Debat: Fællestillidsrepræsentant: DPU-fyringerne er uacceptable

For mig som fællestillidsrepræsentant er det uacceptabelt, at 22 kolleger på DPU nu mister deres arbejde. De 22 stillinger, som skal nedlægges på DPU, er på AU den første konsekvens af den politiske aftale om reduktion og udflytning af videregående uddannelser. Det er stærkt kritisabelt, at den politiske aftale på den måde fører til afskedigelser, skriver Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for akademikerne (VIP og AC-TAP) på Aarhus Universitet.

Olav W. Bertelsen er fællestillidsrepræsentant for akademikerne ved Aarhus Universitet (VIP og AC-TAP). Foto: Privat
Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Vil du også deltage i debatten? Send dit indlæg til omnibus@au.dk. Foto: Astrid Reitzel

Det er stærkt kritisabelt, at det nu er meldt ud, at 22 kolleger på DPU skal finde andet arbejde. Som tillidsrepræsentanter er det vores vigtigste opgave at sikre kollegernes beskæftigelse. Derfor accepterer vi aldrig strukturelt betingede fyringer. Vi vil altid kræve andre løsninger, uden at det dog forpligter os til at udpege alternativer.

Øksen blev svunget af det politiske flertal bag udflytningsaftalen

I sensommeren kom der konkrete tal på de første konsekvenser af regeringens politiske aftale om at udflytte eller eliminere hver tiende uddannelsesplads i de store byer. I perioden fra den politiske aftale blev fremlagt i sommeren 2021 til det endelige implementeringsforlig i foråret 2022, lykkedes det Danske Universiteter, ved hjælp af en fælles sektorplan, at dæmpe skadevirkninger af aftalen lidt. Imidlertid satte forligspartiernes ønsker, tidligere pålagt dimensionering, fredning af småfag, sikring af IT-uddannelser med videre stærke begrænsninger for, hvad universiteterne kunne opnå. Det var således for mig at se i implementeringsforliget, at fyringerne blev beseglet, og det var der, øksen endegyldigt blev svunget over de uddannelser, som det politiske flertal gerne så begrænset.

Vi er reelt magtesløse

Med de 22 stillinger, der skal nedlægges på DPU, ser vi den første, men ikke nødvendigvis den sidste konsekvens af det politiske forlig. Som tillidsrepræsentanter på universitetet er vi reelt magtesløse. Vi har stillet spørgsmål til ledelsen og udfordret den formelle saglighed. Vi har efterspurgt en længere indfasning, så fyringer kunne undgås, men det har ikke ændret noget. Herefter kan man bedst betegne vores indsats som palliativ. Vi kan hjælpe med at få skabt gode vilkår for dem, der overvejer en frivillig fratrædelse, og i øvrigt stille skarpe krav om, at opgaverne fremover reduceres proportionalt med fyringerne, så de tilbageblevne ikke går under i stress.

Uacceptabelt, at kolleger mister deres levebrød

Uanset handlemulighederne i den nuværende situation finder jeg det kritisabelt, at det ender med fyringer. Det er uacceptabelt, at kolleger mister deres levebrød som følge af strukturelle skvulp. Det var kritisabelt, da man tidligere på året fyrede på Institut for Virksomhedsledelse, og det var kritisabelt, da man i starten af 2021 iværksatte massefyringer på Tech-fakultetet. Og det har det været, hver gang der har været såkaldt strukturelt betingede fyringsrunder i det hele taget.

Det politiske flertals foragt for universiteterne og deres ønske om en nem regionalpolitisk markering har i udflytningsaftalen overtrumfet fornuften og skabt en situation, hvor analyser, budgetter og efterfølgende fyringer fremstår som et goldt fait accompli.

Korrekturlæst af Charlotte Boel