Connie Hedegaard: ”Det er altså alvor nu”

Rektor Brian Bech Nielsen har fortsat bestyrelsens tillid. På trods af, at han i sidste uge erkendte, at han i 2019 var med til at træffe en lovstridig beslutning om at lade besvarelse af en række anmodninger om aktindsigt i forbindelse med oksekødssagen afvente universitetets egen redegørelse. Rektor understreger, at han ikke var vidende om, at beslutningen var i strid med loven. Efterfølgende dækkede universitetet to gange over den lovstridige beslutning i udtalelser til tilsynsmyndigheden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som på den baggrund har udtalt en særdeles kraftig kritik af Aarhus Universitet. Som konsekvens af sagen tilbød rektor i sidste uge at træde tilbage. Men på et hastemøde torsdag besluttede en enig bestyrelse ligesom den øvrige universitetsledelse fortsat at stå bag Brian Bech Nielsen som rektor. 

Til grund for den beslutning lægger bestyrelsen netop rektors udsagn om ikke at have været vidende om det ulovlige i beslutningen. Bestyrelsesformand for Aarhus Universitet, Connie Hedegaard, forklarer:

”Vi tager som bestyrelse stilling to ting i den pågældende sag: Har rektor været med til at træffe en ulovlig beslutning, velvidende at den var ulovlig? Nej, det tror vi ikke. Har Aarhus Universitet i Brian Bech Nielsen en rektor, som det er godt at have i en sådan situation. Ja, det mener vi,” siger Connie Hedegaard og uddyber:

”Man skal huske, at der er tale om en sag, som i udgangspunktet blev håndteret på fakultetsniveau, men som i oktober 2019 bringes op til beslutning på et møde, hvor rektor deltager. Og det er klart, at jeg i den forbindelse har spurgt til, hvorvidt det fremgik af mødebilagene, at man – hvis man sanktionerede beslutningen – ville være på kant med lovgivningen. Men de advarselslamper var ikke tændt. Rektor vidste ikke, at det, der blev indstillet, var ulovligt,” siger Connie Hedegaard og fortsætter:

”Noget andet er, at når man som jeg kender Brian Bech Nielsen godt, ved man – og man behøver faktisk ikke kende ham særligt indgående for at vide dette: Han er ikke typen, der siger: Går den, så går den. Hvis nogen havde fortalt ham, at beslutningen var over kanten, havde han så gjort det alligevel? Det tror jeg ikke på,” siger Connie Hedegaard.

Har du selv i forbindelse med din gennemgang af sagen haft mulighed for at se referat eller bilag fra det møde, hvor beslutningen blev truffet? 

”Nej, og det er jo heller ikke bestyrelsens rolle at sagsbehandle. Det centrale for os er, at det ikke er lagt frem for rektor på en måde, så han er vidende om, at beslutningen er i strid med loven,” siger Connie Hedegaard. 

”Det her er alvorligt for AU”

At bestyrelsen fortsat nærer tillid til rektor, tager imidlertid ikke alvoren ud af situationen, understreger Connie Hedegaard. 

”Det her er alvorligt for AU. Vi kan ikke holde til, at der igen og igen kommer sager, hvor omverdenen får indtryk af, at det, vi foretager os som universitet, ikke er snorlige,” siger hun og henviser blandt andet til oksekødssagen, som aktindsigtssagen også udspringer af. Her måtte universitetet erkende, at der ikke var været styr på armslængden til Landbrug & Fødevarer, som havde rekvireret den pågældende forskningsrapport, ligesom forskernes forskningsfrihed ikke var sikret med en kontrakt. Men Connie Hedegaard nævner også sagen om den tilbagetrukne Nature-artikel, som fortsat pågår. Sagen har mange aspekter, men handler blandt andet om universitetets armslængde til en indflydelsesrig fondsformand.

Alt skal kunne tåle at komme frem for offentligheden

Connie Hedegaard mener, at der på Aarhus Universitet er brug for at skærpe opmærksomheden omkring, at når man virker som offentlig institution, skal alt, hvad man foretager sig, kunne tåle at komme frem for offentligheden.

