Omnibus prik

DEBAT: Hold nallerne væk fra studenterforeningerne!

Det er problematisk, at universitetets ledelse opstiller begrænsninger for studenterforeningerne ved at forbyde foreningerne at modtage sponsorater i forbindelse med studiestarten. Eller når ledelsen blander sig i måden, foreninger afvikler deres generalforsamling på, som det senest var tilfældet på Health. Sådan skriver økonomistuderende Emil Martin Damgaard Christensen.

Emil Martin Damgaard Christensen studerer økonomi på 9. semester ved Aarhus Universitet og er desuden kasserer i Det Samfundsøkonomiske Selskab. Vil du også skrive et debatindlæg, så send os en mail på omnibus@au.dk Foto: Foto: Privat

Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens egne.

Her på Aarhus Universitet har vi mange fantastiske studenterforeninger. De er vigtige, for at vi som studerende trives ved at samles om noget meningsfyldt. De hjælper med at skabe et fagligt og socialt fællesskab for os studerende og skaber dermed et bedre studiemiljø, som mindsker risikoen for frafald og skaber bedre uddannelser. Studenterforeningerne er selvstændige foreninger med egne bestyrelser og CVR-numre, der er skabt af studerende fra bunden. De benytter sig bare af de faciliteter, som universitetet stiller til rådighed for sine studerende. Dermed lever universitetet og studenterforeningerne i en gensidigt gavnlig symbiose. Men vi skal passe på, at universitetet ikke begynder at ville kontrollere og bestemme for meget over foreningerne.

Ledelsen skal ikke blande sig

I november stødte jeg på en artikel i Omnibus om den årlige generalforsamling hos de medicinstuderendes festforening Umbilicus, der bl.a. arrangerer fester og Kapsejladsen. Som det nogle gange sker, når nogle stiller op for noget, de virkelig vil og tror på, gik det vildt for sig. Det var netop, hvad artiklen beskrev, med episoder om en, der drak sit eget blod, en, der bed i et grisehjerte, og en, der klippede sit hår for at putte det i munden. Det er selvfølgelig voldsomme ting at gøre, som kan få én til at tænke: Hvad fanden foregår der? Men artiklen beskriver også det, jeg betragter som et langt større problem. Netop at universitetet, i dette tilfælde fakultetsledelsen for Health, vil forsøge at gribe ind i selvstændige foreningers demokratiske generalforsamlinger og måden, de foregår på. Hvordan de enkelte opstillede kandidater på en demokratisk anlagt generalforsamling vil føre deres valgkamp, må være helt op til dem. Og så må det være op til de enkelte medlemmer af foreningen at beslutte sig for, hvorvidt det giver anledning til at stemme de pågældende kandidater i bestyrelsen af Umbilicus. Det skal fakultetsledelsen slet ikke blande sig i!

Uheldig tendens

Vi så også en uheldig tendens til direkte indblanding i selvstændige studenterforeningers drift i forbindelse med rusugen. Her var det netop ikke kun tutorer og rus-sekretærer, der som følge af en beslutning i AU's uddannelsesudvalg blev forbudt sponsorater i den første måned af studiestarten, men også de mange selvstændige studieforeninger. Selv foreninger, som intet havde at gøre med den officielle rusuge, blev ramt af dette forbud. Et forbud, der desuden ingen mening giver, når man tænker på de mange bygninger, auditorier m.v., som er navngivet efter virksomheder, og alle mulige andre sponsorater af universitetets aktiviteter, som finder sted.

Sponsorater er essentielle for studenterforeningernes økonomi og mulighed for at skabe et bedre studiemiljø på universitetet. Præcis som eksterne forskningsmidler er essentielle for forskningen på universitetet.

Disse eksempler er efter min mening udtryk for en uheldig tendens hos universitetsledelsen om at gribe ind i selvstændige studenterforeningers ageren; godt nok på baggrund af gode intentioner om at begrænse grænseoverskridende adfærd og de studerendes eksponering fra kommercielle interesser og fagforeninger. Det er en tendens, jeg ser på med stor alvor, og som jeg håber, universitetsledelsen vil forholde sig til. For jeg ser det netop ikke som ledelsens opgave at begrænse vores fantastiske studenterforeninger, som gør så meget for studiemiljøet, og som er sat i verden for deres medlemmer: de studerende.

Emil Martin Damgaard Christensen er økonomistuderende på 9. semester og kasserer i Det Samfundsøkonomiske Selskab.

Korrekturlæst af Charlotte Boel