Seks medarbejdere studerer en kage, der står på bordet i det, de kalder kaffehjørnet i sektionen for Klima og Vand på Institut for Agroøkologi i Foulum.

De tager den nærmere i øjesyn.

»Hm, der er en saks …«

»Og der gror græs op ad kanterne, som ser ud til at trænge til at blive klippet.«

»Hvilket det nok også snart bliver…«

»Ja, jeg er bekymret for den saks.«

Da alle har fået et stykke kage på deres tallerken, kommer snakken snart til at handle om, at medarbejderne i sektionen vil blive ramt langt hårdere af fyringer, end de havde forventet.

10-15 fyres

Sektionsleder og professor Jørgen Eivind Olesen måtte på et sektionsmøde tidligere på dagen meddele, at 10-15 medarbejdere ud af de 164 fastansatte videnskabelige og teknisk-administrative medarbejdere på instituttet står til at få en fyreseddel i den kommende sparerunde.

Medarbejderne på Institut for Agroøkologi arbejder henholdsvis i Foulum, Flakkebjerg og på forsøgsstationer i Askov og Jyndevad.

En eller to

»Jeg tror, vi var 14 i lokalet, og jeg regnede mig frem til, at det i hvert fald er en eller to af os, der vil få et brev sidst i februar. Det er simpelthen så ubehageligt at tænke på, for vi har alle sammen været her i en menneskealder,« siger teknisk leder Mette Greve.

Ancienniteten rundt om bordet er fra 20 til 29 år.

»Derfor er der da også nogle tanker, der rumsterer inde i hovedet, fordi vi alle sammen har boet det
samme sted i mange år og har familien rodfæstet, så det er en stor omvæltning, hvis vi måske skal til at flytte det hele,« siger akademisk medarbejder Rene Larsen og hentyder til, at det for alle vil være meget vanskeligt at finde nyt job på egnen.

Seks sparerunder

»Vi har været igennem seks sparerunder på godt ti år,« siger institutsekretær Jytte Christensen.

»Vi er i høj grad eksternt finansieret, og da Fødevareministeriet på et tidspunkt fuldstændig stoppede med nogle årlige forskningsprogrammer, betød det, at der på få år blev meget færre penge at søge, og i den proces røg der mange i svinget,« siger seniorforsker Uffe Jørgensen.

Sidste gang, de på instituttet i Foulum var igennem en stor fyringsrunde, var for tre år siden, hvor
20-25 ansatte mistede deres arbejde hovedsageligt på grund af svigtende eksterne bevillinger.

Gode til forskningsmidler

Siden er finansieringen kommet op at stå igen gennem ansøgninger til Det Strategiske Forskningsråd.

»Vi har succes med at få forskningsrådsmidler,« siger Uffe Jørgensen.

»Og midler fra EU til nogle store projekter,« supplerer akademisk medarbejder Rene Larsen.

Den eksterne finansiering er steget med 10 procent alene fra 2012 til 2013 på Institut for Agroøkologi.

Følelse af uretfærdighed

Alle ser stadig ud til at have lyst til at spise kage, men ved snakken om, at de skal ud i fyringer på et tidspunkt, hvor det går godt på instituttet, spreder der sig en stemning af uretfærdighed.

»Vi fik at vide på mødet, at vi skulle spare ligeligt på alle institutter, uanset om man havde overskud eller underskud,« siger seniorforsker Poul Erik Lærke.

»Man kan sige, at vores tidligere fyringsrunder har været begrundet med, at det ud fra budgettet så ud til, at det ville gå nedad. Og derfor var der belæg for, at vi skulle ud i fyringer hos os,« siger seniorforsker Kirsten Schelde.

Hun fortsætter:

»Vi står nu i en situation, hvor ledelsen højere oppe i systemet synes, at trenden er for nedadgående – og så skal der fyres lige meget over det hele, uanset om vi har overskud eller
underskud. Så for os virker lige den her omgang mere uretfærdig end de andre gange.«

Stadig mere stressede

Det med oplevelsen af uretfærdighed skal også ses i lyset af, at succesen med at hente eksternt finansierede forskningsprojekter til instituttet betyder, at stress er et problem for mange medarbejdere på instituttet.

»Jeg var til et møde om håndtering af stress som opfølgning på APV’en, som vi midlertidigt blev
nødt til at afbryde på grund af transmissionen (af rektor Brian Bech Nielsens udmelding om besparelser i november sidste år, red.).

Vi genoptog mødet og fik nogle rigtig gode diskussioner om, hvordan vi skal håndtere det, men nu kan jeg godt frygte, at det arbejde går i stå med alt det her,« siger seniorforsker Uffe Jørgensen.

»Vi er hårdt ramt af stress, og jeg frygter, at skruen nu får det ekstra vrid, der gør, at dem, der ikke bliver fyret, simpelthen falder om. Jeg oplever i hvert fald, at arbejdsmiljøet bliver forringet for hver gang, vi har været ude i fyringsrunder,« siger teknisk leder Mette Greve.

