Universitetsdirektøren om forventet underskud i 2022: Vi går fra plus 30-40 millioner kroner på finansielle poster til et negativt afkast

I sidste uge meddelte AU, at tabet for 2022 bliver større end det underskud på 47 millioner kroner, som universitetet oprindeligt budgetterede med ved årets begyndelse.

Det er især Ruslands invasion af Ukraine, der har skabt en række afledte effekter, som nu rammer de danske universiteter. De finansielle markeder er blevet usikre, og strøm er blevet markant dyrere.

AU indfører ansættelsesstop med omgående virkning og nedjusterer forvetningerne til årets økonomiske resultat

Universitetsdirektør Arnold Boon uddyber her konsekvenserne for AU og konkretiserer de sparetiltag, der indtil videre er planlagt.

Hvor meget er der mere specifikt tale om, når AU taler om ”et betydeligt økonomisk tab” for 2022?

”Det kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt. Vi er stadig ved at gennemgå vores budgetter, og vi skal have det forelagt bestyrelsen og drøftet der."

"Men der er to væsentlige ting: AU får mange penge forudbetalt, og dem skal vi investere i aktier og obligationer. Vi må ikke bare lade dem stå på en bankkonto. Og på grund af uroen på de finansielle markeder som følge af krigen i Ukraine er der et meget stort negativt afkast på vores finansielle poster. I nyhederne nævnte de for nylig, at ATP har mistet milliarder af kroner på sine investeringer. Vi er heldigvis i en mindre skala, men hvor vi normalt har en årlig indtjening på cirka 30-40 millioner kroner, får vi i år et negativt afkast.”

I januar forventede I et minus på 47 millioner kroner for 2022. Hvordan ser det ud lige nu, hvis man sammenligner med det?

”Vi forventer, at det bliver betydeligt større, men vi kan ikke komme det nærmere, da der stadig er for mange usikkerheder til at komme med et bud. Vi har en solid egenkapital, som er tilstrækkelig til at håndtere situationen i forhold til det resultat, vi måtte ende med. Vi skal helst kunne holde vores målsætning om at have en egenkapital på 10 procent af omsætningen. Det er vores målsætning, og det satser vi meget på kan lykkes.”

Hvor meget skal der spares som følge af situationen?

”Ikke ud over de nævnte tiltag, altså kvalificeret ansættelsesstop, energibesparelser og udskydelse af nogle byggeprojekter. Der er et antal digitaliseringsprojekter, som af forskellige årsager har trukket lidt ud, og på den måde har vi opnået nogle besparelser. De skulle måske være sluttet her i slutningen af året, men så har vi forlænget dem ind i 2023 i stedet for.

"Og så bliver hvert fakultet og institut nødt til at kigge på, om der er nogle steder, hvor de kan spare yderligere. Skal man betale mere for energi, så skal man måske spare mere på nogle rejser."

Og så bliver hvert fakultet og institut nødt til at kigge på, om der er nogle steder, hvor de kan spare yderligere. Skal man betale mere for energi, så skal man måske spare mere på nogle rejser. Og man skal også kigge på, om der er nogle flere udgifter, som kan afholdes af de eksterne midler. Jo mere de eksterne midler kan finansiere udgifterne, jo mere vil det hjælpe universitetets samlede økonomi.”

Hvilke byggeprojekter bliver udskudt?

”Vi skulle egentlig i gang med at renovere Konferencecentret. Men af hensyn til den samlede økonomi har vi valgt at udskyde det til 2023. Det er meget ærgerligt, for vi synes virkelig, at Konferencecentret trænger til en kærlig hånd."

”Vi skulle egentlig i gang med at renovere Konferencecentret (Fredrik Nielsens Vej 2-4, red.). Men af hensyn til den samlede økonomi har vi valgt at udskyde det til 2023. Det er meget ærgerligt, for vi synes virkelig, at Konferencecentret trænger til en kærlig hånd.

Vi har lavet den meget flotte passage mellem Universitetsbyen og Universitetsparken, og vi skal også lave en ny passage længere nede ad Nørrebrogade. Men den venter vi også til 2023 med at sætte i gang.”

