger han.

Både politikere og medier er selv klar over udviklingen, men spørgsmålet er, hvad årsagen er.

”Hvis man spørger politikerne om, hvad der er galt, vil de sige, at det er jo også medierne, de er hele tiden efter os, og alting skal gå så hurtigt. Men spørger man medierne, så siger de jo sådan set det samme – at de også er underlagt et pres. Så det tyder på, at det er nogle lidt større samfundsudviklinger, der ligger under, som skubber på os alle sammen. Og accelererer den måde, vi alle sammen arbejder på,” siger han.

Professor: Alle samfundsaktører er ofre for samfundsaccelerationen

Nogle vil sandsynligvis også mene, at det ikke så meget er omverdenen, som det er politikerne selv, der har skabt det nuværende klima. Det kunne være eksempler som love, der hastes igennem med korte høringsfrister, mindre gennemsigtighed blandt andet med den omstridte offentlighedslov fra 2014 og politisering af embedsværket med ikke-folkevalgte i centraladministrationen. Eller noget så nært som fjernelsen af Store Bededag, som 70 procent af befolkningen var imod, på baggrund af økonomiske argumenter for så blot måneder senere at kunne fortælle, at man pludselig havde fundet 10 milliarder kroner ekstra i statskassen.

Der er ikke nogen tvivl om, at uhensigtsmæssigheder i forvaltningen af den politiske magt også betyder, at politikerne er en del af problemet, forklarer Michael Bang Petersen, der dog advarer imod, at det kommer til at handle om at placere skyld.

”Det er præcis derfor, det er nødvendigt med et forskningsprojekt, for det er den eneste måde, hvorpå vi kan træde et skridt tilbage og ikke nødvendigvis finde ud af, at så er det 30 procent deres skyld og 70 procent de andres skyld, men finde ud af, hvilke grundlæggende drivkræfter der skubber det her fremad. For min umiddelbare hypotese er, at alle samfundsaktører i bund og grund er ofre for den samme type af proces, nemlig en samfundsacceleration. Og det handler om at finde ud af, hvordan vi håndterer det som samfund i de enkelte institutioner og samfundsdomæner,” siger han.

Produktionen af videnskabelig viden tager tid

Direktør i Djøf, Sigge Winther Nielsen, der er journalist og i 2021 udgav bogen Entreprenørstaten, er en af dem, der også har kaldt på en Magtudredning 2.0. I et debatindlæg i Altinget fra 2021 beskriver han, hvordan Magtudredningen skal være ”demokratisk fitness for hele befolkningen”. ”Magtudredningen fra 2003 evnede ikke at løfte en involverende diskussion”, skrev han blandt andet.

Potentialet i den demokratiske samtale er netop den anden grund til, at Michael Bang Petersen søgte stillingen. Han vil have den viden, der bliver produceret, til at leve ude i samfundet og spille en rolle i samfundsdebatten. Det lægger Magtudredningen med sin voluminøse form og budget op til.  

”Det er spændende at finde ud af, hvordan man formidler videnskab på en måde, så det kan bruges politisk uden i sig selv at være politisk. Og det er enormt interessant at se, hvordan man kan informere politiske beslutninger, samtidig med at man står fuldstændigt fast på den videnskabelige og objektive platform,” siger han.

For at få resultaterne ud i offentligheden er det ifølge professoren nødvendigt at finde formater, der er overskuelige. Han nævner for eksempel Aarhus Universitetsforlags serie Tænkepauser, som er små, korte bøger, der lader en forsker formidle sin viden om et emne i et lettilgængeligt sprog. Han ser også perspektiv i, at resultaterne løbende offentliggøres med fokus på ”præcist definerede spørgsmål eller begreber”.

”Det handler ikke bare om at sige, at det er en kort eller lang bog. Det handler også om, hvorvidt man kan tænke i nye måder at præsentere stoffet på,” siger han.

Den tidligere minister for Konservative og nu politisk kommentator Hans Engell har kritiseret anvendeligheden af den første magtudredning, blandt andet fordi Danmark befandt sig et helt andet sted i 2003, end da arbejdet begyndte i 1997. Betænkningerne var forældede, da de blev udgivet, som han skriver i et debatindlæg også hos Altinget fra 2021.

Det faktum, at tiden kan løbe fra en, mens man undersøger noget i dybden, har Michael Bang Petersen blik for. Men den ofte langsommelige videnskabelige metode bør man ikke gå på kompromis med, understreger han.

”Produktionen af videnskabelig viden tager tid. Vi kan ikke lige hurtigt levere nogle løsningsforslag, før vi forstår problemerne i dybden. Det er en langsommelig proces at få en dyb forståelse af de problemer, man står i. Og på den måde er det jo også et symptom på lige præcis nogle af de problemer, vi skal forstå i Magtudredningen,” siger han.

Når det er sagt, skal videnskab ikke tage længere tid end nødvendigt, pointerer Michael Bang Petersen og trækker tråde tilbage til coronaperioden, hvor samfundet kaldte på viden, som var nødvendig i det samme øjeblik.

”Under coronapandemien havde jeg en oplevelse af, at samfundsvidenskab i bund og grund ikke var gearet til at håndtere en krise, fordi fagfællebedømmelsesprocesserne kunne tage et år, og så er det for sent. Noget af det, jeg derfor kommer til at arbejde med, er, hvordan vi kan kvalitetssikre videnskab på en anden og hurtigere måde. Normalt taler vi ikke om tingene, før de har været ude i et tidsskrift. Produktionen af videnskabelig viden tager den tid, det tager. Men når den er etableret, så handler det om at få den ud med det samme. Så der kommer ikke til at gå fem år, før man hører fra Magtudredningen. Man kommer til at høre fra den fra nu af og samtlige fem år,” siger han.

Først skal Michael Bang Petersen dog lige samle en forskningsledelse på fire til fem personer. Og så går arbejdet i gang. Men allerede nu i processens tidlige vorden har Michael Bang Petersen skænket sin gamle ph.d.-vejleder en del tanker.

”Lise døde jo desværre alt for tidligt i 2008, og jeg tænker på hende i disse dage, fordi jeg nu prøver at gå ned ad samme sti, som hun gjorde, og opleve det ansvar, der ligger i det,” siger han.

Korrekturlæst af Charlotte Boel