Omnibus prik

Budget for 2022-2025: Selvom AU i de kommende år forventes at hente flere eksterne bevillinger, er det nødvendigt at trække på egenkapitalen

Den kommende budgetperiode på AU går fra underskud, som vendes til overskud og slutter med balance i 2025. Budgettet er blandt andet udfordret af, at et øget hjemtag af eksterne bevillinger paradoksalt nok presser universitetets økonomi. Aarhus Universitets egenkapital agerer støddæmper, og AU ændrer også sin investeringspolitik i håbet om øget afkast.

Når det gælder AU's økonomi, er det universitetsdirektør Arnold Boon, der sidder med det helt store regneark. ”Der er nogle økonomiske udfordringer i de kommende år, men de kan håndteres”, lyder Arnold Boons helt korte udlægning af den kommende budgetperiode. Arkivfoto: Lars Kruse/AU Foto

I december 2021 godkendte Aarhus Universitets bestyrelse budgettet for de kommende fire år. En periode, som vil være kendetegnet ved store usikkerheder. 

I år forventer AU et underskud på 47 millioner kroner, og i 2023 forventes et underskud på 17 millioner kroner. Ifølge budgettet er den primære årsag til underskuddet en følge af universitetets ingeniørsatsning og digitaliseringsstrategi. 

Under udgiftsposterne findes blandt andet Kopernikus, som er det nye nationale studieadministrative system, der efterfølger STADS. Systemet forventes at koste AU mindst 294 millioner kroner, hvilket er markant dyrere end forudsat i digitaliseringsstrategien. Den nævnte pris er dog stadig et skøn. I forhold til ingeniørsatsningen har det på ingeniørområdet været vanskeligt at forudse optaget, som har været mindre end forventet.

For at dække underskuddet i de to kommende år trækker AU på sin egenkapital, som i slutningen af 2021 forventes af være på 857 millioner kroner og dermed et pænt stykke over de ti procent af omsætningen, som er målet for egenkapitalen. 

Frem mod 2025 vil egenkapitalen dermed gradvis blive mindre, og i 2025 forventes det, at den lander på 796 millioner kroner, hvilket svarer til 10 procent af Aarhus Universitets omsætning. I 2022 og 2023 vil ingeniørsatsningen for eksempel få tilført henholdsvis 35 og 21 millioner kroner af egenkapitalen.  

I 2024 forventes et lille overskud på 2 millioner kroner, og i 2025 forventes der at være balance i budgettet. 

Det kommende budget skal dog ses i lyset af nogle betydelige usikkerhedsmomenter, som ikke er medregnet i budgettet. Det forklarer universitetsdirektør Arnold Boon i et skriftligt svar til Omnibus. 

”Blandt de største usikkerheder er, om regeringen vil permanentgøre takstforhøjelsen for det lave uddannelsestaxameter til de erhvervsøkonomiske, samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser samt de økonomiske effekter af (den politiske aftale, red.) 'Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark'", skriver Arnold Boon. 

Taxameterløftet er en ekstra finansiering til primært humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, som danske universiteter har modtaget siden 2010. Forsætter taxameterløftet ikke, vil det koste AU op imod 75 millioner kroner om året fra 2023, viser tal, som Danske Universiteter har indhentet hos Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Efter at Omnibus har korresponderet med universitetsdirektøren har et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne imidlertid landet en reformaftale, som blandt andet indeholder en permanent forlængelse af taxameterløftet til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

LÆS OGSÅ: Ny reformaftale skærer i dimittendsatsen – men blå partier skyder det ned

Når det kommer til udflytningsplanerne, er det stadig for tidligt at sige, hvad de økonomiske konsekvenser bliver, da aftalen i øjeblikket drøftes blandt partierne bag aftalen. 

Ifølge universitetsdirektøren kan usikkerhederne præge hele budgetperioden. 

”Der er nogle økonomiske udfordringer i de kommende år, men de kan håndteres. Aarhus Universitet har en egenkapital, som vil blive bragt i spil, og det betyder, at AU fortsat kan udvikle sine strategiske faglige satsninger, herunder især ingeniør- og digitaliseringssatsningen”, skriver han. 

AU skal tiltrække endnu flere eksterne midler

I budgettet fremgår det, at stigningen i universitetets indtægter primært er drevet af et øget tilskud fra eksterne midler. 

Forbruget af eksterne tilskud forventes at nå op på 2,23 millioner kroner i 2021 og forventes at stige til 2,76 milliarder kroner i 2025. Men hvad der umiddelbart kan ligne en positiv udvikling, viser sig faktisk at blive en økonomisk udfordring for universitetet. For da finanslovstilskuddet forbliver stort set det samme hvert år, opstår der en udfordring, fordi bevillinger fra eksterne tilskudsgivere typisk ikke bevilger tilstrækkeligt til såkaldt overhead, altså indirekte omkostninger (også kaldet følgeomkostninger) forbundet med forskningsprojekter. Det kunne for eksempel være omkostninger til husleje, it-support og administrationsbistand. 

I en nyhed på medarbejdere.au.dk kalder rektor problematikken for et ”økonomisk paradoks”.