Hvorfor er det nødvendigt at indføre et kvalificeret ansættelsesstop?

”Vi har sagt, at vi vil bede alle fakultets- og institutledere om at være opmærksomme på og vurdere, om det er absolut nødvendigt, når de slår stillinger op. Men der er nogle undtagelser: For eksempel hvis stillingerne er finansieret af eksterne midler, eller hvis man har en kritisk funktion, så kan det pågældende medlem af universitetsledelsen – dekanen – eller jeg fra administrationen dispensere, så stillingen alligevel kan slås op.

Vi evaluerer det i slutningen i året. Dels hvordan økonomien ser ud, dels hvordan ansættelsesstoppet har virket. Og så må vi i slutningen af året tage stilling til, om det skal forlænges i 2023.”

Ansættelsesstoppet skal modvirke mere alvorlige konsekvenser. Hvordan skal man forstå det?

"Hvis man ikke gør noget ved det og bare lader stå til, kan man komme i en situation, hvor der sker meget mere alvorlige ting, og hvor der skal tages meget mere drastiske beslutninger for at reducere omkostningerne."

”Det kan vi ikke sige noget om, men man skal altid udvise rettidig omhu. Elpriserne begyndte at stige rigtigt meget i juli og august. Hvis man ikke gør noget ved det og bare lader stå til, kan man komme i en situation, hvor der sker meget mere alvorlige ting, og hvor der skal tages meget mere drastiske beslutninger for at reducere omkostningerne. Det er det, vi gerne vil undgå.”

I nævner også et fald i uddannelsesindtægterne. Hvor omfattende er det problem?

”Det er kun i et relativt begrænset omfang. Det er et marginalt fald, men når vi i forvejen er presset på grund af stigende udgifter til energi og mindre afkast på de finansielle poster, så er det bare lige det ekstra, at nogle fakulteter har lidt færre uddannelsesindtægter."

"Det skyldes simpelthen, at vi kan se, at lidt flere studerende vælger ikke at gå til eksamen. Og når de ikke gør det, optjener vi ikke STÅ-indtægter (tilskud til universitetet på baggrund af studenterårsværk, red.). Og så har vi også set en lidt stigende tendens til, at studerende får tilbudt en studieplads, men takker nej.”

(AU budgetterede oprindeligt med 26.391 STÅ-indtægter. I foråret nedjusterede AU tallet til 26.182. Den foreløbige STÅ-optælling pr. 1. september er på 25.733 STÅ. Det er altså et fald på 449 – 1,7 procent – i forhold til forventningen i foråret, red.)

Elpriserne er steget, og i forbindelse med meddelelsen om det forventede økonomiske tab i 2022 nævnes det, at prognosen for elpriserne er yderligere forværret end de ekstraudgifter på 70-80 millioner kroner, universitetet først meldte ud. Hvor meget er der tale om?

”Det er også meget svært at forudsige. Det ændrer sig næsten fra dag til dag. For et par dage siden var vi meget pessimistiske, men nu er vi lidt mere positive. Det er meget svært at forudse, hvordan priserne udvikler sig.”

Bliver det mere end den forventede ekstraudgift på 70-80 millioner kroner?

”Mit bedste bud er, at det vil ligge deromkring.”

Hvordan bliver udgifterne til den ekstraordinære elregning fordelt? Deles regningen ligeligt mellem de fem fakulteter, eller er det i forhold til hvert fakultets forbrug?

”Vi har det princip på Aarhus Universitet, at fakulteterne får alle indtægter, som de optjener, og de skal også afholde alle udgifter, som de har. Så fakulteterne betaler efter deres faktiske forbrug."

"Så hvis et fakultet har et større energiforbrug – for eksempel fordi de har laboratoriedrift – så betaler de også for deres forbrug. Men jo mere det fakultet kan spare, jo mere kommer den gevinst dem selv til gode."

"Arts og BSS har ikke laboratoriedrift og dermed et mindre energiforbrug, så de betaler også mindre til de stigende eludgifter.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel.