Bæredygtighedsseminar: ”Lad os nu være modige. Et CO2-neutralt AU om fem år”

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tænk stort. Til tordagens bæredygtighedsseminar opfordrede flere deltagere til, at AU skal sætte sig et mål om at være CO2-neutralt om fem år. Universitetsdirektør Arnold Boon var ikke afvisende.

22.03.2019 | Lene Ravn

På torsdagens seminar var det særligt ønsket om et CO2-neutralt AU, der gav genlyd. Klimaforsker Jørgen E. Olesen satte barren højest: ”Jeg synes, vi skal sætte et ambitiøst mål: Vi er CO2-neutrale om fem år!” Foto: Lene Ravn

Professor Jørgen E. Olesen. Arkivfoto: AU Foto

Et bord er fyldt med kopper i stakkevis. Nogle er runde, nogle firkantede, og andre er med julemotiver. Det er genbrugskopper. Det vides med sikkerhed, fordi de alle har fået klistermærket ’I come from reuse’, og på grund af den omtale, som kopperne – sammen med den tilhørende havremælk – fik til bæredygtighedsseminaret torsdag på AU.

På seminaret hungrede 150 ansatte og studerende åbenlyst efter bæredygtig forandring. Og det er der også lagt i kakkelovnen til, for seminaret skulle tjene som en brainstorm på bæredygtige initiativer, der kan blive en del af AU’s kommende bæredygtighedsstrategi.

Idéer var der nok af:

Kom i gang med affaldssortering.

Det skal være slut med at flyve inden for Europa for AU-ansatte.

Øg kantinernes incitament for at blive mere bæredygtige ved at lade dem konkurrere mod hinanden i konkurrencen ’Årets bæredygtige kantine’.

Kantinerne skal sælge dagens rester billigt ’to go’ sidst på eftermiddagen.

Styrk cykelkulturen ved at få udlejningscykler på AU.

LÆS OGSÅ: Connie Hedegaard: ”Bæredygtighed hører med til at være et almindeligt dannet menneske”

Tids nok?

Der kom måske flere hundrede idéer op til overfladen på seminaret. Men da konceptet indebar, at de bedste idéer skulle udvælges for at blive givet videre til ledelsen, blev det mere tydeligt, at meget er på spil.

Særligt da en idé om udvikling af grøn transport til og fra AU med for eksempel shuttle buses blev debatteret, skar professor Jørgen E. Olesen igennem:

”Det er ekstremt vigtigt at lave grønne biler og så videre. Men vi kommer ikke udenom også at skulle kompensere for vores CO2-udledning, for vi har ikke løsninger endnu til for eksempel at undgå fly. Nogle skal studere og forske i, hvordan det skal gøres, for vi mangler stadig at se mulighederne for kompensation, der virker og kan stoles på. Det skal vi forske i,” sagde professoren fra Institut for Agroøkologi.

En deltager spurgte:

”Hvorfor kompensere, når vi har muligheder for elbiler, brintbiler og andet lige for næsen af os?” 

Det spørgsmål fik Jørgen E. Olesen til at træde frem foran panelet og højt fortælle tilhøreren:

”Det vil være alt for sent. Og det er ikke nok,” sagde han, efterfulgt af stilhed i salen.

AU bør kompensere for sin udledning

Klimaforsker Jørgen E. Olesen havde til samme seminar også holdt et indledende oplæg, hvor han gjorde det klart, at hvis vi skal gøre os håb om, at temperaturen på globalt plan maksimalt må stige 1,5 grader, har vi travlt. I så fald skal vi nemlig reducere vores udledning og ramme nul i 2030.

”Men hvor sandsynligt er det? Det er det overhovedet ikke. Alternativt skal vi reducere vores udeledning, og så skal de kommende genrationer rydde op og fjerne CO2 for at blive under 1,5 grader. Realiteten er, at vi ikke kommer til at stoppe med at udlede emissioner i dette århundrede, og derfor kommer vi til at skulle indkapsle CO2 og opbevare det et sted i verden,” sagde professoren og forklarede, at princippet i kompensation for CO2-udledning er at indsamle, komprimere og opbevare CO2 i jorden.

”Problemet er, at det ikke bliver gjort nogen steder i verden.”

En af professorens egne idéer var derfor også, at AU går forrest og investerer i nogle forskningsprojekter om CO2-kompensation i moser eller skove – hvilket vil tjene godt i AU’s eget CO2-regnsskab og kunne garantere, at kompensationen sker på ordentlig vis.

Modige ambitioner

Noget, der blev nævnt mange gange og gav genlyd på seminaret, var ønsket om at få opgjort AU’s CO2-udledning:

”Nogen skal tælle det op. For hvis vi ikke gør det, har vi intet overblik over udviklingen. Vi skal have en plan og et budget. Vi skal have nogle tal!” lød det fra professor Jørgen E. Olesen.

Det blev istemt af Tomas Refslund Poulsen, der er teamleder for Københavns Universitets (KU) indsats Grøn Campus, som blandt andet har opnået at reducere KU’s CO2-udledning med mere end 50 procent siden 2006.

”Man skal kende sine tal, ellers opnår man ikke de store wins,” sagde Tomas Refslund Poulsen.

Endnu engang blev det professor Jørgen E. Olesen, der satte barren højest:

”Jeg synes, vi skal sætte et ambitiøst mål: Vi er CO2-neutrale om fem år!” sagde han, hvilket fik flere til at klappe.

Det ambitiøse mål bed sig fast og fik senere en kvindelig deltager til at rejse sig og sige:

”Kom nu, lad os nu være modige. Et CO2-neutralt AU om fem år.”

Universitetsdirektør: ”Om det skal være fem eller ti år, ved jeg ikke”

Da universitetsdirektør Arnold Boon rundede seminaret af, havde han noteret flere gode pointer:

”Jeg tror, AU skal have sig en transportpolitik – også for pendling. Vi skal måle udledningen, og vi skal kompensere. Jeg tror også, vi skal have en madpolitik,” sagde Arnold Boon.

Og måske allervigtigst:

”Vi skal have en plan. Om den skal sigte mod et CO2-neutralt AU om fem eller ti år, ved jeg ikke. Men det vil være godt med nogle ambitioner,” sagde universitetsdirektøren.

AU iværksætter nu et netværk af ambassadører af både ansatte og studerende, der skal fremme sagen.

LÆS OGSÅ: Bilfri universitetspark? Bandlysning af plastikkrus? Den Grønne Studenterbevægelse har fået ben at gå på, men ved stadig ikke, hvad målet er

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også