DPU skal spare 15 millioner kroner – 22 stillinger skal skæres væk

Opdateret 16.09.22 kl. 16.10 med udtalelser fra Else Thousig, der er TR for AC-TAP

Fredag i sidste uge fik medarbejderne ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse besked om, at instituttet skal ud i en større sparerunde.

Helt præcist skal der spares 15 millioner kroner senest ved udgangen af 2025. To millioner kroner forventer institutledelsen at kunne finde ved at opsige lejemål og skaffe flere uddannelsesindtægter, blandt andet ved at mindske førsteårsfrafaldet og øge STÅ-produktionen – altså tilskynde flere studerende til at blive færdige med deres uddannelse på normeret tid.

Dermed resterer 13 millioner kroner, som skal findes gennem i første omgang frivillige fratrædelser, og hvis det ikke er nok, ved at afskedige medarbejdere. Det forventes, at i alt 22 stillinger skal skæres væk – og i begyndelsen af november vil det stå klart, om det bliver nødvendigt at afskedige medarbejdere og i så fald hvor mange.

En konsekvens af udflytningsreformen

Årsagen til, at instituttet nu står over for så markante besparelser, er ifølge institutleder ved DPU, Claus Holm, udflytningsreformen.

”For DPU’s vedkommende er den jo reelt endnu en dimensionering, fordi vi ikke kan udflytte uddannelser og derfor skal reducere antallet af studiepladser. Det udmønter sig i manglende uddannelsesindtægter og påvirker vores grundtilskud og basisbevilling negativt. Og det rammer jo ikke bare os. Fakultetet som helhed har en presset økonomi, og derfor er det ikke muligt at dække underskuddet,” siger Claus Holm.

Ifølge institutlederen svarer de afledte økonomiske konsekvenser af udflytningsreformen til 10 millioner kroner, hvilket stod klart for ledelsen og blev meddelt medarbejderne kort før sommerferien. At det samlede sparekrav lander på 15 millioner, skyldes, at et budgetteret underskud på 5 millioner kroner, som ellers var bevilget af fakultetet Arts, nu i stedet skal indfries af instituttet som følge af den pressede økonomiske situation på fakultetet.

Der er fundet besparelser for 2 millioner kroner – resten skal findes på lønbudgettet

Hen over sommeren har ledelsen med input fra medarbejderne søgt efter mulige besparelser på driften. At det kun er lykkedes at finde besparelser for 2 millioner kroner, skyldes ifølge Claus Holm, at instituttet allerede kører med en ”sparsommelig økonomi” og har gjort det i årevis.

”Vi har for eksempel allerede halveret annuum og de facto haft ansættelsesstop i en længere periode, hvor vi ikke har haft råd til at besætte nøglestillinger. Men det er begrænset, hvor meget man kan skære ned, hvis det stadig skal være fagligt forsvarligt, og vi var i forvejen langt nede. Vi har fra ledelsens side lagt vægt på at lave en realistisk vurdering af, hvor vi ville kunne finde besparelser, der kan gøre en forskel.”

De 2 millioner kroner skal blandt andet findes ved at opsige lejemål – dog er der krav om, at de opsagte lejemål kan genudlejes, før DPU er fri af kontrakten.

Der er en vis usikkerhed forbundet med dette – kan I risikere at skulle skære flere stillinger væk, hvis ikke det lykkes?

”Vi har fra ledelsens side lagt vægt på at finde besparelser, som vi vurderer, det er realistisk at opnå.”

Den anden del af besparelserne handler blandt andet om at mindske førsteårsfrafald – og i den forbindelse er det værd at bemærke, at Administrationscenter Arts planlægger at flytte alle studieadministrative medarbejdere fra Emdrup til Aarhus.

Vil det have indvirkning på instituttets mulighed for at øge uddannelsesindtægterne?

”Den beslutning sorterer under Administrationscenter Arts, og jeg hæfter mig ved, at det på ingen måde er intentionen at sænke kvaliteten af servicen til de studerende,” siger Claus Holm.

Julefrokost aflyst

Hvis det kommer til afskedigelser, vil det omfatte både videnskabelige og administrative medarbejdere, siger Claus Holm.

Hvad angår strategien, som ledelsen vil anlægge i forhold til besparelserne – altså om man vil prioritere helt at lukke enkelte uddannelser eller afdelinger eller i stedet nedlægge stillinger på tværs af hele instituttet, samt hvilke kriterier ledelsen vil anlægge ved en eventuel afskedigelsesrunde, siger han:

”Kriterierne for eventuelle afskedigelser kan jeg først komme ind på, når der er klarhed over omfanget af frivillige fratrædelser, og det lokale samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg (LSAU) bliver orienteret først i overensstemmelse med samarbejdsaftalen,” slår Claus Holm fast. Han oplyser, at tidsplanen for hele forløbet er gjort så kort som muligt.

Kommer det til en afskedigelsesrunde, vil den falde i december – og af samme grund har institutlederen i enighed med LSAU indstillet, at årets julefrokost aflyses.

”Jeg mener ikke, det vil være respektfuldt over for de berørte medarbejdere at holde en fest midt i den proces,” siger han.

