AU-reaktioner på regeringens udspil til ny karakterskala

Artiklen er opdateret 13.11.25 med kommentarer fra lektor Kristine Bagge Kousholt fra DPU.

I sidste uge fremlagde regeringen sit udspil til en ny karakterskala. Regeringen vil erstatte den nuværende 7-trinsskala med en ny 8-trinsskala uden minuskarakter, mere nuancerede middelkarakterer, ny mulighed for at give 12 med stjerne til ekstraordinært gode præstationer og hvor fokus i bedømmelse vil være på det, der trækker op, frem for det, der trækker ned. 

Regeringen foreslår ny karakterskala uden minus og med stjerne på toppen

På Aarhus Universitet er der generelt opbakning til, at den nuværende skala skiftes ud – både blandt de studerende, hos prorektor Berit Eika og professor i statskundskab Simon Calmar Andersen, der som medlem af Trivselskommissionen har særlig indsigt i unges trivsel og har været med til at anbefale, at den nuværende skala ændres. Det gælder også for lektor ved DPU, Kristine Bagge Kousholt, der forsker i evaluering og test i undervisningssektoren. Men hvordan den nye skala ideelt bør se ud, er der ikke enighed om.  

Studerende: Ja tak til 6 og 8, men 12* giver unødigt pres

I kælderen under Det Kgl. Bibliotek møder Omnibus en gruppe studerende, som læser international virksomhedskommunikation i engelsk på første semester. På spørgsmålet om, hvad deres umiddelbare reaktion er på regeringens udspil til en ny karakterskala, svarer Silke Johnson:

“Jeg havde ikke noget imod den gamle karakterskala.” Men hun uddyber hurtigt, at hun godt kan forstå begrundelsen for at afskaffe –03. Karakteren trækker nemlig ens gennemsnit uhensigtsmæssigt meget ned, hvilket godt kan være en ulempe for nogle.

De studerende er også positivt stemt ved tanken om, at 7-tallet erstattes med karaktererne 6 og 8.

“Det er fedt, 7-tallet er efterhånden blevet lidt en default karakter,” fortæller William Poulsen og Silke Johnsen stemmer i: “Man ved ikke, om det er godt eller dårligt,” påpeger hun, om at få karakteren 7.

Til spørgsmålet om, hvorvidt karakteren 12 med stjerne, er en god ide eller ej, er der klar besked fra de studerende:

“Det er et unødvendigt pres på nogle,” fortæller Kathrine Klokker, hvor gruppen er enig i, at 12 med stjerne vil blive den nye karakter, som nogle elever og studerende nu vil stræbe efter.

Konservative Studenter: 12* er ikke ambitiøst nok

Hos Konservative Studenter, ser formand Søren Schrøder Rischel overvejende positivt på regeringens udspil. 

”Der har været for langt mellem karaktererne 4,7 og 10, så den større spredning i midten af skalaen er positiv,” påpeger han, inden han vender sig mod de mangler, han trods sin overvejende positive indstilling mener, der er ved udspillet. 

”At indføre et 12-tal med stjerne er for uambitiøst. Man burde indføre 13-tallet igen. Det skal være stort set umuligt at få 13, men den ekstraordinære indsats skal kunne belønnes.”

Søren Schrøder Rischel mener, at netop det greb vil kunne tage presset af mange studerende. 

”Vi skal lave toppen om, så det er sværere at få topkarakter. Hvis alle får 12, rammer det hårdere, når man ikke selv får den karakter. Vi skal derfor hæve kravene til topkarakteren, så kravene er så høje, at man ikke stræber efter toppen – i hvert fald ikke i alle fag og opgaver. Den skal føles uden for rækkevidde, på den måde bliver der en bredere accept af, at karakteren inden er helt formidabel at få. Som studerende bliver man med andre ord sat fri til ikke at skulle nå toppen,” uddyber han.

Med det sagt, understreger Søren Schrøder Rischel, at presset, som mange studerende oplever, ikke letter blot ved at indføre en ny skala. 

”Det er positivt, det man gør nu, men det løser ikke præstationskulturen lige med det første. Vi bærer også et stort ansvar på uddannelserne – der, hvor jeg ser fejl, er, at for mange får for høje karakterer. Men der ligger også noget i, at vi som studerende føler, at deres person bliver vurderet, men det er jo vores indsats og præstation, der gives karakter til.”

Studenterrådet: Klinger hult, at man vil lette presset, når man har fjernet det 6. SU-år

For Studenterrådet ved Aarhus Universitet vejer det tungt, at den nye karakterskala er gennemskuelig for de studerende, og at den også er let at konvertere i international sammenhæng, fortæller forperson Daniel Hjort 

”Den nye 8-trinsskala vil minde meget mere om den fælles europæiske skala i forhold til vægtning. Den giver en mere lige vægtning, er mere gennemskuelig, giver mere retvisende gennemsnit og er mere konkurrencedygtig for danske studerende ude i verden,” siger han.