Et stykke med saks

Også hos AU HR på Jens Baggesensvej et stenkast fra Universitetsparken i Aarhus giver kagen anledning til muntre kommentarer.

Jurist Alev Gencay Abde fra Personalejura i AU HR skærer stykker af kage, som hun vipper over på to tallerkner og rækker til udviklingskonsulent Jacob Søndergaard Jensen fra Organisationsudvikling
og Arbejdsmiljø i AU HR og til HR-supporter Jannie Sommer Mikkelsen fra Kompetenceudvikling i AU HR.

»Du fik stykket med saksen,« konstaterer Jannie Sommer Mikkelsen, mens hun kigger på det stykke, der ligger på Jacob Søndergaard Jensens tallerken.

Alev Gencay Abde og Jacob Søndergaard Jensen har begge læst på AU og har desuden det til fælles, at de begge har arbejdet på universitetet,siden de fik job som nyuddannede for fem år siden.

Flere runder?

HR-supporter Jannie Sommer Mikkelsen har kun været halvandet år på AU. Hun kom fra et job i Vestas.

»Jeg blev ansat i Vestas i de gode tider, men siden kom den første fyringsrunde. Jeg tror, jeg røg i den syvende. Og selvfølgelig sidder der nogle følelser, som godt kan komme frem i en situation som den her, men det er jo sådan, det er på mange arbejdspladser efterhånden,« siger Jannie Sommer Mikkelsen.

»Vi snakkede også om hos os, at det her er budget 14, men hvad med 15? Står vi i samme situation til jul? Og hvad med 16?« spørger Alev Gencay Abde.

Samlet til orientering

De 130 medarbejderne i AU HR har denne formiddag sidst i januar endnu ikke fået at vide, hvor mange der skal fyres som følge af besparelserne.

Men for få dage siden var de samlet til en orientering fra vicedirektør Louise Gade, hvor de fik at vide, at der skal barberes 6,1 millioner af et samlet budget på 86,3 millioner.

»Ingen havde rigtig lyst til at stille spørgsmål, så der var meget stille i salen. Vi har efterfølgende haft møder i enhederne, hvor det er lidt lettere at tale om tingene. De fleste synes, det er et stort tal. Men der skal jo spares, det kommer vi ikke uden om. Spørgsmålet er så bare, hvor og hvem det rammer, for det bliver svært at finde besparelser på andet end lønsummen,» siger Alev Gencay Abde.

Lønsummen udgør 61,6 millioner ud af budgettet på 86,3 millioner i AU HR.

Hvad kommer til at ske?

»Vi snakkede efter orienteringen om, hvordan det mon kommer til at foregå. Bliver der sendt mail ud, får man et telefonopkald, eller bliver man kaldt ned fra sit kontor?« siger Jacob Søndergaard Jensen.

»Vi forsøger nok at være lidt humoristiske om det inde hos os,« siger HR-supporter Jannie Sommer Mikkelsen, der deler kontor med to andre HR-supportere.

»Det er selvfølgelig en forsvarsmekanisme, for vi kan ikke undgå at tænke på det, fordi vi konstant arbejder med det, der skal ske inden længe. Og kollegerne har travlt med at nå det hele,« fortsætter Jannie Sommer Mikkelsen, der har til opgave at understøtte de konsulenter i HR, der i
disse uger står for træning af ledere til blandt andet den forestående fyringsrunde.

Dobbeltrolle

Alev Gencay Abde nikker.

»Vi taler også om det i vores kaffepauser. Men fordi vi er i HR, sidder vi i en dobbeltrolle, eftersom det er vores opgave at understøtte hele processen. Og så kan det være svært at være medarbejder samtidig. Derfor synes jeg også, at det var et rigtig godt spørgsmål, der blev stillet, da vi var til orientering i salen.«

»En spurgte, hvem der egentlig skulle håndtere sagerne i de tilfælde, hvor det er en kollega i HR, der bliver fyret,« supplerer Jacob Søndergaard Jensen og forklarer, at det vil være en meget speciel situation for en medarbejder i HR at skulle håndtere afskedigelsessager, der involverer kollegaer i HR.

Han fortsætter:

»Svaret var, at det gør ledelsen.«

Kaffe på 6. etage

På Institut for Kultur og Samfund ser adjunkt Jakob Bek-Thomsen fra Idéhistorie med et forventningsfuldt udtryk på konditoræsken, der står på et bord på hans kontor på 6. etage i Nobelparken i Aarhus.

»Vi kan hente kaffe, mens vi venter på de to andre, men vi skal lige en tur ned på 4. etage,
fordi vores kaffeautomat heroppe er i stykker,« siger han.

Postdoc Stefan Gaarsmand Jacobsen fra Idéhistorie og postdoc Carsten Fogh Nielsen fra Filosofi
er også inviteret på skærekage.

Ikke styr på økonomi

Medarbejderne på instituttet har i sidste uge fået en orientering om, hvor hårdt sparekniven kommer til at stikke på Institut for Kultur og Samfund.

