Brandsikringen har været mangelfuld i over 20 år

Det kom som en overraskelse for alt og alle, da studerende i fire bygninger i Nobelparken i slutningen af februar pludselig blev sendt hjem på grund af manglende brandsikring.

Under arbejdet med at få godkendelse til at udvide kapaciteten i et lokale fra 25 til 30 mennesker gik det op for fakultetsadministrationen på Arts, at der var noget helt galt. Brandsikringen var ganske enkelt utilstrækkelig.

Utilstrækkelig brandsikring i fire bygninger i Nobelparken sender studerende hjem

”Der blev vi opmærksomme på, at der fra etage 3 og op ikke må være flere end 25 mennesker på en etage. Sådan har det altid været, men hvornår det er blevet overset, ved jeg ikke,” forklarede prodekan for uddannelse ved Arts Niels Lehmann til Omnibus.

Efter et par uger med hjemmeundervisning kunne de studerende 9. marts vende tilbage til deres lokaler i tidsrummet mellem klokken 8 og klokken 16 på hverdage, fordi fysiske brandvagter i resten af semestret erstatter den manglende brandvarsling i bygninger.

Men hvordan kan det ske?

Men hvordan kan det ske, at man i over 20 år, siden de studerende rykkede ind i bygningerne i begyndelsen af 00’erne, ikke har sikret sig, at brandsikkerheden er i orden?

”Vi må konstatere, at de procedurer, Arts har og har fulgt, ikke har været tilstrækkelige. Det beklager vi meget og laver selvfølgelig vores procedurer om, nu hvor vi er blevet opmærksomme på, at der er noget, som ikke er i orden,” siger administrationschef ved Arts Ulla Gjørling, der er tiltrådt på posten 1. januar.

Aarhus Universitet ejer ikke de fire bygninger i Nobelparken. Det gør Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S i daglig tale kaldt FEAS.

Administrationschef Ulla Gjørling henviser til lejekontrakten mellem AU (Arts) og FEAS.

”Vi har lejet bygningerne med henblik på at benytte dem til administration, forskning og uddannelse,” forklarer Ulla Gjørling.

Men det er langt fra det samme, som at alle lokaler i hele bygningen automatisk er godkendt til disse formål. Det forklarer byggesagsbehandler i Aarhus Kommune, Dennis Bech.

Det er Aarhus Kommune, der giver tilladelse til at ændre brugen eller antallet af mennesker i et lokale.

”Det er en klassisk problemstilling. Lejeren tror, at hele bygningen er godkendt til de formål, man ønsker at bruge den til. Men hvert eneste lokale kræver tilladelse til den specifikke brug. Det overser mange også, når de beslutter at benytte et lokale til noget andet, end det er godkendt til,” siger Dennis Bech og fortsætter:

”Derfor opfordrer vi også til, at man med regelmæssige mellemrum gennemgår alle sine lokaler for at se, om man nu også har de rigtige tilladelser blandt andet med hensyn til brand.”

Ingen har gjort noget

Administrationen på Arts oplyser til Omnibus, at det er umuligt at finde ud af, hvad der er foregået hvor i bygningerne og hvornår.

Under alle omstændigheder har man gennem to årtier ikke haft fokus på, om de enkelte lokaler havde de rigtige tilladelser, og der har heller ikke været en rutinemæssig gennemgang af lokalerne, sådan som myndighederne ellers opfodrer til.

”Det er helt nødvendigt for os, at vi får rettet op på det, som ikke følger myndighedernes retningslinjer. Andet kan vi ikke leve med. Derfor har vi i ledelsen taget de nødvendige foranstaltninger, så snart som vi blev bekendt med, at der var aktiviteter, som ikke var i overensstemmelse med de eksisterende tilladelser for, hvad vi må bruge bygningerne til,” siger administrationschef ved Arts Ulla Gjørling.

