”Ledelsen må selv stå for prikkekriterierne”

En dag med en tillidsrepræsentant. Gitte Bak Ditlefsen er ansat i regnskabsafdelingen i AU Økonomi og Planlægning (jep, hun er en af dem i den anden ende af AURUS). Hun er også tillidsrepræsentant, og som de øvrige tillidsrepræsentanter for forskellige medarbejdergrupper på universitetet har hun fokus på at sikre, at så få som muligt bliver fyret som følge af universitetsledelsens bebudede besparelse på 225 millioner kroner.

Tillidsrepræsentant Gitte Bak Ditlefsen. Foto: Jesper Rais

Den skingre hyletone fra en alarm når de 11 deltagere, der er samlet til møde i et kælderlokale på Campus Fuglesangs Allé i Aarhus en vandkold tirsdag morgen midt i januar.

”Æh, er det noget, vi skal reagere på?” spørger en af deltagerne lidt usikkert efter et stykke tid.

Gitte Bak Ditlefsen, der er tillidsrepræsentant (TR) for de ca. 100 HK’er i den centrale administration i AU Økonomi og Planlægning, tøver et sekund, som om hun tænker over spørgsmålet, inden hun tørt konstaterer: ”Nej, vi har ingen brandalarm!”

De øvrige deltagere griner lidt, griber efter kaffekopperne, og en af dem uddyber:

”Vi er så vant til, at alarmen går, at ingen af os rigtig reagerer på det mere.”

De tilstedeværende er alle medarbejderrepræsentanter i det ene af  to lokale samarbejdsudvalg (LSU) i AU Økonomi og Planlægning, og denne morgen er de samlet til formøde for at finde frem til, hvordan de skal forholde sig til de emner, de en time senere skal diskutere med den lokale ledelse til et ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget.

Besparelser ikke falsk alarm

Emnerne vidner om, at fyringerne, som blev varslet i november, ikke var falsk alarm, som for eksempel et punkt, der er en orientering om universitetsledelsens overordnede kriterier for, hvem lederne kan – og ikke kan – afskedige.  

Alle rundt om bordet nikker, da Gitte Bak Ditlefsen, der også er næstformand i det ene af de to LSU, siger:

”Ledelsen må selv stå for prikkekriterierne. Det er dem, der har brugt for mange penge, og det er dem, der vil fyre, og så må de også selv stå for det.”

”Vi skal trods det være meget opmærksomme på, hvem det er, de påtænker at afskedige. Er det for eksempel alle de gamle? Eller alle de nye?” fortsætter hun.

”Det er nok mest dem, de selv gerne vil af med,” supplerer en af de øvrige, og at dømme efter den tavshed, der kort indfinder sig, har vedkommende sat ord på en bekymring, som ikke er fremmed for de øvrige deltagere.

Begynd fra toppen

Også de såkaldte afværgeforanstaltninger, som går ud på at finde besparelser, der kan mindske omfanget af fyringer, er et punkt på dagsordenen. Deltagerne bliver på formødet hurtigt enige om at foreslå tiltag som for eksempel, at ingen skal have mulighed for at få udbetalt den sjette ferieuge, at holde igen med merarbejde og at foreslå ledelsen at droppe brugen af eksterne konsulenter.

”Vi kan også foreslå, at de begynder med at fyre fra toppen for at få det hurtigere overstået,” lyder et af de sidste forslag.

En lille nisse rejste … ikke

Da Gitte Bak Ditlefsen er færdig med det ekstraordinære møde i LSU, mødes vi på hendes kontor, som hun deler med tre kolleger. Nisser ligger, står og hænger überall på kontoret. Gitte Bak Ditlefsen slår lidt ud med hånden:

”Vi har ikke haft tid til at få dem ryddet væk, siden vi kom tilbage efter juleferien.”

Sammen udgør de fire kolleger på kontoret en del af AURUS-gruppen i regnskabsafdelingen i AU Økonomi og Planlægning, og de har blandt andet til opgave at kontrollere de bilag, som medarbejdere sender med deres rejseafregninger.

