Bedre retshjælp til studerende, der er kommet i klemme

I flere år har det været et stort ønske hos Studenterrådet at få en studenterambassadør i lighed med den, Københavns Universitet har haft siden 2013. Det er endnu ikke lykkedes, men nu forventes det, at AU’s ledelse følger en indstilling fra prorektor Berit Eika om at styrke Studenterrådets Retshjælp, så den bliver bedre klædt på til at hjælpe studerende med uddannelses- og universitetsjuridiske problemer. Det kunne for eksempel være klager over afgørelser truffet af studienævn eller af studieadministrationen. 

LÆS OGSÅ: Flere europæiske universiteter har én. KU har én. AU har ingen

Mikkel Sørensen er jurastuderende på 10. semester og er medlem af bestyrelsen for Studenterrådets Retshjælp. Han har været frivillig rådgiver i retshjælpen – eller retshjælper, som de kalder det – siden 2016 og afslutter sin uddannelse til sommer. Herefter er det planen, at han skal være supervisor for retshjælperne, så de kan trække på ham i tvivlssager. Derfor er han lige nu ved at sætte sig rigtigt godt ind i de love og bekendtgørelser, der gælder på uddannelses- og universitetsområdet. 

Afslag og klager over karakter

Han fortæller, at de sager, som retshjælpen fremover vil kunne give endnu bedre rådgivning i, kunne være sager, hvor en studerende har søgt om dispensation eller om særlige hjælpemidler til eksamen, men har fået afslag. Det kunne også være klager over en karakter. 

LÆS OGSÅ: AU vil gøre rådgivningstilbud mere synlige efter #MeToo

”Her kan vi gå ind og se på grundlaget for universitetets afslag og vurdere, om det lever op til reglerne. Eller vi kan rådgive om, hvad der skal stå i en klage. Vi kan også rådgive en studerende, der har oplevet chikane eller mobning på uddannelsen, i forhold til om hændelsen er strafbar, og hvorvidt den studerende bør gå til politiet. Men vi kan kun give juridisk rådgivning, der er ikke tale om psykologisk rådgivning,” understreger Mikkel Sørensen.

Det muliges kunst

Selvom ønsket om en studenterambassadør ikke er blevet imødekommet af universitetsledelsen, er Studenterrådets formand Emil Outzen tilfreds med den løsning, der nu er på tegnebrættet. 

”Studenterpolitik er det muliges kunst. Det er klart, at en udvidelse af retshjælpen ikke er det samme, som hvis vi havde fået en studenterambassadør. Men ved at styrke retshjælpens kobling til de opgaver, der løses på AU, styrker vi den rådgivning, som studerende kan få inden for studieområdet, og det er vi ret glade for,” siger studenterrådsformanden. 

”I den ideelle verden ville vi gerne have en studenterambassadør, som mere kontinuerligt kunne hjælpe de studerendes retssikkerhed på vej og havde bedre tid til at se bekendtgørelser og studieordninger efter i sømmene. Men det her er et skridt på vejen, og nu skal vi lige se det fungere i praksis” siger Emil Outzen. 

Der er et behov 

At der er et behov for rådgivning for studerende, der på den ene eller anden måde føler sig uretfærdigt behandlet af AU, er Emil Outzen ikke i tvivl om. Sidste år behandlede retshjælpen dog kun 19 sager af universitetsjuridisk karakter. 

”Men jeg forventer, at tallet vil stige, når kendskabet til den udvidede retshjælp bliver større,” siger Emil Outzen. 

Til sammenligning fik studenterambassadøren på KU alene i første kvartal i år 184 henvendelser fra studerende, især om eksamen og dispensation, fremgår det af studenterambassadørens nyhedsbrev.

Mikkel Sørensen tror også, retshjælpen vil opleve en stigning i antallet af sager, der handler om universitetets forvaltning, men ikke et kæmpe boom. Antallet af retshjælpere er da også uændret og ligger på 15-20 retshjælpere. 

”Lige nu er det ikke det store problem at komme til; man behøver ikke bestille tid, man kan bare møde op eller ringe. Og man kan også sende os en mail. Planen er, at vi efter et halvt til et helt år vurderer, hvordan det har fungeret. Er der noget, vi ikke har kunnet hjælpe de studerende med? Og er det blevet sværere at komme til?” fortæller Mikkel Sørensen. 

Uafhængig af universitetet og Studenterrådet

Retshjælperne hos Studenterrådets Retshjælp er alle jurastuderende, der enten har haft eller er i gang med faget forvaltningsret. Desuden får de i løbet af sommeren en introduktion til de love og bekendtgørelser, der gælder på universitets- og uddannelsesområdet.  

AU, der ellers udgør modparten, har bidraget med materiale, som hjælper til at opkvalificere retshjælperne. Men det ser hverken Mikkel Sørensen eller Emil Outzen noget problem i.

”Retshjælperne er meget opmærksomme på armslængden til universitetet. Men den universitetsjuridiske forvaltning er ikke særlig godt beskrevet, og derfor er det nødvendigt med indsigt i, hvordan universitetet administrerer på studieområdet,” siger Emil Outzen.

Mikkel Sørensen understreger, at AU ikke har fremstillet særligt materiale til retshjælpen, men blot har samlet en oversigt over de love, bekendtgørelser og regler, som universitetet administrerer efter.

Udover at være uafhængig af universitetet er retshjælpen også uafhængig af Studenterrådet, som udelukkende lægger navn og lokaler til retshjælpen.