Medarbejdere over 60 år og med mere end ti års ansættelse i staten, der dermed kan benytte sig af ledelsens tilbud om en seniorordning, havde blot en enkelt uge til at overveje tilbuddet. Ordningen blev annonceret sidst i januar, og fristen for at søge var 4. februar. Det er ikke godt nok, mener fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale, Per Dahl, hvilket han også gjorde opmærksom på ved det ekstraordinære møde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) 27. januar.

”Det er meget sent, og det erkendte rektor også på mødet,” siger han, men roser i øvrigt initiativet.

”Det er fint med en sådan ordning. For i forhold til de frivillige fratrædelsesordninger er seniorordninger en bedre løsning, hvor besparelsen til lønudgifter kan mærkes allerede fra 1. april. Dermed kan ordningen være med til at reducere antallet af afskedigelser. Samtidig beholder man folk på arbejdspladsen, og den viden, som medarbejderen besidder, går ikke tabt.”

Af samme grund mener han, ledelsen burde have gjort endnu mere for at gøre ordningen så attraktiv som muligt for medarbejderne. Seniorordningen indebærer, at medarbejderen går ned i tid til minimum 15 timer om ugen og modtager ekstra pensionsbidrag afhængigt af den overenskomst, vedkommende er ansat på.

”Ledelsen har besluttet, at perioden med ekstra pensionsbidrag er maksimalt halvandet år. Men man burde have sigtet efter en periode på tre år netop for at gøre den så attraktiv som muligt for medarbejderne.”

Forhastet og komprimeret proces

Selvom Per Dahl betegner samarbejdet med rektor som ”helt udmærket”, så mener han alligevel, at den sene udmelding omkring seniorordningerne er meget sigende for hans oplevelse af ledelsens håndtering af spareprocessen.

”Processen er karakteriseret ved, at man sent har erkendt problemernes omfang, og så bliver det en forhastet og komprimeret proces. Det så vi i forbindelse med fratrædelsesordningerne og nu med seniorordningerne, hvor der løbende dukker detailspørgsmål op fra medarbejdersiden, som ledelsen ikke har tænkt igennem. På den måde bliver mange problemer først løst undervejs, og det skaber uklarhed og utryghed hos medarbejderne.”

På hovedområdet Arts, hvor Per Dahl til daglig slår sine folder som lektor, har det også være i særklasse svært at danne sig et overblik over budgettet, fortæller han.

”Det har været svært at få valide tal, og det gør det jo vanskeligt at vurdere budgettet og skaffe sig et reelt overblik over situationen,” siger Per Dahl.

Ekstra udgift

Per Dahl fremhæver også en anden ting, som medarbejderne bør holde sig for øje, når de vurderer budgetterne.

”På det ekstraordinære HSU-møde kom det frem, at ledelsen har sat en pulje på ca. 10 millioner kroner af til udgifter i forbindelse med fratrædelsesordninger, seniorordninger, omplacering af medarbejdere, feriegodtgørelse og kompetenceudvikling. Men de penge er allerede lagt ind i institutternes og vicedirektørområdernes budgetter, og det betyder, at sådanne udgifter skal afholdes af de lokale budgetter. Så det er jo en ekstra udgift, man skal holde sig for øje, når man vurderer budgetterne,” siger han.