DEBAT: Er det et spørgsmål om køn, hvor meget tid man kan få til sin forskning?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Ligestilling i akademia handler ikke kun om antallet af mænd og kvinder på forskergangene og i laboratorierne. Det handler også om at have lige muligheder for at bedrive sin forskning – og som det er nu, har kvindelige forskere mindre tid til deres forskning end deres mandlige kolleger, skriver fire kvindelige forskere ved Institut for Klinisk Medicin.

03.03.2021 | Signe Vogel, Kamille Smidt Rasmussen, Ida Vogel & Anne-Mette Hvas

Modelfoto: Colourbox

Anne-Mette Hvas (øverst til venstre), Kamille Smidt Rasmussen (øverst til højre), Ida Vogel (nederst til venstre) og Signe Vogel (nederst til højre) Foto: Privat

Debatindlægget her er udtryk for skribenternes egen holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indkomne indlæg. Send dit indlæg til os på omnibus@au.dk.

Signe Vogel er antropolog. Kamille Smidt Rasmussen er lektor og forskningsprogramleder. Ida Vogel er professor og overlæge. Anne-Mette Hvas er viceinstitutleder (forskning og talent), professor og overlæge. Alle er fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og er medlem af gruppen Linje X, der arbejder for, at kvinder for samme vilkår for en forskerkarriere som mænd.

På nogle områder har tiden arbejdet for ligestilling på de danske universiteter. Siden Nielsine Nielsen blev Danmarks første kvindelige akademiker i 1877, er antallet af kvinder på universiteterne steget støt. I dag udgør kvinder mere end halvdelen af de færdige kandidater fra de danske universiteter, og næsten lige mange kvinder og mænd gennemfører en ph.d.-uddannelse. På trods af disse fremskridt er der stadig langt færre kvinder end mænd blandt de universitetsansatte forskere, og jo længere frem i et typisk karriereforløb for universitetsansatte forskere man kigger, jo lavere er antallet af kvinder.

Kvindelige forskere har tiden imod sig

Men kvindelige forskere har stadig tiden imod sig – bogstaveligt talt. De fleste kender argumenterne om, at barsel, børn og huslige forpligtelser sætter kvinder tilbage, fordi de har mindre tid til deres arbejde. Men en analyse på baggrund af APV-besvarelsen fra 2012 samt et supplerende survey blandt ansatte på Aarhus Universitet viser, at kvindelige professorer og lektorer angiver at arbejde flere timer ugentligt end deres mandlige kollegaer. Analysen viser også, hvad forskerne angiver at have brugt deres arbejdstid på. Og de kvindelige forskere angiver at bruge mindre tid end deres mandlige kolleger på aktiviteter, der er direkte knyttet til forskningsarbejde. 

Kvindelige og mandlige forskere arbejder lige meget - men kvinderne bruger færre timer på forskning 

En undersøgelse foretaget på Københavns Universitet i 2020 viser også en signifikant forskel på, hvor mange timer om ugen henholdsvis mandlige og kvindelige forskere bruger på forskning. Kvindelige og mandlige forskere arbejder cirka lige mange timer om ugen, men kvindelige forskere bruger i gennemsnit næsten syv timer mindre om ugen på forskning end deres mandlige kolleger. 

Ifølge lederen af Gender Equality Team på SDU, Eva Sophia Myers, udfører forskere i tillæg til forskning og undervisning en vifte af små og store opgaver, som hun kalder ’academic citizenship’. Det kan for eksempel være at sidde i udvalg og planlægge seminarer og konferencer. Eva Sophia Myers påpeger, at der ofte er en forventning omat kvindelige forskere påtager sig flere af disse opgaver end deres mandlige kolleger. Dermed har kvinderne mindre tid til det arbejde, der er meritgivende; at publicere artikler i anerkendte tidsskrifter, som citeres af andre forskere. Hvilket fører til, at kvinder har sværere ved at avancere end mænd.

Kvinder skal bruge længere tid end mænd på at opnå samme resultat 

Dette forstærkes yderligere af, at kvindelige forskere på grund af ubevidst bias både i rekrutterings- og ansættelsesprocesser og i publiceringsøjemed skal bruge længere tid end mænd på at opnå samme resultat. Dette er blandt andet påvist i et svensk studie, hvor kvindelige ansøgere til postdoc-stipendier inden for biomedicin hos det svenske sundhedsvidenskabelige forskningsråd blev vurderet til at have ringere forskningskompetencer end tilsvarende mandlige ansøgere. De kvindelige ansøgere skulle have 2,5 gange så mange point som mandlige ansøgere på studiets videnskabelige produktivitets- og impact-parametre for i forskningsrådet at få samme vurdering af deres forskningskompetencer. 

Ligestilling skal også gælde timeplanen

Ironisk nok kan man altså konstatere, at kvindelige forskere ikke kun har mindre tid til deres forskning end deres mandlige kolleger. De har rent faktisk brug for længere tid end mændene for at opnå de samme resultater. Nielsine Nielsen er måske nok symbolet på, at de danske universiteter åbnede dørene for kvindelige studerende og sidenhen afgav kontorplads til kvindelige forskere, men førend ligestillingen også gælder timeplanen og ikke kun plantegningen på universiteterne, er der lang vej endnu. 

Synspunkt, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også