Omnibus prik

DEBAT: AU’s nye eksamenshus er en betonkasse, der kun rummer de stærkeste studerende

AU tilsidesætter med det nye eksamenshus fundamentale rettigheder og prioriterer logistik og økonomi over de studerendes retssikkerhed, skriver Daniel Hjort, der er forperson for Studenterrådet.

Aarhus Universitets nye eksamenshus i Lisbjerg. Foto: Jens Hartmann, AU Foto

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning. 

Eksamenssæsonen er i fuld gang, og det nye eksamenshus benyttes ivrigt til eksamensafvikling. De studerende valfarter til Lisbjerg med letbane, bus og den nye supercykelsti, der går lige til døren. Kritik af huset har der været nok af – hovedsageligt på grund af de praktiske udfordringer forbundet med at huset ligger helt ude i Lisbjerg, og at den offentlige transport ikke kan følge med, når 1.100 studerende skal møde op til eksamen samtidigt.

Eksamenshuset består af store haller og blot ti små enerum. Studerende med f.eks. opmærksomhedsforstyrrelser, som tidligere kunne få tilpassede eksamensvilkår, hvis de havde brug for ro til at kunne gennemføre deres eksamen, skal nu sidde i de store haller. Ligeledes bliver studerende, der af den ene eller anden grund skal diktere deres eksamen – altså sige hele deres besvarelse højt – også placeret i de store haller. Alt sammen fordi man kun har bygget ti enerum.

Til det er AU’s løsning afskærmning med rumdelere og de studerendes egne lydisolerende høretelefoner. Og hvis man ikke har råd til dyre lydisolerende høretelefoner? Så kan man sidde med sine særlige behov bag en papvæg og forsøge at koncentrere sig, mens en anden dikterer sin eksamen højt lige bagved. Alt imens de resterende i rummet går frem og tilbage, når eksamener starter og slutter.

REPLIK: Vi bygger videre på erfaringer med eksamenshuset

Ikke alle passer ind i AU's nye, smarte betonhus

AU må indse, at ikke alle passer ind i deres smarte nye betonhus. For eksamenshuset undergraver – i sin nuværende form og forvaltning – fundamentale rettigheder for nogle af de studerende, der har allermest brug for støtte. Det kunne og burde universitetet have forudset, for kun de har det nødvendige overblik over dispensationer og eksamensdrift.

AU har præsenteret eksamenshuset som en løsning på logistiske udfordringer ved eksamensafvikling. Et sted, hvor man kan samle mange studerende og afvikle eksamener effektivt og ensartet. Det er et forståeligt mål, for eksamensperioden stiller naturligt store krav til universitetets planlægning og ressourcer.

Men det må ikke blive sådan, at ønsket om effektivitet og stordrift ender med at gå ud over de mest sårbare studerende. Studerende ikke stilles ringere end tidligere. Det ville være usagligt og tyde på, at AU har sprunget over, hvor gærdet er lavest.

Desværre er det netop, hvad vi ser nu. Studerende med dokumenterede funktionsnedsættelser, der tidligere har haft adgang til særlige vilkår som enerum og rolige lokaler, oplever nu at få afslag på disse basale behov, fordi eksamenshuset mangler faciliteter og fleksibilitet til at imødekomme dem.

Presser studerende, der har brug for støtte

For disse studerende er det svært at se AU’s nye eksamenshus som andet end en reel forringelse af vilkår. De mange henvendelser, vi har fået i Studenterrådet, viser tydeligt disse problemer. AU må tage ansvar og sikre, at forringelserne ikke bliver den nye normal.

Vi kan ikke være bekendt at hvile på lauerbærrene og tænke, at det hele nok skal løse sig, når vi vænner os til det nye eksamenshus. Her er en principiel grænse, vi bliver nødt til at trække: Effektivisering må aldrig føre til, at studerende stilles ringere. Derfor mener vi i Studenterrådet, at AU skal tage deres opgave seriøst og sikre bedre og retfærdige vilkår for alle studerende – også selvom det koster ekstra og går imod den effektivisering, eksameshuset bygger på.

Det kræver, at AU erkender, at ikke alle studerende passer ind i det betonhus, de har bygget. Standardisering er billigt, men det presser de studerende med mest brug for støtte ud på et uværdigt sidespor.

Universitetet giver udtryk for, at intentionerne med eksamenshuset som udgangspunkt er for de studerendes bedste. Men intentioner er ikke nok, når studerende oplever det modsatte i praksis – for realiteterne er klare: AU sparer penge, og de studerende betaler prisen. Det kan og skal gøres bedre.