”De fleste fonde har indtil for nylig været tilbageholdende med at uddele midler til strøm, varme, kvadratmeter samt teknisk og administrativ support. Men vi må bare erkende, at der er så stort pres på den kasse, som lige nu finansierer den slags, at det ikke er holdbart i længden. Derfor skal vi blive bedre til at tænke følgeomkostninger med ind i budgetterne, når vi ansøger om eksterne bevillinger,” udtaler rektor Brian Bech Nielsen. 

I budgettet fremgår det, at forskningsmidler fra statslige fonde og puljer yder 44 procents overhead til dækning af indirekte omkostninger. 

Mange andre finansieringskilder som eksempelvis eksterne tilskudsgivere giver en lavere eller slet ingen dækning af indirekte omkostninger. I takt med at en stigende del af indtægterne stammer fra eksterne tilskudsgivere, falder overheadprocenten, som det fremgår af tabel 3 fra budgettet. 

Flere følgeomkostninger skal dækkes af fonde

AU’s egne beregninger viser, at indirekte omkostninger reelt udgør omkring 60 procent af de samlede omkostninger. Derfor har man sat gang i et arbejde for at få dækket flere indirekte omkostninger af de eksterne tilskudsgivere. 

”Forskerne og institutlederne skal ved alle forskningsansøgningerne være opmærksomme på, om der kan søges om overhead som en procentandel af det ansøgte beløb til dækning af de indirekte omkostninger,” skriver Arnold Boon og fortsætter:  

”Hvis bevillingsgiveren, for eksempel private fonde, ikke dækker de indirekte omkostninger gennem en procentandel af det ansøgte beløb, skal forskeren sikre at indarbejde så stor en andel af disse følgeomkostninger som muligt direkte i ansøgningen, især hvis de kan henføres direkte til projektet. Det gælder blandt andet også, at en større andel af lønudgifterne skal forsøges finansieret af eksterne bevillinger”, skriver Arnold Boon. 

I budgettet fremgår det, at mens cirka 25 procent af universitetets samlede lønomkostninger i 2018 blev dækket af eksterne midler, forventes det tal at stige til næsten 33 procent i 2025. 

Arnold Boon skriver endvidere, at universitetsledelsen og forskningsudvalget i sensommeren 2021 har drøftet, hvordan AU skal håndtere de indirekte omkostninger ved ekstern finansiering. I 2022 vil universitetet fastlægge en fælles model for, hvordan AU vil indarbejde de indirekte omkostninger i alle forskningsansøgninger. 

Investerer i flere aktier

Det er ikke kun på posten med eksterne midler, at indtægterne stiger. Også på de finansielle poster forventer AU at se en stigning. I budgetperioden er der en forventning om et investeringsafkast på 30 millioner kroner om året. Det er en stigning på 10 millioner kroner om året i forhold til budget 2021. 

Forventningen om et højere afkast kommer, efter bestyrelsen i december har godkendt, at AU ændrer sin risikoprofil i forbindelse med investeringer. Indtil nu har AU haft mulighed for at investere 20 procent af universitetets overskydende likviditet i aktier og mindst 80 procent i obligationer. 

”Bestyrelsen har godkendt, at AU kan investere op til 40 procent af den overskydende likviditet i aktier. Det betyder, at der i budgettet er indarbejdet et ekstra afkast på 5 millioner kroner, hvilket anses for at være realistisk”, skriver Arnold Boon. 

Ændringen sker blandt andet, fordi afkastet på obligationer er meget lavt. 

Investeringer skal være etiske og grønne

Derudover har bestyrelsen i december også besluttet, at AU’s investeringer i højere grad skal have en mere etisk og grøn profil. 

”Bestyrelsen har på sit møde i december 2021 tiltrådt, at universitetet omlægger sin metode for sikring af etisk ansvar i investeringerne fra de hidtidige principper til ESG-princippet, som sikrer et endnu mere aktivt samarbejde med universitetets kapitalforvaltere om ansvarlige investeringer og opnåelse af en grønnere investeringsprofil”, skriver Arnold Boon. 

AU investerer ikke selv sin overskydende likviditet, men har indgået aftaler med tre kapitalforvaltere, der investerer for universitetet. Investeringspuljen stammer fra AU’s overskydende likviditet. AU får likviditetsmæssigt hver måned indbetalt en tolvtedel af finanslovsbevillingen fra ministeriet. Derudover bliver en betydelig del af de eksterne midler forudbetalt. Denne likviditet bruges, når lønninger skal udbetales i slutningen af måneden, og regninger skal betales.

”Det betyder, at universitetet i perioder har overskydende likviditet, som investeres i aktier og obligationer i stedet for ’bare at lade dem stå på bankkontoen’, da det p.t. ville give et negativt renteafkast”, skriver Arnold Boon videre.

Afkastet på de 30 millioner kroner udgør et afkast på 1,2 procent af den investerede kapital. Ifølge universitetsdirektøren er det relativt lave afkast en følge af, at universitetet investerer med lav risikoprofil, da pengene skal bruges i fremtiden til at betale lønninger og regninger. 

AU’s bestyrelse har i forbindelse med godkendelsen af budgettet for 2022-2025 også godkendt Økonomirapport 3, der indeholder forventninger til resultaterne for 2021. Den endelige årsrapport for 2021 udkommer i april. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel