Crowd funding er et relativt nyt fænomen inden for forskningens verden, derfor har Forskningsstøtteenheden på AU ikke stor erfaring inden for feltet og vil som sådan hverken blåstemple eller afvise metoden.

Men teamleder Jakob D. Sørensen og fundraiser Marianne Jensby Nielsen har snust lidt til tendensen og ser både muligheder og begrænsninger.

»Vi vurderer nok, at metoden egner sig mindre til det typiske grundforskningsprojekt, hvor perspektiverne for anvendelse kan være svære at se. For hvis man skal have held med crowd funding, skal lægmand umiddelbart kunne forstå og relatere til forskningsprojektet. Dermed tilgodeser crowd funding en bestemt type forskning og en bestemt type forskere,« fortæller Jakob D. Sørensen og berører derved et af de mulige etiske dilemmaer ved crowd funding.

Småpenge

Metoden egner sig nok bedst til mindre forskningsprojekter, vurderer Jakob D. Sørensen.

»Det har indtil videre været svært at mobilisere større beløb gennem crowd funding. Det, vi ser nu,
er typisk projekter, hvor der søges omkring 15.000 kroner, og det må siges at være småpenge i forskningsstøttesammenhæng. For at sætte det i perspektiv administrerer AU årligt forskningsmidler i størrelsesordenen 1,4 milliarder kroner. Og EU’s kommende rammeprogram for forskning, Horizon 2020, deler 70-80 milliarder euro ud i perioden 2014-20.«

»For nogle forskningsgrene, som traditionelt har svært ved at finde penge gennem de traditionelle kanaler, kan det her dog være en ny mulighed, men det kræver, at man kan sælge sin idé,« understreger Jakob D. Sørensen.

Formidling er en kerneopgave

Netop formidling spiller en væsentlig rolle ved crowd funding, hvor det er op til forskeren at sørge for at mobilisere sit netværk for at få idéen spredt.

»Det er en formidlingsøvelse i langt højere grad end ved de forskningsstøtteprogrammer, vi normalt
opererer med. Man skal se det som en kerneopgave at formidle og være villig til at opdatere løbende. Dem, der donerer, skal kunne følge med i projektet,« forklarer Jakob D. Sørensen.

Gråzoner

Fordi der er tale om en så ny tendens, er der også visse gråzoner, som man må forholde sig til både som forsker og som donor.

»Andre kan i princippet stjæle din idé, når du præsenterer den på en hjemmeside, men du styrer naturligvis selv, hvor detaljeret du vil beskrive projekt og metode,« indleder Jakob D. Sørensen.

Det kan også være en udfordring for donorerne at vurdere forskningskvaliteten.

»Selvom projekterne, som al anden forskning, altid bliver bedømt via universiteternes sædvanlige procedurer, kan det være et problem, at bedømmelsen af projektets kvalitet og dokumentationen af forskerens kompetence ikke nødvendigvis er synlig eller forståelig for donorerne.«

Gode råd, hvis du overvejer crowd funding

• Ved små projekter kan man med fordel aktivere sit eget netværk via blogs, Facebook og Twitter.
• Ved større projekter kan det være en hjælp at alliere sig med en interesseorganisation som for eksempel en patientforening.
• Man skal ikke undervurdere formidlingsdelen, den er alfa og omega for at få succes med crowd funding.
• Projekter, der appellerer til følelserne og er umiddelbart anvendelsesorienterede, har muligvis lettere ved at mobilisere donorer end de mere komplekse projekter.

Kilde: Forskningsstøtteenheden på AU