AU’s bestyrelse godkender inddeling af ingeniørområdet i fire nye institutter

Det er sin kunst at lægge to institutter sammen og skabe fire nye på kun lidt mere end et halvt år. Men ifølge både dekanen for Technical Sciences og de ansattes fællestillidsrepræsentant, er den øvelse gået godt på ingeniørområdet på AU. Om end fællestillidsrepræsentanten anerkender, at processen har været vanskeligere for de administrativt ansatte end det videnskabelige personale.

Ingeniørområdet på AU har indtil nu været opdelt i Institut for Ingeniørvidenskab og Ingeniørhøjskolen Aarhus. Førstnævnte har taget sig af civilingeniøruddannelser, sidstnævnte af diplomingeniøruddannelser. Fra 1. januar 2021 bliver de to institutter officielt nedlagt og erstattet af fire nye, opdelt efter hovedområder inden for teknisk videnskab.
Eskild Holm Nielsen er dekan for Technical Sciences. Foto: AU Foto.
Jens Peder Ulfkjær er lektor ved det nuværende Institut for Ingeniørvidenskab og fællestillidsrepræsentant for de ansatte ved Technical Sciences. Foto: AU Foto.

Aarhus Universitet lukker to institutter og åbner fire nye. Det står klart, efter at AU’s bestyrelse har godkendt planen for en ny organisering af ingeniørområdet.

LÆS OGSÅ: Ingeniørhøjskolen og Institut for Ingeniørvidenskab nedlægges og erstattes af fire nye institutter

Indtil nu har ingeniøruddannelserne været fordelt på to institutter: Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, som stod for diplomingeniøruddannelser, og Institut for Ingeniørvidenskab, som stod for civilingeniøruddannelser.

Den opdeling betød, at AU havde to parallelle organisationer med duplikationer af alle fagområder.

”Nu får vi i stedet organiseret ingeniørområdet ud fra fire hovedområder inden for teknisk videnskab,” siger Eskild Holm Nielsen, der er dekan for fakultetet Technical Sciences.

Lydhør fra dag ét

Idéen til den nye organisering blev præsenteret af dekan Eskild Holm Nielsen før sommerferien. Siden da har udspillet været i høring frem til 1. september, og sideløbende har de nu snart nedlagte institutter kørt en parallel inddragelsesproces.

Her har medarbejderne haft mulighed for at komme med input til, hvordan de nye institutter bedst struktureres.

”Det er medarbejderne, der har deres dagligdag ude på institutterne, og det skal den nye struktur afspejle,” siger Eskild Holm Nielsen, som er imponeret over de ansattes engagement og ildhu i de nedsatte arbejdsgrupper.

På medarbejdersiden glæder fællestillidsrepræsentant for Technical Sciences’ ansatte, Jens Peder Ulfkjær, sig over, at dekanen har været lydhør fra dag ét.

Indtil nu har der været en mur imellem undervisningen på diplom-ingeniør-uddannelsen og civil-ingeniør-uddannelsen. Nu får vi bedre mulighed for, at under-visnings-opgaverne kan flyttes imellem de to uddannelser. - Jens Peder Ulfkjær

”Vi fik med det samme nedsat et udvalg med repræsentanter for medarbejderne, som har mødtes med dekanen stort set hver 14. dag. Og de bekymringer, vi har ytret, har dekanen lyttet til,” siger han.

Diplomingeniør rimer stadig på praktisk erfaring

For de videnskabeligt ansatte har især ét punkt været af stor betydning: at beskytte den særlige struktur på diplomingeniøruddannelserne. De har indtil nu ligget på Ingeniørhøjskolen og adskiller sig fra civilingeniøruddannelserne på Institut for Ingeniørvidenskab, ved at underviserne har en erhvervsorienteret baggrund og praktisk erfaring fra branchen.

”Vi har haft et særligt fokus på at sikre, at den kvalitet ved uddannelserne ikke går tabt,” siger Jens Peder Ulfkjær, som glæder sig over, at det er lykkedes.

Hans frygt har været, at underviserne med praktisk erfaring gradvist ville forsvinde til fordel for de klassiske universitetsansatte med en ph.d. i bagagen. Men sådan går det ikke:

”De ansattes arbejdsopgaver forbliver de samme fremover, og vi har fortsat to forskellige stillingsstrukturer. Underviserne fra Ingeniørhøjskolen har undervisning som deres primære opgave, mens VIP’erne (videnskabelige medarbejdere, red.) fra Institut for Ingeniørvidenskab forsætter med også at forske,” siger han.

