AU vil gøre rådgivningstilbud mere synlige efter #MeToo

AU har ikke været dygtige nok til at synliggøre, hvor man som studerende kan henvende sig, hvis man oplever mobning, chikane eller overgreb, lyder det fra prorektor Berit Eika. AU vil nu gøre sine rådgivningstilbud mere synlige og styrker også Studenterrådets Retshjælp.

Prorektor Berit Eika. Foto: Anders Trærup

”Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle skrive til. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.” Sådan lød det fra en anonym AU-studerende, der i februar fortalte til Omnibus, at hun i 2015 blev udsat for et overgreb begået af en underviser.  

LÆS OGSÅ: Studerende efter overgreb: Hvor går jeg hen?

Og det skal nu gøres tydeligere for studerende, hvor man kan henvende sig, og hvad AU kan tilbyde af hjælp og rådgivning, hvis man som studerende oplever mobning, chikane eller overgreb. 

Ikke dygtige nok til at synliggøre rådgivningstilbud

Det fortæller prorektor Berit Eika, som på baggrund af forårets store fokus på #MeToo nedsatte et udvalg, som skulle gennemgå AU’s regler og procedurer for behandling af sager om mobning, chikane og overgreb. Udvalgets konklusion er nu klar, fortæller Berit Eika.

LÆS OGSÅ: Hvor går du hen efter overgreb? AU på vej med ny, uvildig instans

”Det indtryk, vi har på baggrund af arbejdsgruppens arbejde, er, at det på AU drejer sig om få sager, men at vi som universitet ikke har været dygtige nok til at synliggøre, hvor man som studerende henvender sig med sådanne sager.”

Da arbejdsgruppen blev nedsat, fortalte prorektor til Omnibus, at der blev arbejdet på at skabe en uvildig instans, hvor anonymitet samt professionel og effektiv sagsbehandling kunne garanteres. Men prorektor og udvalget er nu landet på en anden løsning, som blandt andet indebærer en styrkelse af Studenterrådets Retshjælp. Indstillingen vil blive behandlet af universitetsledelsen i midten af juni.

Løsning: En ny hjemmeside

”På baggrund af de drøftelser, vi har haft med de studerende, ser vi ikke nogen grund til at oprette endnu en instans, som særskilt skal tage sig af sager om mobning og chikane. Det vil bare være at lægge endnu et lag oven på et i forvejen komplekst system, som vi mener er velfungerende. Inden sommerferien vil vi oprette en ny hjemmeside, som blandt andet gør opmærksom på de forskellige rådgivningstilbud, som findes på AU, og hvordan man som studerende kan bruge tilbuddene. De omfatter både interne instanser som vores fuldtidsansatte vejledere og eksterne, uafhængige instanser som Studenterrådets Retshjælp, Studenterrådgivningen og AU Helpline,” fortæller Berit Eika, der regner med, at den øvrige universitetsledelse nikker til forslaget. 

Den nye hjemmeside er rettet mod studerende, der har oplevet mobning, chikane eller overgreb. Men Berit Eika understreger, at AU også har hjemmesiden trivsel.au.dk, hvor studerende kan få informationer i andre forhold, hvor man som studerende har brug for rådgivning: Det kan for eksempel være hjælp til at håndtere eksamensangst, stress eller studieplanlægning. 

Vil styrke muligheden for uvildig rådgivning

For at styrke de studerendes muligheder for at få uvildig rådgivning vælger AU som nævnt at styrke Studenterrådets Retshjælp, fortæller Berit Eika.

LÆS OGSÅ: Bedre retshjælp til studerende, der er kommet i klemme

Hvad ligger der konkret i styrkelsen af retshjælpen? Så vidt jeg er orienteret, kommer der for eksempel ikke flere retshjælpere.

”Nu skal vi først træffe en beslutning om, hvorvidt det er den vej, vi skal gå. Derefter vil vi gå i dialog om, hvad der er behov for. Men det kunne være kontaktpersoner, som retshjælpen kan trække på, kompetenceudvikling, muligheder for supervision og øget synlighed.”

Kan det også være i form af flere økonomiske midler?

”Ja, hvis det er det, som er nødvendigt.”

Ingen studenterambassadør på AU

Studenterrådet har i en årrække ønsket sig en studenterambassadør i lighed med den funktion, man har haft på KU siden 2013. Studenterambassadøren på KU giver upartisk vejledning til studerende i sager, som er knyttet til den studerendes studieforløb. Det kunne for eksempel være vejledning i forbindelse med ansøgning om dispensation til forlænget studietid, klage over eksamen, eller hvis man som studerende er mistænkt for snyd.  

Hvorfor vælger AU ikke at oprette en studenterambassadør lig den, KU har – og som mange europæiske universiteter har – en instans, som skal sikre de studerendes retsstilling?

”Det er vigtigt for os, at de studerendes retsstilling er sikret. Men vi tror ikke på, at det gavner de studerende at opbygge parallelle systemer i et i forvejen komplekst system. Vi vil hellere gøre opmærksom på og styrke de systemer, som allerede eksisterer. Der findes for eksempel allerede et klagesystem, som håndterer klager over eksamen og kan påtale det over for universitetet, hvis en studerende får medhold i en klage. En studenterambassadør kan kun udtrykke kritik, men har ingen sanktionsmuligheder,” siger Berit Eika. 

Den rådgivning, som en studenterambassadør vil kunne give, i forhold til hvordan en studerende skal forholde sig til en ansøgning eller klage, mener hun også de studerende på AU vil kunne få hos Studenterrådets Retshjælp.