DEBAT: Hvorfor DANSer vi om den varme grød? STADS skulle have været pensioneret for længst!
Det studieadministrative system STADS er råddent helt ind i koden – på måden, der sender ens blodtryk gennem taget. Det samme gælder ansøgningssystemet DANS, der er mindst lige så tungt at danse med. AU må pensionere de to tunge damer, lyder det fra studerende Freja Kjærby.
Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens egne. Vil du deltage i debatten, så send dit indlæg til omnibus@au.dk
Min februar har ganske enkelt været forfærdelig. Og det værste var ikke engang, at min jakke blev stjålet på Shen Mao, eller at jeg var alene på valentinsdag. Det, der har terroriseret min og mange andre studerendes februar, er den åndssløve tidskapsel, som vi alle frygter: STADS.
STADS er en gammel traver, og i år fylder pebermøen simpelthen 30 år. Det er festligt. Selvom vores kære frøken og følgefjende har jubilæum, synes jeg, det er på tide, at hun snart får lov til at nyde sit velfortjente otium.
For man kan altså godt se på hende, at hun har et par år for mange på bagen. Designet er tydeligt beregnet til en computer fra oldtiden, ordvalget er mærkeligt, og der er alt for mange dropdown-menuer. Hvis man i desperation klikker på den knap, der hedder ’Hjælp’, får man overhovedet ikke hjælp. Det synes jeg er ret flabet.
Men det bliver værre.
For det er især fødselsdagsbarnet STADS’ alter ego, DANS, der går mig på nerverne. DANS er det digitale ansøgningssystem, og man er altså tvunget til at danse med hende, når man skal søge tilvalg eller kandidatuddannelse. Som mange andre har jeg været så heldig at få lov til at danse en nervepirrende kandidattango med DANS her i februar.
STADS er rådden ind til koden
Jeg kan love dig for, at det ikke var en dans på roser. Det var ikke min første gang på dansegulvet, da jeg dansede tilvalgsvals med hende for præcis et år siden. Jeg kan så konkludere, at hun er lige så tonedøv nu, som hun var dengang. Hun trådte mig over tæerne med sine uendelige tabeller, alt for lille skriftstørrelse, små fluebensfirkanter og ligegyldige spørgsmål. Jeg har aldrig oplevet en hjemmeside spilde så meget plads, være så træls og hæve mit blodtryk så meget.
Hvis du sidder lige nu og tænker: ”If it ain’t broken, don’t fix it”, så kan jeg fortælle dig, at det faktisk er ret meget broken. Det er altså ikke kun visuelt, at STADS er provokerende. Hun er rådden helt ind til koden. AU’s tidligere universitetsdirektør har vitterligt sammenlignet it-strukturen i STADS med en tallerken forviklet, kold spaghetti. Hvad betyder det overhovedet?
Alt, jeg ved, er, at det ikke lyder godt, og at det skal fornyes. Jo snarere, jo bedre. Præcis hvordan, ved jeg ikke. Men nogen skal i hvert fald snart byde STADS op til den sidste dans.
Korrekturlæst af Charlotte Boel