Daniel Hjort er dog kritisk over, at regeringen vælger at fastholde to dumpekarakterer.

”Det er positivt, at man ikke længere kan få minuskarakter – men det, der er noget værd, hvis man dumper, er feedback fra underviseren, så man opnår forståelse for, hvad der skal til for at bestå. Ved at fastholde to dumpekarakterer, er skalaen heller ikke international konverterbar.”

På spørgsmålet om, hvorvidt den nye skala kan gøre op med karakterpresset blandt studerende, svarer Daniel Hjort:

”Et karaktersystem er langt fra nok til at gøre op med det pres. Det kommer fra mange forskellige steder – det er følelsen af, at man skal klare sig godt for at blive til noget: Man skal have en god karakter for at komme på universitetet, man skal have en god karakter for at få et studiejob, og en god karakter for at få arbejde. Det giver affødte effekter, som kræver målrettede indsatser,” siger Daniel Hjort og fortsætter:

”Og det klinger lidt hult, når regeringen siger, at de vil lette presset med en ny karakterskala, og de lige har fjernet det sjette SU-år, som lægger pres på studerende for at vælge rigtigt første gang, og der samtidigt fra universiteterne stilles krav om, hvor meget man maksimalt må blive forsinket på sin uddannelse.”

12-tallet med stjerne kan han umiddelbart se både fordele og ulemper ved: 

”Det er godt at anerkende studerende for en ekstraordinær indsats, men vi skal passe på, hvilken diskurs og retorik, vi vælger at bruge omkring denne mulighed, så det ikke bliver til et nyt pres.”

Prorektor: Et vigtigt fokusskifte, men 12* er svær at se pointen i

Ifølge Berit Eika, der er prorektor ved Aarhus Universitet, er der flere positive elementer i regeringens udspil til en ny karakterskala. Blandt andet fremhæver prorektor det fokusskift, regeringen lægger op til med den nye skala.

”Man flytter fokus fra det, der trækker, ned til det, der trækker op. Det passer godt i en universitær tankegang, men jeg tvivler på, at det flytter noget i forhold til karakterpres. Det er et vigtigt skifte, men mange andre faktorer spiller en rolle i forhold til det pres, unge føler,” siger prorektor.

Hun pointerer, at en skala skal være transparent og letforståelig for dem, der skal bedømmes og bedømme efter den. Derfor hilser hun også de to nye middelkarakterer 6 og 8 velkommen, da de er med til at nuancere midten af skalaen. Men netop med behovet for en letforståelig skala in mente, kan det undre hende, at regeringen holder fast i to dumpekarakterer, hvor springet også er mindre end i den øvrige skala.

”Det vigtige er jo, om man er på den ene eller anden side af dumpekarakteren,” siger prorektor, der dog anerkender, at der kan være fornuft i at skelne mellem, om en studerende reelt har forsøgt sig – eller bare afleverer blankt. Det kunne også være opnået ved at lægge dumpegrænsen på 4 i stedet for på 2, tilføjer hun. 

Regeringens forslag om, at indføre et 12-tal med stjerne for at anerkende den ekstraordinært gode præstation, har Berit Eika dog svært ved at se pointen i:

”Jeg forstår godt behovet for at honorere den ekstraordinære indsats, men jeg har svært ved at se, hvad stjernen skal gøre af nytte, når den ikke omsættes til et tal eller bogstav på beviset. Det virker som et kompromis, som ikke vil være særligt gangbart i praksis. Et rent 12-tal kan gøre det,” siger Berit Eika, der desuden håber, den nye skala får længere levetid end den nuværende skala, der har været anvendt i under 20 år. 

”Der er mange transaktionsomkostninger forbundet med at skifte karakterskala, derfor skal det ikke gøres for tit,” siger prorektor, der i 2007 var med til at implementere den nuværende skala. Dengang som leder af den pædagogiske enhed ved det daværende Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AU. 

”Det kostede rigtig meget energi at indføre, og selvom vi nok har bedre digital understøttelse af implementeringen i dag, er en lang indfasningsperiode nødvendig,” siger hun.

Adspurgt, hvordan den nye skala – uden karakteren -3 og med flere middelkarakterer – vil kunne påvirke karaktergennemsnit og adgangskvotient, svarer hun:

”Det vil være svært at isolere, hvad der skyldes ny skala, og hvad der skyldes andre tiltag såsom dimensioneringen. Vi forventer, at dimensioneringen alene vil resultere i højere karakterkrav til uddannelserne.”

Professor: Ny skala vil ikke gøre afgørende forskel for unges trivsel

Simon Calmar Andersen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og medlem af Trivselskommissionen. Kommissionen offentliggjorde tidligere på året sin rapport med 35 anbefalinger til at øge trivslen blandt børn og unge, herunder at ændre karakterskalaen, så der fokuseres mindre på mangler, og så der bliver mindre spring mellem skalaens karakterer. Til trods for at begge dele er en del af regeringens udspil til ny karakterskala, tror Simon Calmar Andersen, ligesom prorektor ikke, at den nye skala vil gøre en afgørende forskel for unges trivsel og oplevelse af karakterpres.