FEAS har ansvaret

Ultimativt er det, efter Byggelovens § 17, stk.1, ejeren, der har ansvaret for, at en bygning bruges i overensstemmelse med de tilladelser, der er givet.

De berørte bygninger i Nobelparken ejes som nævnt af Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS).

Bygningschef hos FEAS Søren Østergaard medgiver, at det er op til FEAS at sikre lovligheden af det, der foregår i bygningerne, men han oplyser også, at man altid stiller krav om, at forholdene skal være i orden.

”Generelt gælder det, at hver gang AU ønsker at lave noget om i FEAS’ bygninger, har man ansvaret for at det sker i henhold til de gældende myndighedskrav herunder brandforhold. Man skal altid spørge os, når det er vores bygninger, og vi vil altid stille krav om, at tilladelserne er i orden,” siger Søren Østergaard.

Ingen god forklaring

Bygningschefen kan dog ikke på stående fod give en god forklaring på, hvorfor det tilsyneladende ikke er sket i forhold til lokalerne på Arts, ligesom han heller ikke kan svare på, hvorfor den utilstrækkelige brandsikring ikke er blevet opdaget før nu.

”I første omgang har vi aftalt at få bragt brandsikringen i orden, så det er sikkert at bruge bygningerne. Årsagen til forholdene har vi aftalt at tage efterfølgende. Vi har lovet hinanden, at vi finder ud af, hvad der er sket, så vi kan undgå, at det sker igen,” siger Søren Østergaard.

Kunne have været opdaget tidligere

Tilbage står, at bygninger og lokaler har manglet den lovpligtige brandsikring til trods for, at der i den periode er der sket adskillige ændringer i brugen af lokalerne på de i alt 24 etager fordelt i de fire bygninger i Nobelparken.

Men det har tilsyneladende ikke har været en del af proceduren på Arts at søge tilladelse i forbindelse med ændringer af lokalernes brug.

Hvis der var søgt om lov til at ændre brug eller personbelastning, ville FEAS ifølge bygningschefen have krævet, at de nødvendige tilladelser var til stede. Og havde man søgt Aarhus Kommune, havde man med stor synsynlighed opdaget problemet tidligere.

”Jeg har kigget i vores arkiv og kan kun finde to tidligere tilladelser, der er givet siden byggetilladelsen i 1999. Men det er heller ikke sådan, at vi som bygningsmyndighed gennemgår arkivet minutiøst i sådan en sag. Der vil vi altid fokusere på at få løst problemstillingen,” siger byggesagsbehandler i Aarhus Kommune Dennis Bech.

”Rådgiver må have opdaget det”

Arbejdet med at få godkendelse til at øge antallet af personer i et lokale fra 25 til 30, skete i samarbejde med en privat brandrådgiver, oplyser administrationschef ved Arts Ulla Gjørling. Og allerede inden ansøgningen nåede byggesagsbehandler Dennis Bechs skrivebord, var sagen vokset betragteligt.

”Da universitetet henvender sig til os, ved de allerede, at der er et problem. De henvender sig med en ansøgning til en permanent løsning, men også med ønsket om at finde en akut løsning, på det problem, der er opstået,” siger Dennis Bech.

”Det må være den private brandrådgiver, der har opdaget, at der kun må være 25 mennesker på hver etage,” fortsætter han.

En brandrådgiver er en fagperson med specialviden inden for brandsikkerhed og brandteknisk dokumentation. Brandrådgiverens opgave er at sikre, at bygninger og konstruktioner lever op til gældende regler for brandsikring, herunder krav i bygningsreglementet og relaterede standarder.

Arts hyrede en brandrådgiver fra virksomheden Jensen Hughes, som arbejder globalt med blandt andet rådgivning i brandsikring, men han ønsker ikke at udtale sig til Omnibus om sagen. Derfor har det ikke været muligt at få be- eller afkræftet, hvorvidt det var rådgiveren, der opdagede, at der kun må være 25 mennesker på hver etage.

