Guide: Sådan får du SU-budgettet til at række længere, når priserne stiger
Det kan i forvejen være svært at få enderne til at mødes på et SU-budget, og det bliver ikke lettere af den stigende inflation. Men der er råd at hente. Læs her en forbrugerøkonoms tips til, hvordan du sparer penge som studerende.
Der er ikke noget at sige til, hvis man som studerende de seneste måneder har spist lidt mere rugbrød med makrel end sædvanligt. For i takt med at priserne stiger som følge af inflationen, er det blevet endnu hårdere at få SU-budgettet til at række til sidst på måneden.
Ida Marie Moesby er forbrugerøkonom hos Nordea, og hun giver her sine bedste råd til, hvordan man som studerende på SU kan indrette sit forbrug, så man klarer den igennem måneden. Hun tager udgangspunkt i en SU-modtager uden studiejob og studielån.
Læg et budget
Det første og bedste råd for overhovedet at kunne tage stilling til sit forbrug er at lægge et budget, fortæller Ida Marie Moesby.
Helt lavpraktisk handler det om at logge ind på sin netbank og finde sit kontoudtog for de seneste måneder, helst de seneste tre, lyder det fra Ida Marie Moesby. Mange banker giver dig mulighed for at få indblik i dit forbrug fordelt på kategorier.
Tjek, hvad du har af faste månedlige udgifter – husleje, el, vand, varme, forsikring, telefonregning, fagforbund – og skriv så beløbene ned.
Derefter skal du finde alle dine variable udgifter – mad, sko, tøj – som svinger fra måned til måned.
”Læg det budget og se, hvor er det egentlig, mine penge ryger hen? Det er en rigtigt god ting at få sig det overblik, for det er der, man kan finde ud af, hvad man vil prioritere. Det kan være, man kan skære noget fra, men det kan også være, man kan finde billigere alternativer,” siger Ida Marie Moesby.
Kig særligt efter dine udgifter på fødevarer
Når dit budget er skrevet ned, er der en række poster, hvor du kan hente oplagte besparelser.
Særligt i supermarkedet, hvor prisstigningerne kan mærkes, er der penge at spare.
”Du kan købe mindre økologisk, mere discount, købe ind færre gange om ugen og planlægge dine madindkøb efter kilopris, og hvad der kan række i længst tid,” siger hun.
Mens inflationen i maj lå på 7,4 procent, er det ikke alle fødevarer, der er steget så meget i pris. Dermed er der mulighed for, at du kan indrette dit indkøb efter de madvarer, der ikke er så hårdt ramt. Ida Marie Moesby nævner ris og frosne grøntsager, som ikke er steget nær så meget.
FAKTA
Udvalgte sparetips i hverdagen fra forbrugerøkonomen:
Dagligvarer:
- Madplan: Mad- og indkøbsplaner betyder mindre madspild og billigere indkøb. Så læg en madplan, og forsøg kun at købe ind et par gange om ugen.
Strøm:
- Sluk på stikkontakten: De mange elektriske apparater sluger ikke kun strøm, når de er tændt, men også når de står i standby-funktion. Så sluk på stikkontakten og ikke kun på apparatet.
Varme:
- Skru en grad ned: Overvej at skrue temperaturen en grad eller to ned. Kan du undvære et par varmegrader, er der en del penge at spare på varmeregningen. Ifølge Energistyrelsen kan du spare 5 procent på regningen ved at skrue en grad ned.
Tøj og andet forbrug:
- Pas på med impulskøb: Betænkningstid sikrer dig, at tilbud ikke lokker dig til at købe noget, du egentlig ikke har brug for. Hvis du falder over et tilbud i en butik eller på nettet, så tag lige en tænkepause.
Se alle 26 sparetips her.
Kilde: Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby
Kig dine abonnementer efter i sømmene
Streamingtjenester som Netflix, HBO og Viaplay eller Spotify er populære, og mange studerende kan måske genkende det, når Ida Marie Moesby fortæller, at man kan ende med at tegne så mange abonnementer, at man ikke længere har overblik over dem.
Som studerende bør du få dig et overblik over, hvad du abonnerer på, og tage stilling til, om du egentlig har brug for det hele. Det kan også være fitnessabonnementet.
”Det er et sted, jeg virkelig vil anbefale, man kigger på. Abonnementer er jo superlækkert, fordi det bare kører som en abonnementsbetaling, og så kan man bruge streamingtjenesten eller fitnesscentret, når det passer ind. Men mange betaler til abonnementer, de ikke bruger,” siger hun.
Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er det mere end hver femte, der hver måned betaler til et abonnement, de alligevel ikke bruger.
”Det er jo ikke for at sige, at man skal afmelde dem alle, men der kan godt ligge abonnementer, man ikke er klar over, man betaler til, og som man ikke bruger så meget. Særligt hen over sommerferien, hvor man måske holder lidt ferie og i det hele taget har et andet forbrug, end man plejer,” siger Ida Marie Moesby.
Køb eller sælg brugt
Der er en del penge at spare, hvis du køber genbrug fremfor nyt. Det kunne for eksempel være, når du mangler en ny trøje eller et par nye bukser. Her er genbrugsbutikker oplagte, men der findes også et hav af hjemmesider som Trendsales, hvor du kan finde brugt tøj. På Den Blå Avis kan du desuden finde meget andet genbrug end tøj.
”Der er rigtigt mange penge at spare. Og på samme måde kan du overveje at sælge ud af noget af det, du har, hvis du ikke bruger det. Det er også en måde at lette økonomien lidt,” siger Ida Marie Moesby.
SU-lån er et billigt lån
Her er der ikke tale om et sparetip eller en anbefaling, men et godt råd om SU-lån fra Ida Marie Moesby. Hun kalder SU-lånet for et godt lån, fordi det er billigt og desuden først skal betales tilbage efter endt uddannelse.
Men overvejer du et SU-lån, er der en række faktorer, du bør overveje, siger hun. Du bør for eksempel ikke låne, hvis det blot er for at øge dit forbrug.
”Men som et supplement, særligt nu, hvor inflationen gør, at pengene ikke rækker så langt, er det en fin løsning, som man sagtens kan overveje. Men man skal lige tænke over, hvad man låner til. Er det bare til fornøjelser, eller er det simpelthen for at få din økonomi til at hænge sammen? For SU-lånet er også en mulighed for, at man kan blive ved med at være studerende, selv om man ikke har en høj indtægt. Så det er en rigtigt fin løsning; man skal bare lige tænke sig om, for pengene skal jo betales tilbage igen,” siger hun.