»Vi fik at vide af vores institutleder, at vi skal spare seks millioner. Men han kunne ikke sige så meget mere, for selv om de havde et nogenlunde budget, havde de fundet problemer, da de gennemgik de enkelte posteringer. For eksempel havde de fundet tre TAP-stillinger, der ikke skulle konteres på vores budget. Til gengæld kunne det være, at der var andre, der fandt stillinger, som skulle konteres på vores budget,« siger Carsten Fogh Nielsen.

Han fortsætter:

»Det betyder så også, at vores ledelse endnu ikke kunne sige, hvor meget der skal skæres hos os. Vi fik nogle cirkabeløb, men der var stadig også en masse usikkerhed omkring dem. Og det er nok det, der karakteriserer Arts. Vi har problemer med budgetter for slet ikke at tale om regnskaber.«

Løse ansættelser

Ingen af de tre er direkte berørte af de forestående fyringer, da de alle tre sidder i midlertidige stillinger tilknyttet eksternt finansierede forskningsprojekter.

Derimod er de berørt på den måde, at de både på den korte og lange bane ser mere mistrøstigt på deres udsigter til en fast tilknytning til AU.

»Vi har ikke sværdet hængende over hovedet. Men det påvirker også os, fordi vi tænker i kontinuitet
i forhold til den her arbejdsplads – både for os selv, for vores studerende og samarbejder med kolleger,« siger Stefan Gaarsmand Jacobsen.

Se at komme væk

»Og fra nogle af dem, som er mere inde i sagerne, når det kommer til forhandlinger i forbindelse med ansættelser, har jeg direkte fået beskeden: Der er ikke noget at komme efter. Bare skynd dig væk fra det her sted!«

Stefan Gaarsmand Jacobsen fortsætter:

»Jeg havde forventet mig lidt mere af den faglige udviklingsproces. Fornemmelsen var, at hvis man arbejdede hårdt, ville der være nogle muligheder, fordi det, trods megen bragesnak, føltes som et sted, hvor der var gang i den. Og måske ligefrem muligheder for at være med til at udvikle undervisningsinitiativer på længere sigt.«

Anderledes i dag

Siden er optimismen blegnet.

»Det er virkelig anderledes i dag. Samtidig med, at ledelsen forsøger at signalere, at man vil udvikling på universitetet, har jeg oplevelsen af, at alle, der skal tage beslutninger om det mindste i forhold til et budget, er virkelig pressede. Og jeg er da usikker på, hvornår det stopper. Okay, vi har ret hårde besparelser i denne omgang. Men er der stabilitet efter det – eller skal vi fortsætte med
besparelser? Sådan nogle spørgsmål giver da nogle andre fremtidsperspektiver.«

Forskellen er ledelsen

Jakob Bek-Thomsen oplever situationen lidt anderledes:

»Jeg har hele tiden haft oplevelsen af, at en karriere her indbefatter ekstern finansiering, så på den
måde er der ikke det store forandret i forhold til spareplanerne. Jeg synes mere, forskellen ligger i den måde, vi oplever ledelsen – og administrationen – på universitetet efter forandringsprocessen. Som forskere er vores prioriteter at levere den bedst mulige forskning og undervisning. Og derfor er det meget svært at forstå, at prioriteterne er anderledes andre steder på universitetet.”

Regning til VIP og TAP

At det skulle forholde sig sådan, mener Jakob Bek-Thomsen kommer til udtryk i forhold til universitetsledelsens fordeling af besparelserne på i alt 225 millioner.

»Det er ledelsens administrative udgifter til den faglige udviklingsproces, som har skabt det
enorme underskud. Men regningen får VIP og TAP på institutterne.«

»Vi får den fornemmelse, at de skærer i »kernebusiness«, men vi har ikke noget universitet, hvis der ikke er god undervisning; i hvert fald ikke på Arts,« indskyder Stefan Gaarsmand Jacobsen.

Carsten Fogh Nielsen tilføjer:

»Vi ved, der skal være besparelser på administrationen, men vi hører ikke om dem, så derfor kan
det meget let komme til at virke som om, at der ikke sker noget på det område, og så er det sådan noget, man bekræfter hinanden i ved kaffeautomaten.«

Niveauet over instituttet

Også ledelsen står for skud, når kolleger mødes over en kop kaffe på instituttet.

»Så er det, vi spørger: Hvordan fanden er vi kommet dertil, at vi lige pludselig skal spare 225 millioner? Og så kommer svaret med det samme: Det er ledelsens skyld. Og ledelsen, det er ikke nogen bestemt, men det er lederne på niveauet over instituttet,« siger Carsten Fogh Nielsen.

Da Carsten Fogh Nielsen efter kaffepausen går mod sit eget kontor, stopper han op for at læse en seddel, som hænger på køkkendøren.

»Fakultetsledelsen har efter orientering af FSU den 8. januar besluttet, at besparelsen fordeles således i 2014,« står der øverst på sedlen.

Man kan videre orientere sig om, at enhederne på Arts skal spare mellem 0,1 og 6 millioner kroner.

En eller anden har sat en rød ring om »Dekanatet: 0,1 mio. kr.«