En brandrådgiver kan hjælpe

Ifølge byggesagsbehandler Dennis Bech er der forskel på, hvornår en ændring af personbelastningen i et lokale kræver en tilladelse.

Men i det her tilfælde er det helt uomtvisteligt. Alene af den grund, at man søger om, at der kan være 30 mennesker i et lokale på en etage, hvor der kun må være 25 mennesker i alt.

Tilbage står, at der siden begyndelsen af 00’erne ikke har været styr på brandsikkerheden i de fire bygninger. Det til trods for at studerende både har modtaget undervisning, haft gruppelokaler og holdt fredagsbarer i to årtier.

”Det, der virkelig rykker er, at man allierer sig med en privat brandrådgiver. Få hjælp af nogen, der ved noget om det her. Ellers risikerer man, at viden går tabt, når nogen i ens organisation for eksempel får nyt job,” siger Dennis Bech fra Aarhus Kommune.

Fra ét lokale til fire etager

Hvad der begyndte som et ønske om at øge personbelastningen i et lokale fra 25 mennesker til 30 endte med en ansøgning om at hæve personbelastningen på 24 etager i fire forskellige bygninger. Hertil følger et zoneopdelt varslingssystem, som sikrer, at alle kan varsles korrekt i tilfælde af brand.

Ud over den omfattende ansøgning med henblik på at bringe alting i orden, stod Arts med et akut problem og studerende, der var sendt hjem. 

Heldigvis så Aarhus Kommune positivt på henvendelsen fra Arts og kunne give tilladelse til, at de studerende vendte tilbage til bygningerne.

Den midlertidige tilladelse betyder i praksis, at der sidder fysiske brandvagter på samtlige berørte etager i de 4 bygninger i hverdagene fra klokken 8 til klokken 16 frem til 21. maj.

”Det er en tilladelse, som bliver brugt regelmæssigt. Den bruges mest til arrangementer, hvor man i kortere perioder har brug for at være flere end reglerne tilskriver. Det kan være en konference eller en debat, hvor man kan få tilladelse til at sætte fysiske brandvagter ind,” fortæller byggesagsbehandler Dennis Bech.

Når tilladelsen også kan bruges til undervisning, skyldes det, at studerende, ligesom deltagere ved et enkeltstående arrangement, ikke kan forventes at kende procedurerne for en evakuering i de enkelte undervisningslokaler.

Ansvar og regning placeres senere

Mens de fysiske brandvagter sikrer undervisningen og FEAS arbejder på at få installeret den korrekte brandvarsling, har administrationen på Arts også travlt.

”Vi kan ikke gøre noget ved fortiden. Men vi skal gøre noget nu. Og det gør vi. Vi gennemgår i øjeblikket samtlige bygninger på Arts. Vi ser på, om der er synlig brandslukning, om det er muligt at høre alarmsystemerne, og så gennemgår vi lokalerne med henblik på at sikre, at der er de korrekte godkendelser til de forskellige lokaler,” siger administrationschef på Arts Ulla Gjørling.

Både Arts og FEAS lover, at den korrekte brandvarsling er på plads inden efterårssemestret går i gang, så bygninger og lokaler endelig får den korrekte brandvarsling, ligesom de sammen vil undersøge, hvad der er gået galt, siden problemerne med brandvarslingen ikke er blevet opdaget tidligere. 

Hvem der skal betale den medfølgende regning, er der ikke klarhed over endnu. Det afhænger af den ovennævnte undersøgelse.

På baggrund af sagen har Arts oprettet en hjemmeside på studerende.au.dk/arts – her kan du få overblik over, hvilke lokaler og studieområder du og dine medstuderende kan benytte (også efter kl. 16), ligesom siden løbende opdateres med seneste nyt om lokalesituationen og dens betydning for undervisning, eksamen og studiemiljøer.