”Det kan måske virke paradoksalt i lyset af vores anbefaling, men i forhold til den overordnede udfordring med børn og unges trivsel vil en ny opbygning af karakterskalaen alene formentlig ikke gøre den store forskel. Det vurderer jeg ud fra, at vi ser lignende trivselsudfordringer i mange lande med forskellige karakterskalaer. Men der kan ikke desto mindre være gode grunde til at ændre den,” siger Simon Calmar Andersen og understreger, at den skal suppleres af pædagogiske løsninger til trivselsudfordringerne. 

Han anerkender, at den nye skala er mere jævn i sin trininddeling og giver bedre incitamentsstruktur. Men der, hvor han for alvor ser et potentiale i den ny skala, er i forhold til at stille krav, der fordrer selvstændighed, kritisk tænkning og kreativ opgaveløsning.

”Det er væsentligt i forhold til en verden, der i stigende grad præges af kunstig intelligens, som er utrolig god til at indfri på forhånd definerede krav, hvorimod kunstig intelligens formentlig har sværere ved at skrive en opgave, der bærer præg af selvstændighed og kritisk tænkning og kreativitet – og det er det, vi skal uddanne vores unge til at kunne.” 

Her ser Simon Calmar Andersen en mulighed i at kunne tildele et 12-tal med stjerne. 

”Stjernen vil kunne tildeles den ekstragode indsats, der er udtryk for en selvstændig og kreativ opgaveløsning og kritisk tænkning, men som ikke er så skarpt defineret, at en kunstig intelligens let kan indfri den.” 

Som underviser og bedømmer kan Simon Calmar Andersen dog godt se et dilemma i at stille mindre specificerede krav til de studerende:

”På den ene side er det, at stille klare og præcise krav til, hvad man skal leve op til i det enkelte fag, en fordel for unge fra uddannelsesfremmede hjem. Men det udgør på den anden side en ulempe i forhold til at uddanne de unge til selvstændig og kritisk tænkning. Jeg vil personligt være glad for at gå i retning af mindre definerede krav,” siger han.

Lektor: Tallenes magt betyder meget

Kristine Bagge Kousholt er lektor i pædagogisk psykologi ved DPU, hvor hun blandt andet forsker i evalueringspraksis og test i undervisningssektoren. Hun er enig med de øvrige i, at det ikke er nok at ændre karakterskala, hvis man vil øge trivslen og lette præstationspresset blandt børn og unge. Der er dog flere positive elementer i regeringens udspil til en ny skala mener hun og fremhæver fjernelse af minuskarakter, flere trin midt i skalaen og ikke mindst det ændrede fokus i beskrivelserne.

”Det er en god idé at ændre fokus i karakterbeskrivelserne, så studerende og elever ikke længere skal vurderes ud fra et mangelperspektiv,” siger hun og tilføjer, at det kræver mere end for eksempel justering af en karakterskala at forbedre trivslen. 

”Det, vi ved om trivsel er, at det blandt andet handler om relationer, stærke fællesskaber, mulighed for indflydelse og involvering. Trivsel handler altid om mere end den enkelte. Det handler blandt andet om at skabe gode relationer mellem studerende og undervisere og at sikre en evalueringspraksis, der støtter op om aspekter som disse, hvorimod karaktergivning kan have en tendens til at fremme individualisering, hvorved vi kan miste blik for samspillet mellem den enkelte og det, den enkelte er del af,” siger Kristine Bagge Kousholt. Derfor kan karaktergivningen også i universitetsregi med fordel suppleres af mere feedback og mere beskrivende eller alternative evalueringsmetoder, som imidlertid også løbende må undersøges og diskuteres.

Kristine Bagge Kousholt kalder karaktergivning for en af de mest magtfulde måder at evaluere på. 

”Vi beskriver en præstation med ét tal, og vi ser nogle gange, at der i opfattelsen af en karakter sker en glidning fra præstation til identitet, som det for eksempel viser sig i diskursen om 12-talspiger,” siger hun og supplerer: 

”Tallenes magt betyder meget. Det kan blive ret definerende for din selvforståelse, hvis du er vant til at få høje eller lave karakterer.” 

”Men tal er ikke særlig god feedback,” siger hun og af den grund er Kristine Bagge Kousholt også fortaler for, at der kun bør være én dumpekarakter, fordi det væsentlige for den studerende vil være at få at vide, hvad der skal til for at bestå, fremfor om man er en eller to karakterer fra. Hun peger også på, at karaktergivning kan gå ud over børn og unges kreativitet i opgaveløsningen.

”Hvis man har for meget fokus på karakterer, kan det hæmme kreativiteten, da man så i højere grad satser på 'det sikre',” siger hun.