DEBAT: Nej tak til ministerdikteret nultolerance
Når uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund vil indføre nultolerance på universiteterne over for visse ytringer, som i det øvrige samfund er tilladt, er det i fundamental modstrid med universitetets DNA, skriver lektor og fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen.
For nogle dage siden kunne man læse i Omnibus, at vores uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), agter at indføre nultolerance over for visse ytringer på universiteterne. Det er af mange årsager bekymrende, at hun på den måde vil sætte regler op for, hvad der må siges, og hvilke studenterudfoldelser der må være på universiteterne.
Ministerens indgriben er svær at forstå, for samfundets almindelige lovgivning, f.eks. straffelovens bestemmelser om trusler og vold, gælder også på universiteterne. Ministeren mener, at det bør være forbudt – med risiko for udsmidning – at tegne hagekors på universitetet; men hvorfor det, når det ikke er forbudt i resten af samfundet?
Ministerens nultolerance er i fundamental modstrid med universitetets DNA, som det f.eks. kommer til udtryk i AU-ledelsens fine erklæring om ytringsfrihed.
Det er universiteternes pligt at sikre tryghed for alle, og det er mit klare indtryk, at man tager den opgave alvorligt. En hemmelig rapport fra en organisation, der kan have interesse i at begrænse en bestemt kritik, enkeltstående anekdoter om utryghed og nogle forhold, som universiteterne selv har taget sig af, er et tyndt grundlag for at indføre ministerdikterede regler, der begrænser fundamentale demokratiske rettigheder, ud over hvad der er begrænset af landets almindelige lovgivning.
Det er stærkt bekymrende, at vores minister så let bukker under for en populistisk stemning i folketingssalen fremfor at fastholde armslængde og respekt for, at universiteterne bedst selv kan regulere det sociale, demokratiske og faglige liv – herunder sikre, at alle kan føle sig trygge.
Korrekturlæst af Charlotte Boel