”Vi laver faktisk også afregninger færdig for dem, der ikke kan finde ud af det,” smiler Gitte Bak Ditlefsen, som i lighed med de tre andre på kontoret har måttet lægge ører til megen utilfredshed med AURUS.

”Vi har en hotline, som man kan skrive til, hvis man har brug for hjælp med en afregning, og vi har modtaget mange sure mails,” konstaterer Gitte Bak Ditlefsen.

”Men vi oplever faktisk, at medarbejderne efterhånden er blevet bedre til at lave deres rejseafregninger. Vi skal heller ikke længere rykke for afregningerne så mange gange. Men det skyldes måske, at det nu er sådan, at en medarbejder, der ikke får afregnet inden for et vist tidsrum, får trukket det skyldige beløb i sin løn!”

Søger indflydelse

At det med nisserne ikke skal tages som et udtryk for, at Gitte Bak Ditlefsen går rundt om den varme grød, er et indtryk, der holder, da vi sidder over for hinanden med hver vores medbragte mad i et af mødelokalerne i kælderen.

”Jeg har ikke lyst til at være leder, men vil gerne have indflydelse, selv om jeg er en af dem nede på gulvet, og derfor har jeg valgt at  være TR, fordi det giver mig mulighed for at ændre på det, som jeg finder utilfredsstillende,” siger Gitte Bak Ditlefsen.

Siden rektor Brian Bech Nielsen varslede omfattende besparelser, har hun brugt det meste af sin tid på at ruste sig så godt som muligt til de kommende fyringer ved at søge konkret information om ledelsens hensigter i den forbindelse ved at deltage i møder i LSU i AU Økonomi og Planlægning, i administrationens samarbejdsudvalg og i bestyrelsen for HK’erne på AU.

”Som TR står jeg ikke forrest i køen, når der skal fyres, men jeg mærker uroen, for det kan ramme hende, der sidder lige over for mig på kontoret.”

Selvom uroen har indfundet sig også i regnskabsafdelingen, er der endnu ingen af kollegerne, der har henvendt sig for at få hjælp af deres tillidsrepræsentant.

”Jeg tror, det er fordi, vi er en regnskabsafdeling. Vi ved godt, at der ikke rigtig er noget at forholde sig til, før vi har tal på bordet.”

Lytte og støtte

Gitte Bak Ditlefsen har nogle få gange tidligere prøvet at stå i en situation, hvor hun skulle støtte en kollega, som var blevet afskediget.

”Men jeg har ikke prøvet noget som dette, hvor ledelsen har bebudet massefyringer.”

Hvordan hun vil reagere, når hun i den situation står med kolleger, der er blevet fyret, kan hun ikke forudsige.

”Jeg skal nok klare den, men det er jo ikke helt til at vide, hvordan man selv reagerer på andres reaktioner i sådan nogle tilfælde. Men jeg ser det som min rolle at støtte dem, at bevare roen og at lytte til, hvad lederen siger, så jeg senere kan gentage det, for jeg tror ikke, at den, der får beskeden, er i stand til at høre, hvad lederen forklarer.”

”Og så ser jeg det også som min rolle at kæmpe for, at dem, det går ud over, får så meget hjælp som muligt til at komme videre.”


FAKTA

Gitte Bak Ditlefsen har til maj været ansat 17 år på AU. De seneste otte år har hun desuden været først TR-suppleant, siden TR.

Ansat
1997-2002: Regnskabsafdelingen

2003-2009: Molekylærbiologisk Institut

2010-2011: Det Naturvidenskabelige Fakultet

2011- : Rejsegruppen, regnskabsafdelingen, AU Økonomi og Planlægning

Tillidsrepræsentant (TR)
2005-2008: TR-suppleant, Det Naturvidenskabelige Fakultet

2008-2011: TR, Det Naturvidenskabelige Fakultet

2011- : TR, AU Økonomi og Planlægning