I Universitetsparken har de studerende denne torsdag spredt sig rundt på bakkerne for at slikke lidt sol, læse en bog, eller tage et afbræk fra eksamenslæsningen.

Og netop eksamenslæsningen er ikke det eneste, de studerende i øjeblikket må bryde deres hoveder med. Inflationen har nemlig været støt stigende i månedsvis, og for de studerende er det nu blevet endnu sværere at nå igennem måneden, uden at kontoen går i minus.  

Ifølge forbrugerøkonom Ida Marie Moesbys beregninger udhuler inflationen hver måned SU-budgettet med 377 kroner sammenlignet med sidste år.

Spørger man de studerende i Universitetsparken, er der da heller ingen tvivl om, at de stigende priser kan mærkes.

Medicinstuderende skærer sport fra for at gå i nul

Tæt ned til søen sidder Amalie Braad og Akela Kramer, der begge læser medicin på 4. semester. De tager lige en puster, inden Amalie Braad skal til eksamen om en time.

Hun mærker de stigende priser i dagligdagen, når hun køber ind. Det løber hurtigt op, fortæller hun.

”Det koster mig lynhurtigt 300-400 kroner mere om måneden, når jeg skal købe alle basisting i supermarkedet, fordi det er hovedsageligt dem, der er steget,” siger hun.

For Akela Kramer manifesterer de stigende priser sig, når måneden nærmer sig sin afslutning.

”Jeg er faktisk begyndt at tænke på, hvornår den 1. ligger i måneden, og det har jeg aldrig gjort før,” siger hun.

Siden inflationen for alvor tog et nøk opad i februar, har Akela Kramer uddannet sig til SPV-vagt – sygeplejevikar – for at kunne få råd til alt det uforudsete og de fornøjelser, der ikke er råd til i budgettet lige nu, fortæller hun. Blandt andet er det nødvendigt for hende med en ekstra indkomst, hvis hun fortsat skal kunne pendle frem og tilbage for at se sin kæreste i København.

Alligevel er hun nødt til at skære fritidsaktiviteter fra, fordi priserne er steget så meget på andre ting.

”Jeg vil også gerne have råd til at betale til fritidsaktiviteter for at holde en sund livsstil. Men jeg ved, at jeg efter sommerferien bliver nødt til at skære klatring og sejlads, som jeg dyrker, fra, fordi det er for dyrt i mit budget. Det er ikke synderligt dyrt i sig selv - det har i hvert fald været til at betale tidligere - og det er ikke steget i pris, men det er resten af mit budget,” siger Akela Kramer.

For begges vedkommende stemmer forbrugerøkonom Ida Marie Moesbys budget godt overens med deres eget. Ida Marie Moesbys budgetudkast ender i minus 2.840 kroner, og det ville Amalie Braads sandsynligvis også gøre, hvis hun ikke havde et studiejob, der giver 4.000 kroner om måneden, fortæller hun. For Akela Kramer ville regnestykket også ende i et minus på cirka 3.000 kroner, hvis hun ikke tog et SU-lån på netop det beløb. De klarer den altså begge hver måned, men kun fordi, de har indtægter ved siden af den normale SU.

Mere rugbrød og mindre oksekød

De fem biologistuderende på 2. semester Olivia Matthiesen, Sebastian Lund, Markus Lund, Anna Kaisa Lachenmeier og Maja Birk de Linde har taget en pause fra eksamenslæsningen og sidder nu i solen på en af bakkerne i Universitetsparken.

De mærker alle de stigende priser og rugbrød er en populær spise for tiden, fortæller de.

”Jeg spiser mere rugbrød. Også til aftensmad,” siger Maja Birk de Linde.

”Jeg har været på projekt tøm fryseren, siden det startede. Jeg tænker meget over, at jeg ikke gider lave oksekød, for det er alt for dyrt. Jeg kan ikke engang købe en burger et sted, for de er også steget i pris,” siger Maja Birk de Linde, mens Anna Kaisa Lachenmeier tilføjer:

”Selv om man går ned for bare at købe ind til rugbrødsmadder, så føler jeg stadig, jeg bruger over 100 kroner. Jeg ved ikke, hvordan det sker. Alt pålæg er bare sygt dyrt,” siger Anna Kaisa Lachenmeier.

Maja Birk de Linde har som den eneste af de fem en bil, som hun normalt ville bruge en gang i mellem, for eksempel når hun skal besøge sin mor. Men den har været godt parkeret de seneste måneder.

”Jeg undgår virkelig at bruge benzin, fordi det er for dyrt. Jeg har brugt den én gang i de seneste tre måneder, men jeg har ikke fyldt benzin på,” siger hun.

Uforudsete udgifter kan slå bunden ud af budgettet

Blandt de fem venner er det kun Anna Kaisa Lachenmeier, der lægger budget, som forbrugerøkonom Ida Marie Moesby ellers anbefaler de studerende at gøre.

”Ellers kommer jeg til at gå og bruge pengene. Lige pludselig har jeg bare brugt sygt mange penge, hvis jeg ikke gør det. Så det bliver jeg nødt til,” siger Anna Kaisa Lachenmeier.

Olivia Matthiesen kan med sit studiejob få økonomien til at hænge sammen, men det er de uforudsete udgifter, der pludselig kan sende kontoen i minus.

”Med faste udgifter og mad og fornøjelser kan jeg godt holde mig inden for budgettet. Det, som ligesom losser benene væk under mig, er, hvis der kommer en fødselsdag eller sådan noget. Nu skulle vi pludselig betale 1.700 kroner til to feltkurser. Og bøger til semestret. Det er det, der er træls. Og tandlæge. Jeg går ikke til tandlæge,” siger Olivia Matthiesen.

Biologistuderende: Ikke råd til at lægge penge til side

Tristan Søbye Rapp læser biologi på 4. semester. Han tager et SU-lån hver måned på cirka 3.000 kroner for at få budgettet til at gå op, da han ikke har et studiejob i øjeblikket. Han har derfor 8.000 kroner til rådighed hver måned, og han kommer ud af hver måned med et plus på et par hundrede kroner, fortæller han. En del af budgettet går til husleje, mens han vurderer, at 2.000 kroner går til mad. Derudover er der fester, fritidsaktiviteter, diverse abonnementer og transport.

”Før budgetterede jeg med at sætte en vis mængde penge til side hver måned. Det har jeg skåret ned på, så jeg har mere til rådighed hver måned,” siger han.

Netop som inflationen begyndte at stige, omlagde han sin kost, fordi han styrketræner og gerne vil tage på. Det har han kunnet mærke i madbudgettet.

”Jeg har mærket, at priserne er gået op, især på visse varer såsom æg. Men jeg køber stadig æg. Det har ikke været kritisk nok til, at jeg har været nødt til at ombudgettere totalt,” siger han og fortsætter:

”Den største konsekvens har været, at jeg ikke lægger så mange penge til side, og det kommer selvfølgelig til at betyde, at når jeg i sidste ende skal betale lånet af, kommer det til at tage lidt længere tid. Men jeg vil ikke sige, det har været kritisk. Det har kun været upraktisk,” siger Tristan Søbye Rapp.