Bedre brand og større samarbejde

En anden bekymring har været, om den nye inddeling i fire institutter ville koste Ingeniørhøjskolens stærke brand. Men Jens Peder Ulfkjær tror på, at brandet vil blive endnu stærkere:

”Det bliver klarere udadtil, hvor ekspertisen ligger. Hvis man vil snakke med en, der ved noget om beton, skal man ikke længere tænke over, hvilket af ingeniørinstitutterne man skal henvende sig til. Nu er det klart, at man skal tale med Institut for Byggeri og Bygningsdesign.”

På plussiden tæller også, at det bliver lettere for underviserne at arbejde sammen, mener Jens Peder Ulfkjær.

”Indtil nu har der været en mur imellem undervisningen på diplomingeniøruddannelsen og civilingeniøruddannelsen. Nu får vi bedre mulighed for, at undervisningsopgaverne kan flyttes imellem de to uddannelser,” siger han.

Institutternes nye navne

Efter bestyrelsesmødet, der fandt sted den 8. oktober, har de fire nye institutter nu også officielt fået deres navne – både på dansk og på engelsk:

  • Institut for Bioteknologi og Kemiteknologi/Department of Biological and Chemical Engineering
  • Institut for Elektro- og Computerteknologi/Department of Electrical and Computer Engineering
  • Institut for Byggeri og Bygningsdesign/Department of Civil and Architectural Engineering
  • Institut for Mekanik og Produktion/Department of Mechanical and Production Engineering

Fælles kultur er godt på vej

Ud over at have bidraget med værdifulde input har arbejdsgrupperne ifølge dekanen også sikret, at integrationen af de nu fusionerede organisationer allerede er godt i gang.

”Arbejdet i grupperne har givet de ansatte en forståelse for hinandens kultur og samtidig igangsat en fælles kulturdannelse,” siger han.

Det kan de ansatte nikke genkendende til. Nogenlunde.

”Vi har i hvert fald lært hinanden bedre at kende,” siger Jens Peder Ulfkjær, som med et grin tilføjer:

”Jeg har tidligere været ansat på Ingeniørhøjskolen, så for mit eget vedkommende skal jeg bare til at arbejde sammen med mine gamle kolleger igen.”

Kort proces

Alt er dog ikke rosenrødt. Jens Peder Ulfkjær, der selv er forsker, erkender, at processen har været vanskeligere for det administrative personale.

”Forandringerne er større for dem. Selvom de bliver på deres fysiske lokalitet, får de pludselig en ny chef og en ny arbejdsplads,” siger Jens Peder Ulfkjær.

Han mener dog alligevel, at et kort aftræk til den nye struktur var den rigtige beslutning.

”Det første, dekanen spurgte os om før sommerferien, var, om vi skulle åbne de nye institutter 1. januar 2021 eller 2022. Vi valgte den korte proces, for 18 måneder er lang tid at gå uden at vide, hvad fremtiden bringer.”

Ikke alle kender deres nye kontor

Dekan Eskild Holm Nielsen vil i dag, fredag den 23. oktober, præsentere den overordnede struktur for de nye institutter. Men selvom den overordnede ramme er lagt, mangler en del brikker endnu at falde på plads. For eksempel har de cirka 600 medarbejdere fortsat ikke fået endelig besked om, hvilket af de fire institutter de er ansat på fra 1. januar 2021.

”Men for VIP’ernes vedkommende ved 95 procent af dem allerede, hvor de skal sidde ud fra deres faglighed,” siger Eskild Holm Nielsen.

De administrativt ansatte kan forvente at få adressen på deres nye kontor i løbet af november.

Lidt ledetråde har de dog allerede: Institut for Byggeri og Bygningsdesign og Institut for Mekanik og Produktion vil i første omgang have til huse i NAVITAS på Aarhus Havn og skal senere rykke til Katrinebjerg. Her skal Institut for Elektro- og Computerteknologi også ligge, mens Institut for Bioteknologi og Kemiteknologi kommer til at ligge på Gustav Wieds Vej

De nye institutter åbner 1. januar 2021.