Priser på himmelflugt udhuler studerendes SU
De stigende priser rammer studerende, der modtager SU og i forvejen har et smalt budget. For en SU-modtager er de månedlige udgifter steget med 377 kroner siden sidste år, viser forbrugerøkonoms beregninger. Det gør en studerende 4.525 kroner fattigere om året, og uden studiejob giver det minus i budgettet hver måned.
Når de studerende læner sig ind over køledisken i supermarkedet for at finde noget at fylde i indkøbskurven, rækker SU’en ikke længere så langt, som den gjorde for blot seks måneder siden.
Fødevarepriserne er for eksempel gennemsnitligt steget med over ti procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Man kan nu tale om, at SU’en i øjeblikket bliver udhulet på grund af den høje inflation i Danmark. Det fortæller forbrugerøkonom hos Nordea, Ida Marie Moesby.
Inflationen herhjemme er på sit højeste siden 1983 og ramte i maj 7,4 procent. Det normale niveau ligger på omkring 2 procent.
”Det er klart, at når inflationen er så høj, som den er nu, så bliver SU’en udhulet. Det er jo ikke sådan, at man har mindre SU, den rækker bare ikke så langt længere. Derfor vil man alt andet lige have mindre at rutte med,” siger Ida Marie Moesby.
FAKTA
Hvad er inflation?
Priserne i en markedsøkonomi varierer og kan løbende falde og stige. Inflationen er de generelle prisstigninger i samfundet – ikke blot et fald eller en stigning på enkelte varer.
Hvis inflationen stiger, kan du købe mindre i dag, end du kunne i går for det samme beløb.
Prisen på nogle varer spiller en større rolle end på andre. For eksempel bruger de fleste mange penge på elektricitet, i forhold til hvad de bruger på sukker.
I Danmark opdaterer Danmarks Statistik hver måned inflationstallet.
Kilder: Forbrugerøkonom Ida Marie Moesby og Den Europæiske Centralbank
Budgettet går i minus
Forbrugerøkonomen har lavet en budgetberegning ud fra en gennemsnitlig studerende med SU – uden studiejob og SU-lån. For et år siden ville den studerende ifølge hendes budget ende måneden med et minus på 2.436 kroner, mens det månedlige minus på kontoen nu er steget til 2.840 kroner.
Det betyder, at de månedlige udgifter for den gennemsnitlige studerende er steget med 377 kroner. Samlet set løber det op i 4.525 kroner på et år – næsten en hel SU.
”377 kroner er meget. Jeg tror, det giver problemer, for 50 kroner fra eller til er som studerende i forvejen ret afgørende. Man kan måske lige akkurat få budgettet til at hænge sammen sidst på måneden, og det bliver altså væsentligt sværere nu.”
”Det rammer de studerende relativt hårdt – ikke nødvendigvis absolut set, fordi i kroner og øre kan det være nogle hundrede kroner ekstra om måneden, men en studerende har jo et lille budget. Når man har et skrabet studiebudget, kan man ikke skære meget mere fra, og så kan man ikke komme uden om de her prisstigninger,” siger forbrugerøkonom Ida Marie Moesby.
Da Ida Marie Moesby lavede et lignende budget i marts, var de månedlige udgifter steget med 274 kroner i forhold til samme tidspunkt sidste år. På få måneder har inflationen altså ændret det beløb til 377 kroner og gjort det 100 kroner dyrere at leve som studerende.
Stigende fødevarepriser er en udfordring
Hun nævner, at SU-lån, studiejob eller at trække på en opsparing kan bringe budgettet i balance, men de studerende kan alligevel ikke komme uden om stigende udgifter. Det er særligt mad, der gør et større indhug i budgettet end tidligere, og netop den post fylder relativt meget for en studerende.
”Når vi kigger på, hvilke fødevarer der er steget mest i pris, er det også forskelligt. Nogle varer er steget meget mere end 7,4 procent, men der er så også fødevarer, såsom ris og frosne grøntsager, der ikke er steget så meget i pris. Så man kan selvfølgelig bevæge sig lidt væk fra de her prisstigninger, men som studerende har man i forvejen et sparsomt budget, og så er det klart, det rammer ret hårdt.”
Inflationen ventes at fortsætte
Det er krigen i Ukraine og flaskehalse i forsyningskæderne, blandt andet på grund af coronavirusset i Asien, der er medskyldig i den stigende inflation, fortæller Ida Marie Moesby. Men allerede sidste år begyndte energipriserne at stige voldsomt på grund af vejrforhold.
Udsigten til, at inflationen igen kommer ned på et normalt niveau, er ikke ligefrem god, siger Ida Marie Moesby.
Meget afhænger af, om Ruslands invasion af Ukraine varer ved. Men selv hvis krigen sluttede i morgen, er der en række forhold, der udspringer af krigen, som har indflydelse på inflationen. Hvis Europa vil gøre sig uafhængig af russisk gas, løser krigens afslutning for eksempel ikke de stigende priser, fortæller Ida Marie Moesby.
”Ingen ved præcist, hvor længe det vil vare. Det handler om alle de ting, der sker lige nu. Nationalbanken og økonomer regner med, at det i hvert fald vil fortsætte det næste halve års tid og også ind i det nye år. Min anbefaling er, at man ruster sin økonomi til, at det her kan vare ved et godt stykke tid endnu,” siger hun.