”Man skal regne med, at alt, hvad man skriver, er offentligt. At sager ikke bare går væk, men at de vil blive efterprøvet. Vi skal derfor kommunikere om det, hvis noget går galt, eller hvis vi laver fejl. Alt skal foregå efter loven og efter bogen. Det må ingen være i tvivl om,” siger hun.

Men hvorfor tror du, at Aarhus Universitet har så stort besvær med at få lukket ned for den slags sager, så de i stedet bliver ved i årevis? Dette er jo, som du selv nævner, én blandt mange sager af samme slags?

”Sagerne er forskellige – i denne sag handler det om, at man har håndteret en sag på en måde, som ikke er i overensstemmelse med loven, og det er ikke i orden. Men igen mener jeg, at man på AU skal være opmærksom på, at offentligheden kan læse med i alt, hvad man skriver.”

Hedegaard: AU skal arbejde med sin kultur

Connie Hedegaard mener, der er brug for, at organisationen i den forbindelse arbejder med sin kultur. Både i forhold til at håndtere faglig kritik og konflikt som i Nature-sagen og i forhold til at håndtere fejl. Og man skal ifølge bestyrelsesformanden afstå fra at forsøge at dække over sine fejl.

”Hvis man har en dårlig sag, så få det bragt op, og få det ud. Det er ærgerligt at begå fejl. Men det er virkeligt dumt ikke at stå ved fejl. At have en kultur, hvor man siger: Beklager, vi har taget fejl, er langt bedre. Når man først er negativt i offentlighedens søgelys, som Aarhus Universitet er, er sandsynligheden for, at en sag går væk, meget lille,” siger Connie Hedegaard.

Rektor er jo ansvarlig for den kultur, der hersker i en organisation, og du er selv inde på, at der har været en uheldig kultur omkring behandling af fejl og kritiske sager, men alligevel står I som bestyrelse bag ham?

”Ja, rektor er i høj grad ansvarlig for kulturen i organisationen. Og der hæfter vi os ved, at der allerede er et arbejde i gang, som retter sig mod at ændre kulturen. Det gælder blandt andet workshops for forskere og ledere om best practice, både hvad angår forskningsfrihed og myndighedsbetjening. Men som sagt: Bestyrelsen har tillid til, at rektor ikke har haft grundlag for at vide, at det, der foregik i den konkrete sag, var ulovligt. Og det er det centrale.”

Vi kan ikke tåle, at disse sager kommer gang på gang

På spørgsmålet om, hvad den aktuelle sag om lovstridig sagsbehandling og tillidsbrud over for en tilsynsmyndighed efter hendes vurdering betyder for Aarhus Universitets renommé og troværdighed, svarer Connie Hedegaard: 

”Det er alvorligt, når man får den påtale, som Aarhus Universitet har fået; det vil det være for en hvilken som helst offentlig institution. Og det bliver ikke bedre af, at der de seneste år har været en del sager, hvor vi har været i offentlighedens søgelys på negativ vis. Store organisationer får fra tid til anden dårlig omtale, sådan er det. Men det er ved at være der, hvor alle, der vil Aarhus Universitet det godt, må forstå, at vi ikke kan tåle, at disse sager kommer gang på gang.” 

Det vil være alvorligt for enhver institution, siger du. Men jo især for et universitet, der lever af sin troværdighed.

”Ja, præcis. Der skal rettes op. Og det kræver, at hele organisationen forstår, at det er altså alvor nu. Vi skal se på vores kultur og organisation. Aarhus Universitet må maksimalt bestræbe sig på at rette op, så vi kommer ud af denne stime af dårlige sager. Og det går ikke, at der bliver gjort noget, der ikke er lovmedholdeligt.” 

Hvad kan AU gøre?

”Som nævnt er der allerede tiltag i gang. Og i den forbindelse hæfter bestyrelsen sig ved, at de tiltag kører på trods af corona. Hvilket er meget vigtigt, for offentligheden må ikke få det indtryk, at vi sidder på hænderne.” 

Korrekturlæst af Charlotte Boel