Rystede medarbejdere

Blandt medarbejderne på instituttet har udmeldingen om, at der skal nedlægges 22 stillinger, sendt chokbølger gennem instituttet. Det fortæller Bjørg Kjær, der er lektor og fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale (VIP). Hun beskriver situationen som hæslig – især fordi det i så høj grad er medarbejderne, der må holde for i denne sparerunde, fordi instituttet allerede gennem en årrække har været underlagt besparelser. 

”Der er ikke noget som helst tilbage at komme efter. Ting som frugtordninger, tilskud til fysioterapi, støtteordninger – ja, sågar vand til de studerende til eksamen er allerede sparet væk,” siger hun og fortsætter:

”Folk er rystede! Man tænker ikke på andet lige nu – men vi skal jo fortsat varetage undervisning og forsøge at skabe god energi i lokalet, samtidig med at vi frygter for vores job. Der er ingen, der føler sig sikre – og den frygt påvirker arbejdsmiljøet meget negativt,” siger hun og fortsætter:

”Det her er et kæmpe slag. Medarbejderne løber i forvejen stærkt og får ender til at mødes – og betaler prisen med deres fritid og med manglende nattesøvn. Og nu frygter de at miste deres job. Det er værst for dem, der må forlade instituttet, men bestemt også svært for dem, der er tilbage, når der mangler 22 kolleger.”

Adspurgt om, hvordan demografien på instituttet påvirker sparerunden, svarer Bjørg Kjær:

”Fordi vi har været underlagt nedskæringer i årevis, har vi også været tilbageholdende med midlertidige ansættelser, som jo typisk udgør vækstlaget af adjunkter og postdocer. Så instituttet har mange lektorer og professorer, vi er lidt bagendetunge, kan du sige. Der er flere, som vil have mulighed for at lade sig pensionere ved at tage imod en frivillig fratrædelse,” siger Bjørg Kjær og advarer i den forbindelse mod aldersdiskrimination og pres rettet mod de ældre medarbejdere på instituttet.

VIP og TAP i samme båd

Else Thousig, der er koordinator, konferenceansvarlig og leder af DPU Service ved DPU og tillidsrepræsentant for AC-TAP på instituttet, deler Bjørg Kjærs udlægning af stemningen blandt medarbejderne på instituttet.  

”Det rammer medarbejderne hårdt, og der er lige nu usikkerhed om, præcist hvor mange der bliver ramt – og ikke mindst hvem. Det præger stemningen – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt.”

Else Thousig kan ligesom Bjørg Kjær frygte, at ældre medarbejdere vil føle et pres for alt lade sig pensionere før tid.

Men det faktum, at alle medarbejdergrupper vil være omfattet af besparelserne, er på sin vis en styrke for fællesskabet mellem de videnskabelige og administrative medarbejdere.

”Det, at det ikke kun er den ene gruppe, der er i spil, skaber for TAP-personalet en følelse af, at vi alle er i samme båd,” siger hun.  

Administration også ramt af, at 12 stillinger flyttes til Aarhus 

Blandt de administrative medarbejdere har stemningen også fået et ekstra dyk nedad, idet det i sidste uge også blev meldt ud, at Administrationscenter Arts planlægger at flytte de 12 medarbejdere, der lige nu sidder i Arts Studier i Emdrup, til Aarhus.

”Administrationen bliver fattigere, når man skiller sig af med medarbejdere, der kender det lokale uddannelsesmiljø i dybden,” siger hun og sigter til, at hun forventer, at ikke mange af de berørte medarbejdere vil takke ja til at blive forflyttet til Aarhus.

”Folk er jo etablerede her på 'Djævleøen', og det er sin sag at rykke hele familier til Aarhus,” siger hun og fortsætter:

”Noget andet er, at det er et paradoks, at vi lige har fået indrettet et nyt studiemiljø i den gamle Aula, og så flytter man det personale, som er den bærende støtte for de studerende i selvsamme studiemiljø, langt væk. Det er svært at finde mening i.” 

Institutleder: Uretfærdigt at pålægge os endnu en politisk dimensionering

Claus Holm tøver heller ikke med at kalde situationen for ”en møgsituation” – og han forstår også, hvis medarbejderne oplever, at endnu en politisk dimensionering er uretfærdig, for den oplevelse deler han:

”Siden 2015, hvor jeg blev institutleder, har udgangspunktet været, at vi skulle forbedre uddannelses- og forskningsøkonomien. For den første dimensionering af uddannelserne betød, at vi på den ene side mistede uddannelsesindtægter og samtidig skulle forbedre forskningsøkonomien. Men først og fremmest skiftede vi faglig profil både forsknings- og uddannelsesmæssigt og lavede blandt andet studieordninger om – det har alle medarbejdere på DPU arbejdet utroligt hårdt for. Og det er lykkedes,” siger han og fortsætter:

”Vores studerende gennemfører i langt højere grad end tidligere på normeret tid, forskningsøkonomien er langt bedre end tidligere, kvaliteten af vores forskning og uddannelser er internationalt anerkendt. Det er en stor præstation på relativt få år, hvor vi altså samtidig har kæmpet for at reducere vores bevilgede underskud og nærme os sorte tal på bundlinjen. Derfor opleves politikernes behandling af os som urimelig. Medarbejderne har fortjent langt bedre end det her,” siger Claus Holm.

Korrekturlæst af Charlotte Boel